Mandø

Mandø en perle i Vadehavet

Efter en god nats søvn i Eventyrbilen vågnede jeg til den skønneste udsigt over Vejen golfbane. På et andet tidspunkt, så må jeg huske min golfbag, så jeg kan få prøvet den bane også. For denne lørdag havde jeg andre planer.

Turen gik mod Vester Vedsted, hvor dagens program var et besøg på Mandø – en lille ø i Vadehavet ud for Ribe

Kammerslusen

Jeg var i god tid, så frisksmurt morgenbrød blev nydt ved Kammerslusen ved Ribe å. Sikke da en smuk udsigt til morgenmaden. Kammerslusen blev bygget i 1912 til sikring af Ribe by mod oversvømmelse i forbindelse med stormflod. På stormflodspælen bliver det tydeligt, hvor højt vandet kan komme op.

Mandøbussen

Jeg havde på forhånd bookede billet til Mandøbussen, så jeg slap for at sætte mig ind i tidevandets svingninger. Det er nemlig muligt selv, at køre til Mandø når det er lavvandet, men Mandøbussen var en sjov oplevelse.

I øvrigt fortalte chaufføren, at der årligt var 1-3 biler der blev fanget af tidevandet. Tidevandet kan svinge med på til 1,75 meter. Mandøbussen er en traktor med en vogn bagefter. Det betyder, at den kan køre i en vis mængde vand, hvilket den også gjorde på vej ud til Mandø. Vi fik i øvrigt set 3 sæler.

Mandø

Mandø ligger 11 km ude for kysten og er kun i alt 7,5 kvm. Der er ca. 40 helårsboende og 60 sommerhuse. Så et relativt lille samfund, der ved højvande er meget isoleret. Vi blev sat af midt i byen, hvor vi b.la. kørte forbi Mandø gamle mølle. Den ligger ved indkørsel mod byen og er øens højeste bygning. Den er desværre ikke i drift mere, men kun for turister.

Øen rundt

Vi havde 4 timer inde turen gik retur igen. Jeg ville gerne se så meget som muligt, så jeg besluttede mig for, at gå en del af øen rundt. Dog startede jeg med et besøg i den lille meget fine kirke.

Herefter gik tur ned til stranden. Strand er måske så meget sagt, for det var mere vadehav mellem høfderne. Det var muligt at gå på et sti oppe langs med diget, men jeg ville gerne gå langs vandet.

Vadehavet

Vadehavet er et forunderligt økosystem, hvor millioner af vadefugle enten lever eller “tanker op” på på vej enten syd eller nord på. På min vandretur langs vandet fandt jeg østerskalder, krabber, æg og kammuslinger, så tænker der er lidt for enhver smag. Min uautoriseret vandrerute endte dog også med, at jeg gled i mudder (som i øvrigt lugter lidt af mose) måtte springe over nogle vandkanaler, før jeg gav op og gik op til diget.

Uautoriseret vandrerute

Det er muligt, at følge diget hele øen rundt, men dels er det en kedelig grussti og dels er den for lang tidsmæssigt. Jeg havde nemlig kun 4 timer, inden jeg skulle med Mandøbussen retur. Derfor valgte jeg markveje tværs over øen. På et tidpunkt endte denne markvej i en fold, hvor der heldigvis ikke var køer. Jeg kravlede under elhegn gik over marken, forcerede endnu et elhegn og kom ud på en meget tilgroet markvej. Men den førte mig tværs over øen, til diget på den anden side. Denne vej kan IKKE anbefales.

Diget

På diget græssede en masse får, der var massevis af forskellige fugle, solen skinnede og det var varmt. Så de sidste kilometer var nemme. Retur i Mandø by fik jeg set redningsstationen og smagt både is og kaffe. Kroen i byen er lukket. Det er ikke muligt, at finde personale til at betjene de turister der kun kommer der i sommermånederne. Trist for det lille samfund, men et par caféer var der.

På vej retur med Mandøbussen gjorde vi hold for, at plukke saltgræs og nogle urter til snaps.

En perle i Vadehavet

Mandø er meget smuk på grund af dens særpræget natur derude i vadehavet. Der er få enkelte gamle gårde i byen, men det var mest naturen der fascinerede mig. Så hvis du kommer på disse kanter er en tur med Mandøbussen en oplevelse både for store og små – det samme er naturen.

Hvis du ønsker mere inspiration både i ind- og udland, så læs her. Alternativt kan du tilmelde mig nyhedsbrev, så kommer det helt uden reklamer i din mailboks.

TUSINDE TAK FORDI DU LÆSTE MED