Færøerne

Færøerne er en perle for vandrere, der søger noget unikt og så ligger det kun to timers flyvning fra Danmark. Øernes dramatiske landskaber, med stejle klipper, dybe fjorde og vidtstrakte græsområder, tilbyder en fantastisk naturoplevelse. Jeg blev blæst helt bagover af de smukke øer. Vejret på Færøerne var ofte omskifteligt – regn, sol og tåge kunne veksle flere gange på en dag. Vi var dog rigtig heldige med vejret på vores tur i juli.

Naturen er både barsk og betagende, og dyrelivet, især de mange fuglearter, var også en stor oplevelse. Vandreturene kunne være krævende, men udsigterne og den storslåede natur gjorde det hele værd.

Færøerne har fået en speciel plads i mit hjerte.

Læs om mine vandreoplevelser her:

Sommeren 2020 tog jeg på en uforglemmelig fem dages vandreferie på Færøerne, med udgangspunkt fra Tórshavn. Vi boede på skolehjemmet i Thórshavn. Vi havde en dagstur til Nolsoy, en lille ø lige udenfor hovedstaden. Vi vandrede langs de stejle stier og nød den fantastiske udsigt over havet og de omkringliggende øer. Nólsoy var fredfyldt og idyllisk, og her så vi også de nuttede søpapegøjer.

Udgangspunktet for en vandretur var Saksun, en af de smukkeste dale på Færøerne, hvor vi gik over fjeldet til Tjørnuvik, det var en hård med utrolig smuk tur. Landskabet var dramatisk, med høje klipper og et frodigt landskab, der stod i kontrast til havet.

Sidste dag gik mod Sørvágsvatn, Færøernes største ferskvandssø, som jeg havde glædet mig til at opleve. Jeg gik rundt om søen og fik taget nogle spektakulære billeder af den berømte optiske illusion, hvor søen ser ud til at hænge over klipperne.

En sejltur ved Vestmanna kom vi rigtig ud i Nordatlanten, hvor jeg blev rigtig søsyg. For de søstærke er det en fantastisk tur med høje stejle klipper og masser af søpapegøjer, der yngler på de stejle skrænter.

Hele turen var en utrolig oplevelse, og jeg kan ikke vente med at vende tilbage dertil en dag.