Vulkansk aktivitet og indfødte

Vulkansk aktivitet og Maori kultur

Det vulkanske område vi havde vores anstrengende vandretur i, som jeg beskrev i sidste indlæg, er en del af Taupo vulkanske Zone. Dette område er et stort område på Nordøen, der består af mere eller mindre aktive vulkaner. Her er stadig meget vulkansk aktivitet. Dagens udflugt går til et aktivt geotermisk område der hedder Wai-O-Tapu, der på Maori sprog betyder “helligt vand”. Området ligger syd for byen Rotorua. Området er et stort område på 18 kvadrat kilometer.

Wauu det er smukt
Rådden æg eller sure sokker

Ved ankomsten til området blev vi overvældet over lugten i området. Hele undergrunden består af vulkansk aktivitet, hvilket betyder at dampe stiger op fra sprækker i klipper, selv fra kloakkerne. Det er ikke en rar duft – hele området lugter simpelthen af rådden æg eller sure sokker. En ganske forfærdelig lugt, som vores sarte næser dog vender sig til i løbet af dagen. Det første vi bliver mødt af, er en boblende mudderpøl.

Kogende mudder
Mudder der koger

Det er simpelthen en mudderpøl, der står og koger på grund af vulkansk aktivitet. Lige et sted for mit værste børne mareridt, der handlede om at drukne. Og alligevel er der noget fascinerende over, at stå og se på at jorden spytter sin vrede ud. Jeg har aldrig overværet et vulkanudbrud, men dette må være et mindre udbrud blot af mudder. Det næste der skal opleves er en springende gejser

Flot men unaturligt
Kan en gejser springe på kommando ?

Det bliver annonceret, at en gejser ville springe kl. 10.15, det måtte vi da se. Ganske rigtigt næsten på slaget springer gejseren med imponerende kraft i luften. Vi føler os dog lidt snydte, da en gejser jo ikke kan springe på kommando. Denne gejser er blevet fyldt en eller anden form for kemikalier, der udløser den. Det er jo ikke naturligt skabt, så vi gik hurtigt videre.

De vilde farver, alt står og koger
Champagnepools og farverige søer

De forskellige områder og søer havde navne efter deres farver. Her er den mest fantastisk grønne svovl sø, den hedder champagnepool. Jeg tror nu ikke, at der er nogen der ville drikke champagne i denne giftige farve.

Champagnepool

Men der er masser af flotte søer, skrænter og lava i de mest fantastiske farver. Det hele er naturskabte farver, da det bliver farvet af de mineraler, der findes i den vulkanske undergrund. Vi kommer i øvrigt også forbi et skilt, hvor der stod badning forbudt, da vandet er 100 grader…. Jeg skal nok lade være.

Nej tak – skal nok lade være

En rigtig dejlig vandretur rundt i et meget spektakulært område.

Fascinerende
Maori kultur

Aften bliver brugt på en traditionel Maori fest aften. En aften, hvor vi får en fortælling om, hvordan Maori kulturen på New Zealand opstod og levede. De kom til Nordøen for ca. 1.000 år siden sejlende i en stor kano fra Fransk Polynesien. En noget våget færd efter min mening.

Maori´er den oprindelige befolkning på New Zealand

De var et krigerisk folk, hvilket europæerne også fik at mærke, da europæerne opdagede New Zealand i 1769.

Krigeriske

I 1840 blev New Zealand underlagt den britiske trone. I dag er der kun ca. 15% Maori´er af den samlede befolkningen på New Zealand og gennemsnitlig fattigere end den øvrige befolkning. Men på New Zealand har der aldrig været lovgivning omkring raceadskillelse og blandende ægteskaber, så de lever i gensidig respekt. Maori har der eget sprog, der er anerkendt på lige fod med engelsk.

Moder jord

Maori´erne tilbeder Moder Jord.

What is given by the land – should return to the land

Den tankegang kan jeg rigtig godt lide. Vi skal passe godt på den jord vi har fået, da den jo ikke kan erstattes. Så en rigtig god aften, der gav os et lille bitte indblik i, hvordan den oprindelige befolkning har levet på New Zealand. De der har været med til at skabet det fantastiske land, hvor rummelighed og venlighed er en naturligt del af New Zealænderne.

Og som en sjov lille anekdote faldt vi i snak med en ældre Canadisk dame, der i sin unge dage havde været udvekslingsstudent i Korsør og en spansk pige, der boede på Amager. Ja, verden er ikke så stor endda, selv om vores kulturer er meget forskellige.

Vil du læse mere om vores Roadtrip på New Zealand, så gør du det her.

1 kommentar til “Vulkansk aktivitet og indfødte”

  1. Pingback: Trampestien Stevns Klint som rundtur - Ebsen Traveling

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *