Nationalparken Glencoe – den sidste vandretur
Ford Williams
Dagens tur startede med et kort besøg i Ford Williams, hvor vores guide lige skulle handle ind til madpakker, kage mv. Der har været sørget godt for os på hele turen. Jeg selv nåede lige en tur på apoteket efter hostesaft inden vi lige nåede, at se Harry Potters gamle damplokomotiv trille ind på stationen. Det var et meget fint gammel tog, med salonvogne nøjagtig som i filmene. Det er muligt, at køre en meget smuk tur med toget. Det havde vi dog ikke tid til, da vi skulle til Nationalparken Glencoe.
Feriens sidste vandretur
Glencoe Nationalpark skulle lægge rammer til vores sidste vandretur. Turen i Glencoe er ikke særlig lang, da vi havde andre planer for dagen også. Måske kan det for jer der kigger billeder, så meget ens ud det hele. Men de vandreture vi har været på, har hver deres særpræg. Dagens tur var en tur op igennem den “hemmelige dal”.
Den hemmelige dal fik navnet under nogen af stammekrigene i Skotland, hvor bønderne drev deres dyr op i bjergene b.la. gennem denne hemmelig og noget afsidesliggende dal.
Sammen vej frem og tilbage
Vi skal senere i dag nå et besøg på Ben Nevis Whisky Destilleri, så derfor kunne vi ikke nå hele rundturen. Så hele turen er samlet set på ca. 10 km med en ganske moderat stigning op gennem dalen. Og da turen jo gik retur samme vej, jeg så var tilbagevejen nem og behagelig.
Dalen lå rigtig smukt mellem høje bjerge, der det ene øjeblik var dækket af skyer og det næste skyfrit. Vi har været utrolig heldige med vejret hele ugen, da vi kun har fået rigtig regn en eftermiddag. I dag igen er der masser af skyer med ingen regn og ca. 16 grader, så dejligt vandre vejr. Højt oppe på bjergsiderne græssede rådyrene/krondyrene fredeligt.
Tid til fordybelse
Når vi nu har vandret sammen i 6 dage, er der ikke længere de store snakke behov. Vi har også fundet vores eget tempo. Derfor fik vi bare “fri” til, at gå som det passede os. Når vi nåede et punkt, hvor vi sagde “wauu en udsigt, så var vi nået til det punkt, hvor vi skulle vende om og gå hjem.
Så et par timer i egne tanker, med fuglefløjt og smukke bjerge er balsam for sjælen. Der bliver tænker mange tanker, der bliver slet ikke tænkt – det er jo det fantastiske ved at gå, at der bliver helt ro i hoved. Det er en fantastisk fornemmelse også selv om knæ og ben er ømme efter gårsdagens præstation og at energiniveauet forsat er lavt.
Kagepause
Men kagepausen skulle vi jo ikke glemme – den sidste af slagsen. Så Alexander havde købt ekstra lækre kager til denne tur. Herefter forsatte vi op gennem dalen og stoppede ganske rigtig ved “WAUU EN UDSIGT”. Glencoe Nationalpark har meget at byde på.
Hele dalen åbnede sig op så langt øjet rakte. Med dale, søer og bjerge i alle nuancer af grønt. Hvis jeg for fremtiden tænker på Skotland, vil det helt automatisk blive kædet sammen med farven grøn. Her er så smukt. Dette fantasiske og øde landskab, der kun bliver mere øde jo længe nordpå man kommer.
Drømmen
Det kunne være rigtig dejligt, at udforske dette skønne land endnu mere, gerne med flere besøg på nogle af øerne i min lille eventyrbil. Måske er det besøg kun det først, hvem ved. Jeg kan kun anbefale en rejse rundt i smukke Skotland. Det kræver dog, at man ikke er “vejr forskrækket”, for her er normalt masser af regn.
Ben Nevis Whisky Destilleri
Jeg er ikke særlig vild med whisky. Selv om jeg har prøvet et par stykker i løbet af ugen, har det ikke ændret sig. Men det var sjovt, at se hvordan det hele blev produceret. Det destilleri vi var på, har engang lavet verdens mest solgte skotske whisky. Men Whisky er gået af mode, da det nu er rom og gin, der er de fortrukne valg. Det er heller ikke skotsk ejet længere. Hvis en whisky skal kunne kaldes skotsk, skal den være produceret i Skotland med 100% skotske produkter. Det var en spændende historie, men jeg er stadig ikke særlig vild med whisky.
Skotsk folkemusik
Inden aftensmaden fik vi en time skotsk folkemusik spillet af en kvinde med en violin. Det er knap så festligt som det irske, men det var en udmærket afslutning på en fantastisk uge i det skotske højland. Vi har været en god gruppe, en blanding af par, venner og alene rejsende. Nogen snakkede man mere med en andre, men sådan vil det altid være. Vi har boet hos nogle fantastisk søde værter Chris og Johanne, der har sørget godt for os i løbet af ugen. Hektor vores buschafført kørte godt i den forkerte side og Alexander vores vandreguide har haft stor tålmodighed. Så en rigtig dejlig uge er gået. Eneste minus er, at jeg ikke har være helt på toppen helbredsmæssigt.
De næste par dage har jeg i Edinburgh, som jeg gerne lige vil se inden turen går tilbage til Danmark, arbejde og hverdag.
Hvis du er nysgerrig på mere, så læs her.