Cairngorms Nationalpark

Den smukkeste vandretur i Cairngorms Nationalpark

Urquhart Castle

Dagens udflugt skulle gå til Cairngorms Nationalpark, hvor der ligger et skisportssted. Vi skulle på en meget afvekslende vandretur i området.

Efter morgenmad var der afgang kl. 8.05, da vi havde et par timers kørsel. Ikke at det ligger specielt lang væk, men infrastrukturen i det skotske højland er ikke ret god. For at komme over til Cairngorms Nationalpark måtte vi først helt op til Inverness (altså langs hele Loch Ness søen) for så at køre ned mod Avimore igen. Men undervejs gjorde vi to stop. Det første var ved Urquhart Castle, der var en meget velplaceret borgruin. Slottes historie er lidt den samme, som det slot vi så i går. Bygget i 1200 tallet og brugt i den skotske frihedskrig i 1300 tallet

Borgruinen ligger smukt

Avimore

Næste stop var en lille skisportsby beliggende tæt ved vores udgangspunkt for vandreturen. Her havde vi mulighed for, at kigge på ourdoor butikker og få en kop kaffe inden turen gik til Glenmore Forest Park, der er en del af Cairngorms Nationalpark. Her blev vi udstyret med sandwich, juice, chokolade, sodavand og frugt inden turen gik opad.

Så smukt med de blomstrende lyng

Gairn Gorm

Cairngorms National Park er opkaldt efter bjerget Gairn Gorm på 1244 meter. Dette bjerg kunne vi se stort set hele dagen. Vi gik op fri af træerne, hvor vi fik den mest betagende udsigt over en del af dagens strækningen. Vores vandreguide Alexander tryllede ikke kage frem i dag, men Pies, der smagte fantastisk.

Et fint sted at holde pause

Vi gik på langs af højderyggen, så første del af turen var ikke så udfordrende men til gengæld fantastisk smuk. Der er højt til himlen i det skotske højland og når vi så også er heldige, at solen skinner og lyngen er startet med at blomstre, så kan det kun blive en god dag.

Her er så smukt

Stenbrud

Efter nogle timers vandring fik vi et valg. Vi skulle gennem en kløft, hvor der lå en masse store sten. Enten kunne vi klatre over stenene eller også fandtes der en sti uden om. Vi valgte alle stenene. Så de næste par 100 meter klatrede/balancerede vi på store sten i vores tur på vej på gennem kløften. Det var en sjov og lidt krævende udfordring.

Vejen opad
Udsigten nedad

På toppen

Næste udfordring var toppunktet af det bjerg. vi var på vej op ad. Der var endnu 80 meter op, men efter sigende en fantastisk 360 graders udsigt. Vi skulle ikke over toppen, så blot endnu en udfordring fra vores guide. Den tog vi selvfølgelig også imod og blev belønnet med den mest fantastiske udsigt over hele området. Bjerge, dale, vandløb, grønne marker, søer og meget mere.

Toppen vi var på

Frokost

Frokosten med tilbragt ved et vandløb, hvor solen bagte og der var læ for vinden. En fantastisk halv time, der gav fornyet energi til de sidste par timer.

Fedt frokoststed
På vej ned mod den magiske skov

Den magiske skov

Den sidste del af skoven gik gennem den magiske skov, eller det syntes jeg i hvert tilfælde det lignede. Det var en gammel fyr skov, hvor visne og døde træer forsat stod og lå. Det gjorde skoven til en helt specielt oplevelse. At der så også var fyldt at lyng og blåbær gjorde det ikke dårligere. Et meget smukt og fredfyldt stykke af ture.

Den magiske skov
Små men lækre

Loch Morlich

Bussen ventede på os ved søen Morlich. Der fik vi en ekstra overraskelse, for vores guide havde sørget for kolde øl/sodavand. (kvaje bajer, da kaffestedet på vej hjem i går var lukket). En kold sodavand blev nyd med fødderne i vand inden turen gik retur til Ford Augustus.

Den bedste cola

Konklusion

Dagen i dag var for nu den smukkeste vandretur. Den var ikke specielt krævende, men meget afvekslende. Vi gik 14, 5 km og ca. 600 højdemeter.

Hvis du har lyst til at læse mere om de andre rejser jeg har været på eller kommer på i fremtiden, så tilmeld dig nyhedsbrevet eller læs her.

Dagens vandretur

TUSINDE TAK TIL DIG DER LÆSER MED

Dagens selfie

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *