8. – 9. oktober 2024
Base Camp Mt. Everest
Det ultimative højde punkt for denne tur er en overnatning ved Base Camp Qomolangma (Mt. Everest).
Qomolangma er det Tibetanske ord for Mount Everest og bruge herude. På Tibetanske kan Qomolangma oversættes til ” Mother Goddess of Earth”. Mt. Everest ligger i Nepal med kan bestiges både fra den Nepalesiske side og den tibetanske side, da den nordlige gletcher går ned i Tibet. Vi skal se verdens højeste bjerg fra den Tibetanske side.
Vi skal overnatte tæt på den nordlige Base Camp Mt. Everest. I Nepal skal man vandre 10 -12 dage for at komme op til den sydlige Base Camp, mens det er muligt at køre i bil til den Tibetanske Base Camp.
Shegar
Dagen startede jo et helt andet sted, for vi havde jo overnattet i den lille by Shegar. Fra morgenstunden går turen op i højlandet (altså vi er allerede over 4.000) men endnu højere op. Vi kører at hårnålesving op til endnu et pas i over 5.000 meter. Da vi runder hjørnet i dette pas åbenbare sig bare den smukkeste udsigt. Himmalays sneklædte tinder med Mt. Everest som det højeste i hele horisonten. Denne udsigt er så fantastisk, at vi må gøre hele to stop på vej ned.
Mt. Everest ligger og toner omgivet af 3 andre bjerge på over 8.000 meter. Alle bjergene er dækket af sne. Der findes i alt 14 bjerge på over 8.000 meter i verden, vi kigger på 4 af dem.
Qomolangma National Park.
Mt. Everest ligger i Qomolangma National park. For at få lov til at køre ind i nationalparken skal vi igennem paskontrol endnu engang. Efter et par timers kørsel skal vi over i Shuttle busser, da vores egen bus ikke må køre til Base Camp. Midt på ruten skal vi igennem endnu en paskontrol. Vi ankommer lidt over frokost tid.
Base Camp Nord
Base Camp Nord ligger i lidt over 5.000 meter, det kan naturligvis mærkes på vejrtrækningen. Vi bliver indkvarteret i telthytter, der dog er bedre en forventet – stadig meget primitive. Hvis man blot går uden om teltdøren og rundt om hjørnet ligger Mount Everest – verdens højeste bjerg – foran os, som solens stråler rammer så smukt.
Rongbuk Monastery
Lige ved Base Camp ligger verdens højeste placeret kloster Rongbuk Kloster, det skal vi naturligvis inde og kigge på. Det er et meget lille kloster, som i øvrigt er restaureret meget efter den kinesiske kultur revolusion, hvor det blev stort set ødelagt
Til forskel fra de andre kloster vi har set, så bor her både nonner og munke, men kun 20 personer. Det må været et usædvanlig hård klima at bo i. Et fint lille kloster på vores langsomme spadseretur mod Base Camp.
Base Camp
Base Camp ligger jo ikke lige ved den feltlejr, som vi ligger i. De bjergbestigere der forbereder sig til at bestige Mt. Everest, kan jo ikke plages af nysgerrige turister, så den ligger tættere på bjerget og vi må naturligvis ikke gå der ind. I øvrigt kan vi heller ikke se den, da den ligger bag et mindre bjerg.
Men vi går så lang ud som det er tillade og beundre dette fantastisk rå, skræmmende og fascinerende bjerg. Med sine 8.848 meter fylder den hele enden af dalen. Vi må gå ca. 1 km tættere på og det gør vi naturligvis for at beundre og fotografere denne kæmpe. Det er vildt der findes mennesker, der vil sætte deres liv på spil på det bjerg for at afprøve deres egen evner. Kæmpe stor respekt til dem.
Overnatning
Efter aftensmad, som var meget simpelt og foregik i vores eget telt, gik et par stykker af os derud igen for, at se solens sidste stråler på Mt. Everest. Det var smukt, men hunde hamrende koldt. De forventede – 10 grader for natten.
Selv de par kilometer vi har gået i dag i den tynde luft er utrolig udmattende, så vi krøb tidligt i seng. Sengene var hårde og søvnen har svært ved at indfinde sig, så det blev en lang og koldt nat. Men vi frøs dog ikke, så længe vi blev under vores store dyner.
De sneede lidt da jeg var oppe og tisse, så tror bestemt det har været -10 grader – i øvrigt var der den mest fantastiske stjernehimmel. Efter en simpel morgenmad og et enkelt farvel til verdens højeste bjerge, har vi en meget lang køredag foran os.
Dette vil være en af de største naturoplevelser jeg har med mig, hvor er jeg glad for at jeg fik denne oplevelse.
De næste par dage
Som jeg har skrevet om tidligere er vores rejserute omlagt, da grænsen mellem Nepal og Tibet er lukket pga. alt for meget regn. Det betyder, at vores tur over det Tibetanske højdeplatau ikke er en mulighed. Derfor bruger vi nu 1 1/2 dag på at køre tilbage til Lhasa, hvor vi den efterfølgende dag flyver til Nepal. Det betyder også, at vi får 4 dage i Khatmandu i stedet for 2.
I hører ikke mere herfra før jeg er i Nepal. Tibet har været en hel unik oplevelse. Jeg skriver lidt mere om mine betragtninger om Tibet, når jeg er hjemme igen.
Vi havde den smukkeste flyvetur over Himalaya bjergene – det var så vildt flot.
Tak
Tak til jer som endnu følger med. Tilmeldt jer evt. mit nyhedsbrev det er helt gratis og uden reklamer eller find inspiration på min hjemmeside.
Leave A Comment