Franz Joseph Gletcheren
Aftenen forinden var vi kommet lidt sent afsted. Vi havde ikke reserveret overnatning, for vi var så sikre på, at vi nok skulle finde et sted i løbet af aftenen. Vi kørte ind over bjergene langs vestkysten. Vi havde kørt mange timer uden at finde et eneste campingskilt. Vi var ved at være lidt presset, vi var trætte og havde overhoved ingen dækning på internettet, så vi kunne ikke søge efter overnatningerssteder. Vi havde dog benzin nok på bilen, så det skulle nok gå. Men vi var rigtig trætte og overvejede, at sove et eller andet sted, hvor vi kunne risikere en bøde. Så da vi endelig fandt en naturcampingplads sent om aftenen, parkerede vi blot bilen lige op ad toilettet og skyndte os i seng. Fuldstændige udmattet og lidt ligeglad med, hvor vi sov.
Næste morgen blev vi helt vildt overrasket med den helt fantastisk udsigt. Vi havde regnskoven i baghaven og den smukkeste sø i forhaven, hvor morgendisen lån meget skumt. Så naturcampingpladser kan bestemt anbefales. Det mest fantastiske ved New Zealand er, at de har alle fire klimazoner inden for relative korte afstande.
Godmorgen New Zealand
I dag skulle jeg med helikopter op og isvandre på Franz Joseph Gletscher. Men inden ville jeg lige vandre en tur. Vandreturen går gennem regnskoven hvor jeg til sidst kom ud på et plateau, hvor jeg have udsigt til gletcheren starte.
Regnskov og gletcher
Blot 15 år tidligere var det muligt, at vandre direkte ud på gletcheren fra regnskoven, men den globale opvarmning har smeltet rigtig meget af dette prægtige naturfænomen. Regnskov og gletcher findes kun tre steder i verden og de to steder er på New Zealand. Gletcheren er 3000 meter høje og 12 km lang.
Ready for take of
Efter en flot flyvetur op på glecheren blev vi udstyret med vintertøj og snesko. Herefter gik turen opad. Der blev lagt ny rute hver dag, da gletcheren flytter sig op til 5 meter pr. dag. I øvrigt falder der årligt 40 meter sne på toppen…. Og det er så hver år.
Vi er små i dette kæmpe ishav – find mig 
Snesko og solskin
Vi fik en guidet tur deroppe, hvor vi vandrede over gletcher sprækker, så det smukkeste blå is, små mini vandfald og ikke mindst prøvede at klemme os igennem en gletcher sprække. Men får virkelig en følelse af, hvor lille vi mennesker er i denne vilde natur. Og at det er dybt skræmmende hvor hurtigt de smelter. Da vi besøgte steder var der 500 meter ned til regnskoven, hvor det få år tidligere havde været direkte tilgængeligt til fods.
Prægtigt 
Her sad jeg i klemme
Pandekageklipper og glowworms
Dagen derpå forsatte vores tur op af vestkysten mod den nordlige del af sydøen. Vi havde besluttet en stille og rolig dag og starede med af aflægge pandekageklipperne et besøg. Det var ikke svært at forstå, hvorfor de netop havde fået det navn. Men smukke klippeformationer i sandsten, der var formet af naturens luner.
Naturligt skabt
Pandekageklipper
Herefter kørte vil til Charlsston, hvor vi skulle på grottetur. Vi havde egentlig blot regnet med en tur i en dyb drypstenshule, som vi tidligere havde set flere steder i Spanien. Men det skulle vise sig, at denne tur var helt anderledes.
Vi blev iklædt våddragt og fik udlevet en stor badering, hvorefter turen gik 132 høje trin opad. På toppen var indgangen af grotten, hvorefter vi bevægede os de 3 niveauer ned igennem grotten. Første niveau var en kæmpe grotte, mens andet niveau var smukke hvide drypsten. De voksede 2 ½ cm pr. 100 år. Inde i grotten var de ingen vind og samme temperatur året rundt og kul sort. Vores guide fortalte en historie om en opdagelsesrejsende, der havde udforsket grotten for 45 år siden, sammen med sin hund. Hundesporende såes ganske tydeligt stadigvæk.
Drypsten
På tredje niveau blev vi bedt om, at lægge os i vores baderinge og blot flyde med en lille vandløb. Vi skulle slukke vores pandelygter og ligge lige så stille i mørket. Der var så mørkt, at det var ligegyldigt om du havde åbne eller lukkede øjne.
Klar til den smukkeste stjernehimmel
Men lige så stille åbenbarede sig den smukkeste stjernehimmel for os, med 1.000 vis af selvlysende glowworms (insekter). Så lige så stille flød vi på vores baderinge gennem dette fantastiske naturfænomen.
Så en tur vi ikke havde de stor forventninger til, viste sig at blive det det meste fantastisk eventyr.
