Vulkan vandretur – en af de vilde

Vulkan vandretur er en af de smukkeste en dags vandreture på New Zealand

Vi er nu ankommet til Nordøen efter en 3 1/2 times sejltur fra Nelson på Sydøen til New Zealands hovedstad Wellington på Nordøen. GBS´en blev sat på Tongariro Nationalpark, som er målet for en vulkan vandretur dagen efter. Tongariro Nationalpark er noget af det vildeste og dramatiske natur på Nordøen med 3 aktive vulkaner.

Ringenes Herre

Den ene af de tre vulkaner vi skal gå omkring på vores vandretur er Mount Doom i Mordor. Altså den vulkan, hvor ringen afsluttende vis blev kastet ned i Ringenes Herre. Dagens vandretur hedder “The Tongariro Alpine Crossing” og er på ca. 20 km med stigning til og fra 1.968 meter. Dagens vandring skulle være en af de smukkeste endags vandringer på New Zealand.

Får vi tilladelse til at gå?

Det tidspunkt vi var der på, var der forsat en af vulkanerne der var aktive. Vulkanens aktivitet var afgørende for, om vi måtte gå op i området. Aktiviteten i vulkanen var lav, så vi måtte godt begive os afsted. Det første stykke var en blid vandretur fra Mount Ngauruhoe og Mount Tongariro.

Vi gik i et smukt landskab, der var præget af tidligere vulkansk aktivitet. Vi kunne hele tiden se den smukke vulkan Mount Tongariro foran os. Vejret var smukt, solrigt og meget varmt, så vi blev stegt på vejen op mod vulkanerne.

Lunger på overarbejde

Vulkan vandretur var hårdt for lungerne. For efter en relativ rolig vandretur gennem terrænet begyndt stigningen op mod toppen af vulkanerne. Når jeg skriver vulkaner i flertal, er det fordi at Mount Tongariro er et område med flere kratere, der har været aktive i forskellige perioder.

Det var rigtig hårdt, at gå opad, da en stigningen til 1.968 meter er forholdsvis høj. Herudover kan det også mærkes på vejrtrækningen.

Vulkan krater

Den hårde opstigning var hele besværret værd, for da vi kom op blev vi belønnet af den smukkeste udsigt. Udsigt over et område med et månelignede terræn, vulkan kratere og svovl søer i de vildeste farver.

Vi startede med at vandre gennem et vulkankrater, der fuldstændig lignede de billeder vi har set fra månen. Fladt, stenet og med kraterkanten hele vejen rundt. Det var et kæmpe krater.

Svovl søer og røde vulkankratere

Stort set efter vi var kommet op på toppen slog vejret om. Meget hurtigt kom der tåge og regnskyer ind over. Så fra at have svedt og fået sol, måtte vi nu finde vores jakker frem. Vi skulle selvfølgelig op på det højeste punkt og have taget det obligatoriske billede. Herefter gik vi langs et krater, men den flotteste røde farve.

Vi kunne flere steder se, at det dampede fra undergrunden gennem sprækker i jorden. Endnu et tegn på, at det forsat er aktivitet under vores fødder. Lidt skræmmende at tænke på.

Vores frokostpause forgik ved den smukkeste grønne svovl sø. Det kan godt være, at det er et smukt syn, men det stinker forfærdeligt. Svovlsøer stinker af rådden æg og da vejret virkelig viste sig fra sin dårlige sidde, blev pausen ikke så lang. Vi havde jo stadig 10 kilometer tilbage af vores vulkan vandretur.

Regn regn regn

Regnen tog til, det blæste meget og sigtbarheden blev rigtig dårlig. Vi går fra Syd til nord i Nationalparken, hvilket betyder at vi bliver hentet i en bus og kørt retur til opsamlingsstedet. Denne bus med interval af 1 1/2 timer, det er lang tid at vente, hvis man er våd og kold. Desværre var sigtbarheden ikke særlig god på vej ned fra vulkanerne, så for os handlede det bare om, at vi kunne nå den bus der gik næste gang. Tiden var rigtig stram og de sidste 3 km måtte min datter løbe for, at prøve at hold bussen tilbage, så jeg også kunne nå det.

2 minutter

2 minutter for sent kom jeg ud af skoven, men heldigvis havde min datter fået overtalt buschaufføren til at vente på mig. Så våde og kolde satte vi og i bussen for, at køre tilbage til vores opsamlingssted. Vi havde gået turen på 6 timer, normalt er den beregnet til ca. 8 timer. Men selvfølgelig gjorde det en stor forskel, at sigtbarheden desværre var så dårlig på vejen ned, at vi ikke kunne se så meget af det smukke landskab.

Og jeg skal også være ærligt at fortælle, at jeg havde problemer med at vende mig i sengen de næste to dage. Jeg var kvæstet i ben, hofter, ankler og fødder. Dog ingen vabler, det lod jeg min datter om.

Måske en anden gang

Hvis jeg på et senere tidspunkt kommer tilbage til New Zealand, er det bestemt af de ting jeg ville gøre om. At vandre denne vulkan vandretur i smukt vejr, må være en fantastisk oplevelse. Og så vil jeg bruge alt den tid sådan en tur fortjener.

Læs mere om mine andre oplevelser på New Zealand her.