Atlanterhavsvejen og Trollstigen
Den 27. juli blev en rigtig varm dag i Norge. På et tidspunkt viste min måling 30 grader. Fra tidlig morgen kørte jeg mod Trondheim, der var næste destination på min rute.
Stranden
På et tidspunkt fandt jeg en meget lille strand, hvor jeg lige fik en hurtig morfar ingen turen gik videre. Jeg havde en køretur på 360 km foran mig. Og når det foregår på hovedvej, tager det hele lidt længere tid.
Trondheim
Jeg var noget i tvivl, om jeg skulle lege turist i Trondheim i denne varme. Men besluttede mig for, at det gad jeg faktisk ikke. Det at være kulturel ligger ikke særlig meget til mig. At kigge i butikker og gå på restaurant/café er bare sjovere, når man er to.
Storheia
Derfor besluttede jeg mig for, at gå op på Trondheim´s højeste fjeld, det hedder Storheia og er 565 moh. Iflg. beskrivelserne skulle det være en let tur. Det ville være dejligt til en afveksling. Og ja, det var også lettere end de andre ture jeg har gået, dog stadig nogle stigninger der skulle tages. Udsigten deroppe var dejlig, dog lå varmen som en dis over landskabet.
Turen går mod Kristiansund.
Efter min vandretur forsatte jeg af hovedvejen mod Kristiansund, hvor dagen i morgen skal bruges. Natten og aftensmaden er tilbragt på en resteplads med udsigt over bjergene. Kristiansund by ligger på 4 øer, der dog er forbundet med broer. Det kan man se, fra byen højeste punkt Varten på 72 moh. Det var en lille kort morgenvandretur.
Atlanterhavsvejen
En britisk avis har kåret Atlanterhavsvejen til verdens smukkeste bilvej. 8 broer på ca. 8 km, helt ude langs havet, fra ø til ø. Desværre yder billeder ikke retfærdighed, fordi det ikke er muligt, at få det hele på en gang. Det var helt utroligt smukt. Jeg brugte lidt tid til, at gå rundt i området inden turen gik videre.
Trollstigen
Turen gik nemlig videre mod Trollstigen, den gamle fjeldvej der blev åbnet i 1936. Hele strækningen er på 106 kilometer. Jeg passerede kæmpe vandfald, nøgne fjelde, smukke fjorde og sne på toppen. Selve fjeldvejen Trollstigen har en stigningsgrad på 9 og 11 hårnålssving. På toppen er der den smukkeste udsigtsplatform, hvor udsigten er fænomenal.
Gudbrandsjuvet
Ikke langt efter Trollstigen kom jeg forbi Gudbrandsjuvet, der viste sig at være en 5 meter smal og 25 meter høj kløft, hvor vandet fra bjergene tvinger sig igennem. Navnet er der en lidt sjov historie til. I 1500′ års tallet stak en mand ved navn Gudbrand af med sin nye brud og sprang over kløftens smalleste stykke, så forfølgerne ikke kunne følge med. Derfor er dalen opkaldt efter Gudbrand. Gad vide om han fik sin nye kone med?
Ørnevejen
Jeg kørte igennem fjeldbyen Geiranger, der bestemt skal have et besøg en anden gang. Herefter gik turen igen af den snoede fjeldveje. Denne gang Ørnevejen mod toppen af fjeldet, hvor der lå en udsigtspost i 1.500 meters højde.
Lejer for natten
Jeg slog lejer for natten i 1.030 meters højde, i det smukkeste vejr ud til en sø. Men efter mad, trak skyerne sig meget hurtigt sammen og det blæste op. Så meget, at jeg pakkede sammen og hørte ned i dalen, hvor der er mere læ.
Det har været en fantastisk dag også selv om det meste har forgået i bil. Men at køre først på Atlanterhavsvejen, så Trollstigen og sidst langs Geirangerfjorden, der er på UNESCO´s verdensarvsliste, med alle de op og nedstigninger – og helt ør af fantastiske udsigter har været pragtfuldt. Det bør alle opleve.
Læs om mine andre rejsehistorier her, eller tilmeld dig dig mit nyhedsbrev, så kommer nye indlæg hent automatisk.
wow…. endnu nogle rigtige smukke billeder med en fantastisk beskrivelse af din ferie .Helt utrolig udsigt selvom det er på et “flad skærm” så man kan kun forestille sig hvordan det må have set ud i virkeligheden!!!!