Zadar – en gåtur gennem byen
Zadar er den by ved Adriaterhavets kyst, som vi skal flyve fra. Men en stor omvej gennem bjergene (pga vejarbejde på motorvejen) ankom vi i silene regnvejr til Bibinje, en lille by 8 km fra Zadar.
Værelse med view
Her fik vi efter en omgang pasta på den lokale restaurant nøglerne til den smukkeste lille lejlighed. Tænk hvad man kan få for 340 kr pr nat. Udsigten fra den lille balkon var betagende.
Stille dag
Vi tilbragte en meget stille dag, med et par gåture i den silende regn. Jeg var vist den eneste tåbe, der gik ud i det vejr. Retur i lejligheden med vand til kaffe, brød folkesang og kirkeklokker stilheden. Min evige nysgerrighed bragte med ned igen og den fineste bryllupsfest foregik med dans og folkesang uden for kirken. Så stemningsfyldt.
Lokal restaurant
Jeg var den eneste der trængte til aftensmad, så valget faldt på restauranten i naboejendommen.
Der lå en masse fiskekasser uden for, så tænkte det var en fiskerestaurant og ganske rigtigt. Jeg var med sikkerhed den eneste, der ikke var kroat. Jeg besluttede mig for, at vælge 100% hvad tjeneren anbefalede. Så det var med spænding jeg ventede på min mad. Men jeg fik den mest velsmagende fisk, dertil en slags spinatstuning med kartofler og et glas lokalt hvidvin.
Jeg faldt i snak med et ældre kroatisk ægtepar, der dog levede halvdelen af året i Californien med deres professor søn hans familie. En rigtig hyggelig men stille dag.
Den 8. Oktober
Vejret tegner heldigvis bedre i dag. Morgenkaffen blev indtaget på terrassen med den fantastiske udsigt. Dagen frem til afgang mod Danmark skulle bruges i Zadar.
Zadar
Zadar har været beboet de sidste 3.000 år og har været indlemmet i romerriget. Områder har også været en del af det kommunistiske Jugoslavien. Herudover blev det slemt bombet under 2. Verdenskrig. Byen er en skøn blanding af smukke gamle bygninger og kirker og grimt betonbyggeri fra den kommunistiske periode.
Byen har en gammel bydel der er omkranset af en bymur. Inden for muren er det ikke tilladt at køre bil.
Vandorgel
Som noget helt specielt har byen et vandorgel. Det er hule trapper, der laver forskellige lyde når bølgerne slår ind under dem. Meget smukt og opfindsomt.
Kroatien
Efter en godt frokost er det tid til, at rejse hjem efter en kort tur til Kroatien. Men som altid er jeg mere nysgerrig. Er sikker på, at en rundtur i dette land, deres små havnebyer, deres kultur og deres bjerge kunne være endnu et eventyr.
Vi får se, hvad fremtiden bringer.
Hvis du vil læse om mine andre rejseoplevelser kan du gøre det her. Ellers tilmeld dig mit nyhedsbrev, så du kan følge min næste rejse til Portugal om kun 2 uger.
Som altid, af hjertet tak for dejlig beskrivelse og skønne billeder
Velbekomme :-)
Tak for endnu en god rejseoplevelse 🤩
Velbekomme – der kommer snart mere