Plitvice søerne

6. Oktober – klar til Plitvice søerne

Skyerne er lidt mørkere end i går, men hvad gør det, når vi skal tilbringe endnu en dag i Plitvice Lake Nationalpark, der i øvrigt ligger tæt på grænsen til Bosnien-Hercegovina.

Privat morgenmad igen

Morgenmaden står klar til os, da vi kommer over i nabohuset. Her er alt hvad vi har behov for, uden at det er fint og prangende. 

Anden dagen ved Plitvice søerne

Når nu vi gik den lange tur i går, er der så mere at se i dag? Ja, dagen idag skulle bruges til, at se det hele lidt fra oven. 

Vi besluttede at tage bussen hele vejen, til det punkt i parken der længst væk. Vejen op til busholdepladsen viste det område, vi gik i i går, bare fra oven. Det er helt fantastisk smukt og giver en bedre fornemmelse af storheden her. 

St 3

Station 3 var endestation for bussen, så herfra begav vi os ud på nye eventyr. På kortet havde jeg set en rute, der bragte os op i bakkerne/bjergene. Og ganske rigtigt fik vi gang i lungerne op gennem skov og væk fra søerne. Vi gik helt alene af skovstier nogle mindre end andre. 

Bjørne i Kroatien?

Vores vandring forgik højt over, men langs med søerne i en skov, hvor væltede træer blot ligger og er med til, at skabe en fortryllet verden.

Er der mon bjørne i Kroatien? Ja, det er der for vi har set skiltene mange steder. Vi fantaserede om, at se en. Men heldigvis skete det ikke, for vi fandt senere ud af, at det er brune bjørne – altså de kødædende. 

Kaffepause

Det blev en lang tur, men smuk tur. Turen der det sidste 5-6 km førte os ned til søen, langs bredden hen til gårdsdagens kaffehus. Men idag stod den på Cola – vi trængte til lidt sukker. Fødderne blev luftet inden den sidste den af turen påbegyndes.

Flere stigninger?

Jeg havde set endnu en rute på kortet, der også ville føre højere op, men stien var lidt svær at finde. Jeg måtte bestige en skrænt, inden jeg kom op til den. Men herefter nød jeg den smukkeste udsigt ned over søerne, broerne og alle vandfaldene. Min vandretur sluttede ovenpå det højeste vandfald. Plitvice søerne er helt specielle.

Regnvejr

Vejrudsigten har lovet regn hele dagen, men vi forlod parken, uden vi var blevet våde overhoved. Herefter gik turen mod Caves of Barac.

Caves of Barac

Hulerne har været glemt i mange år og er først genåbnet i 2004. Vi fik en guidet rundvisning i den øvre del af hulerne. Hulen er som mange andre huler – drypstenshule, men alligevel anderledes for drypstene var så store, at vi flere steder skulle passe på vores hoveder og gå slalom.

Et lig – hvem mon det er?

Det har op gennem tiden opholdt sig mennesker og dyr i hulerne. Faktisk kommer der eksperter, der skal undersøge knogler, af et lig de har fundet. De mener ham stammer fra enten 1. eller 2. Verdenskrig pga en sko.

Derudover er der fundet knogler fra mange hulebjørne og huleløver – de kan tidsfæstes over 25.000 år tilbage – vildt. 

Afslutningsvis slukkede vores guide alt lys dybest nede i hulen. Vi kunne intet se og ingen lyde udefra overhoved. Man ville total miste stedsansen efter kort tid. Godt vi ikke lider af mørkeskræk og klaustrofobi.

Aftensmad med Californisk islæt.

Aftens måltider blev som i går indtaget på samme fantastisk lokale restaurant. Idag kom vi i snak med et ægtepar fra Californien, der sluttede med at invitere os på besøg på deres vinplantager, når nu jeg næste år kom forbi. 

I morgen går turen tilbage til Zadar. Hvis i nogensinde kommer på disse kanter, så besøg Plitvice Lake Nationalpark den får ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ fra mig. 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så kommer indlægget direkte til din mail – nemt og enkelt.