Færøerne til fods

Færøerne til fods – Corona pandemien valgt ferie for mig

Sommerferien 2020 blev ikke en velplanlagt ferie, som jeg normalt gør. Danmark havde været lukket ned det meste af foråret pga. Corona, derfor der var ikke mange rejsemål at vælge imellem. Jeg er jo fascineret af bjerge og den lidt mere rå natur, så da der åbnede sige en mulighed for, at rejse til Færøerne greb jeg den. Min første vandreferie nogensinde – Færøerne til fods blive mit mål. Færøerne stod på min ønskeseddel, dog ikke øverst på listen – for der er jo det der med vejret på Færøerne

På Færøerne regner det altid, hvis ikke det regner, så er det tåget. Sådan var mine tanker om vejret på Færøerne. 

Annonce på Facebook

Lidt tilfældigt så jeg en annonce på Facebook fra Opdag Verden. De annoncerede med en vandretur på Færøerne med guide og i mindre grupper. Det besluttede jeg mig for, at det var da noget jeg skulle prøve. Jeg havde ikke rejst med Opdag Verden for, så jeg kendte ikke rigtig konceptet. Men jeg fandt ud af, at du købte egentligt kun en guide. Resten skulle du selv finde ud ad. Dog havde de aftale nogle priser på overnatning, hvis man måtte ønske at overnatte samme sted som resten af gruppe. Men det stod mig helt frit for. Så jeg fik bookede en flybillet, med ankomst til frokost. Og jeg valgte samme overnatning som resten af gruppen (skulle det vise sig), nemlig vandrehjemmet i Thorshavn, som Opdag Verden havde foreslået. 

Negativ Coronatest

Jeg skulle medbringe en frisk negativ Corona test, men dagen før jeg rejste blev reglerne lavet om. Jeg skulle nu også testes i lufthavnen når jeg ankom til Thorshavn og skulle holde “hotelkarantæne” til jeg havde fået svaret. Lufthavnen i København har en meget specielt oplevelse, da der normalt er 1.000 vis af mennesker. Der var ikke mange ud over mig. 

Indflyvning til Thorshavn var smuk til trods for at det regnede. Men regntøjet var jo pakket, for det regner jo altid på Færøerne…..

Fakta om Færøerne

Færøerne består af 18 øer af vulkansk oprindelse, hvoraf 17 øer er beboet. Der bor ca. 50.000 mennesker på øerne, der ligger midt i golfstrømmet. Det er med til, at klimaet på Færøerne faktisk er rimeligt stabilt, hvilket vil sige milde vintre og kølige somre. Færøerne er delvis selvstyrende og en del af rigsfællesskabet. Hovedbeskæftigelsen på Færøerne er fiskeri og lakseopdræt. Fåreavl er stadig en stor del af Færøerne, men det har ikke den store kommercielle betydning for øerne. Man mener, at øerne blev opdaget af en irsk munk tilbage i år 625. 

Fjeldvejen eller fjordvejen?

Thorshavn  ligger på øen Streymoy, der er Færøernes største ø, mens lufthavnen ligger på øen Vàgar. Taxachaufføren der kørte mig ville vide, om jeg havde været på Færøerne før. Da jeg benægtede forslog han, at vi kørte fjeldvejen. Det var den gamle vej til Thorshavn, der som navnet siger,  køre oppe på fjeldet i stedet for nede ved fjorden. Øerne er forbundet med tunneler, så det er nemt at komme rundt. Det var en dejligt tur og en god forsmag på hvilken enestående natur der ventede mig på Færøerne. 

Velankommet til Torshavn fik jeg mit værelse på vandrehjemmet, som mere er et skolehjem. Det bliver brugt til alle de børn der går i skole i Thorshavn og kun er hjemme i weekenderne. Vandrehjemmet havde den meste fantastiske beliggenhed. Lidt tilbagetrukket i forhold til centrum, men med fjeldene lige i “baghaven” og den skønneste udsigt til øen Nólsoy, der ligger lidt uden for Thorshavn. Jeg brugte min hotelkarantæne til en lille vandretur i fjeldet bag ved vandrehjemmet inden der om aftenen var samling. Vi mødte hinanden og vores guide Casper. 

Vandregruppen

Vi var en blandet flok på 14, hvoraf de 12 var 45+. De var en god blanding af par, venner og singler, så jeg faldt rigtig godt ind i gruppen fra starten. Jeg tror også, at de mennesker der vælger denne type af ferie er sociale mennesker. Jeg havde valgt, at dele værelse med en anden kvinde, men hun kom dog aldrig, så jeg havde et dobbelt værelse for mig selv alle dag, det var dejligt. 

Næste dags vandretur blev forklaret, derefter var det tidligt i seng. Men det med at sove var ikke så nemt, for solen gik ned omkring kl. 23.00 og stod op igen kl. 04.00, så jeg var tidlig klar og meget spændt på, hvordan min vandreform var i forhold til de andre. 

Vandreform

Jeg er ikke blandt de slankeste piger og har ikke meget vandre historie. Men jeg har dog trænet fysisk op til jeg skulle af sted, så mit håb var at jeg kunne følge med, når nu vi skulle opleve Færøerne til fods. Opdag Verden kategoriserede denne vandretur blandt de lette, så jeg håbede at jeg var havnet i den rigtige gruppe.

Morgens samlingen startede med, at vi fik besked om, at hele flyet havde været Corona-frit, så det var en dejligt oplevelse, at starte dagen på. 

Vandreturen i dag skulle bringe os over fjeldet til den lille by Kirkjubøur. Byen ligger på øens sydvestkyst med udsigt til øerne Hestur og Koltur. I middelalderen var Kirkjubøur bispesæde og derfor meget vigtig for øerne. Landets ældste kirke er beliggende her, så den vandretur vi skulle på var den samme som indbyggerne i Thorshavn gik,  når de skulle i kirke (indtil de fik deres egne kirke).

Vejret på Færøerne

Vandreturen startede i en blanding af regn og sol. Vejret var hurtigt omskiftelig, så det ene øjeblik skinnede solen, for et øjeblik efter fik vi en ordentlig byge. Så var det jo rigtig godt, at jeg havde fået købt noget ordentligt regntøj. I øvrigt havde jeg også købt vandrestokke, hvilket skulle vise sig, at være en rigtig god ide, da det aflaster balancen, specielt når jeg går nedad. Så gangen bliver hurtigere og mere stabil. Herudover skulle det aflast knæene. 

Da vi kom op på fjeldet gik vi lang fjeldryggen med udsigt over fjorden og de omliggende øer. Det var helt fantastisk. Naturen heroppe er helt fantastisk smuk. Og når vejret skrifter så hurtigt, så er der mange flotte farver i spil. 

Seværdigheder

Vi ankom til Kirkjubøur en meget lille by på modsatte side af fjeldet. Der er tre seværdigheder i byen Magnus Katedralen, Olavskirken og Kongsgården. 

Magnus Katedralen er en ruin af domkirken der blev opført i 1300 tallet af katolikkerne, men Olavskirken er endnu ældre og stadig står. Den blev bygget i 1200 tallet, men dog renoveret i 1850´erne, men er den eneste middelalder kirke, der fortsat er i brug. Men det der fascinerede mig mest, ud over naturen, var Kongsgården. Kongsgården er den største gård på øerne. Bonden på gården er kongsbonde. En kongsbonde er en landmand, er driver statsejet jord. Halvdelen af jorden på Færøerne er forsat statsejet (tidligere var det den katolske kirkes jord). Kongsgårdens ældste huse stammer fra år 1.000 og er stadig beboet. Det er faktisk den samme familie der beboer husene i 18. generationer uafbrudt, hvilket jo i selv er fantastisk. Så en kongsbonde ejer ikke sin egen jord, men har brugsret til den. Denne brugsret kan arves af den ældste søn i familien. Kongsgårdens ene hus betragtes som verdens ældste træhus, der forsat er beboet. 

Hjemturen over fjeldet

Efter at madpakken var indtaget i ly for vind og regn mente vores guide, at vejret var blevet så meget bedre, at vi i stedet for at gå rundt om fjeldet, lige så godt kunne gå over fjeldet hjem til Thorshavn. 

Så istedet for at gå langs stier, gik vi nu efter varderne. Altså trekantet opsatser af sten der viser vejen. Hvis man blot følger dem, vil man komme frem til Thorshavn. Selve turen hjem var rimelig hård for en nybegynder ud i vandring. Først gik det relativt stejlt opad og da vi endelig kom til toppen, gik vi en stor del af tiden på et underlagt af sten og klipper.

Men vi blev også belønnet med den smukkeste udsigt og det dejligst vejr. Jeg var rigtig glad for, at jeg havde mine vandrestave, de hjalp rigtig meget på balancen på det stykke med sten og klipper. Dog blev jeg klar over, at mine støvler havde en for blød bund, for jeg blev rigtig øm under fødderne og i anklerne efter den tur. Knæene kunne skam også mærkes, men jeg fulgte rimeligt med. 

Thorshavn

Da vi kom retur til Thorshavn, der i øvrigt er verdens mindste hovedstad gik vi en tur til Tinganes, der er den gamle bydel af Thorshavn. Området er helt vildt charmerende, men de små træhuse i forskellige farver. Vi gik forbi landstinget og de forskellige ministerier, der ligger i området. Et helt fantastisk sted, som mest af alt ligner frilandmuseet. Men det er ikke et museum, det er en funktionel del af byen. 

En dejlig dag er slut og jeg er øm i mine knæ og ankler, men klar til mere. Færøerne til fods tegner godt, som en ferieform jeg kan lide – meget mere Færøerne. 

Få inspiration til din næste ferie på Færøerne her