28. september 2024 forsat
Markedsdag
Dagens startede med, at vi var på et lille marked i byen. Der er ikke mange markeder tilbage, da udviklingen i Beijing går så stærkt. Her kunne købes alt i frugt og kød. Kineserne spiser jo alt på dyrene, så der var alt hvad “hjertet” begærende lige fra hønsefødder til indmad. Til gengæld så deres frugt lækker ud. Jeg fik købt en pose friske dadler, som jeg b.la. skal bruge den den lange togrejse, som vi skal på om to dage. Jeg har aldrig smagt friske dadler, men det smager lækkert som en blanding af æbler og blommer.
Hutong
Efter den himmelske freds Plads og den Forbudte by blev vi kørt til kontrasten Hutong. Hutong er et boligområde lige uden for Den Forbudte By,
En Hutong er en meget smal vej (gyde), men meget små huse (ofte kun 2 værelsers) omkransede af murer. Tilbage i tiden blev disse huse beboet af højtstående embedsfolk tæt på kejseren, men i 20´erne blev mange af disse boliger revet ned for at gøre plads til udvikling. I dag er det tilbageværende område dog under beskyttelse af styret for historien. Mange af Hutongerne er bygget efter Fengshui modellen, således at deres døre vender mod solen og gaderne fra øst til vest. Det skulle skabe bedre balance og harmoni i området. I dag er det et meget dyrt sted at bosætte sig i Hutongerne i Beijing, da det ligger så tæt på centrum.
Husene er en blanding af eje og lejeboliger. I lejeboligerne bor der ofte mange familier på engang. Mange steder ser det relativt fattigt ud.
På Rickshaw rundt i Hutongen
Efter lidt nudelsuppe kun med pinde, fik vi en tur på Rickshaw rundt i Hutongen/hutongerne. Det gav en bedre forståelse af hvor stort området egentligt er. Der var store kontraster mellem eje og lejeboliger. Efter dette gik vi en tur i en af de små handelsgader i området, hvor vi havde mulighed for at handle lidt
Endnu engang blev jeg snydt af mængden. Jeg ville købe tørrede frugt og endte med mindst et kilo, fordi jeg slet ikke kan kommunikere med dem (ellers også snød de mig). Men som med det friske dadler, så smager det super godt – og mon ikke det nok skal kunne holde sige nogle dage.
Madlavning i privat hjem
Dagen sluttede på bedste vis i et privat hjem, hvor vi skulle lære at lave Dumplings. Dumplings er en basis dej (mel, vand og salt), hvori der kan kommes forskelligt fyld og de afslutningsvis koges. De ser noget kedeligt ud, men smager dejligt.
Jeg skulle hilse og sige, at det ikke var så nemt som det så ud – men det gav anledning til gode grin og snakke i gruppen. (Vi er 12 inkl. rejseleder)
Dagens sluttede med at manden i huset (en karatemester på 68 år) fortale om at være 4 generation i Hutongerne og kæmpe for retten til at blive boende. Han serverede hjemmelavet snaps til os og spille på et 2 strenget instrument. En rigtig dejligt afslutning på en oplevelsesrig og god dag.
I morgen
I morgen er også en af mærkedagene for mig på denne rejse – der skal vi ud i naturen. Mere får du ikke af vide, så du må vente i spænding. Tak fordi du læse med i dag. Husk det er muligt at abonnere på mit nyhedsbrev, der sendes ud når jeg rejser. Det er gratis og helt uden reklamer. Ellers kan du altid finde inspiration på min hjemmeside
Leave A Comment