Spontant ø-hop i Horsens fjord gik først til Alrø og derefter til Hjarnø.
Alrø
Lidt spontant besluttede jeg, at søndagens planlagte tur til Århus skulle udvides med en tur langs Jyllands østkyst. Første overnatning forgik på en dejlig placeret campingplads ved Horsens fjord. Lørdag morgen i det smukkeste solskin begav eventyrbilen og jeg os mod Alrø.
Alrø er en lille ø yderst i indsejlingen til Horsens fjord. Øen er 7 x 5 km og har kun ca. 160 indbyggere. Jeg kørte over til øen via en dæmning. Min plan var, at gå en god lang tur på øen. Ude for enden af øen er der en parkeringsplads, herfra skulle min vandretur begynde.
All-trail
Jeg havde undret mig over, at der ikke var en vandrerute på den App som jeg altid bruger – All-trail. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det ganske enkelt ikke muligt, at gå øen rundt. Strandbredden er mere en strandeng fyldt med siv og dunhammere. Mange steder var det ganske enkelt ikke muligt, at komme forbi uden at gå ud i vandet eller ind i en fold.
Jeg gik et stykke inden i en folden, men i det fjerne kunne jeg se køer, og da jeg kom nærmere stod der en stor tyr og kiggede på mig. Her besluttede jeg mig for, at opgive og gik retur til bilen. Eneste vandretur på øen var at følge den vej, jeg havde kørt ud i med bil. Det syntes jeg var for kedeligt.
Hjarnø og cykelfærge
Ved parkeringen fandt jeg ud af, at der gik en lille cykelfærge til Hjarnø – en af de anden små øer i fjorden. Jeg fik bestilt billetter og ventetiden blev nydt i solen. Det skulle vise sig, at jeg var enese passagerer på den lille båd. Så skipper gav mig en personlig fortælling om Hjarnø og hvad jeg skulle se derover.
Hjarnø
Hjarnø er mindre en Alrø med kun 3,5 kvardrat km og ca. 110 indbyggere. Så snart jeg var ankomme kunne jeg se og mærke ø-stemningen var helt anderledes. Der var flere sjove små hjemmelavede udskænkningssteder med lokalbrygget øl herudover også Danmarks næst mindste kirke.
Kirkegården på Hjarnø
Skipperen fortale mig, at jeg skulle læse bagsiden af en speciel gravsten. Han ville ikke fortælle mig, hvad der stod. Der stod
” Vi skal ikke i sorgen over hans bortgang glemme glæden over hans forsvinden”
sikke da et eftermægle og så var han død i år 2000, tænker ikke han har været den mest populære mand på øen.
Hjarnø rundt
Jeg gik syd om øen, hvilket førte mig ud af en lille dæmning og over på en tange, hvor fuglelivet var helt fantastisk. Vejret var smuk, så en utrolig smuk vandretur.
Et stykke ude var der en skibssætning dateret tilbage til Vikingetiden. Sagnet fortæller, at Kong Hjarne blev fordrevet til Hjarnø. Ved et slag blev han og alle hans mænd dræbt og disse skulle efter sagnet være begravet i denne skibssætning.
Da jeg nåede ud for enden af Hjarnø var der tunge sorte skyer ind over Horsens.
Hjarnø hovedvej
Skipper havde sagt, at jeg skulle følge hovedvejen hjem. Hovedvejen er blot en lille vej, men til gengæld den eneste vej på tværs af øen. Det er muligt, at gå øen rundt, men også at leje cykler eller en golfvogn. Hjarnø er bestemt et besøg værdi, en smuk og overkommelig lille ø.
Den gamle Smedje
På vej retur af “hovedvejen” kom jeg forbi den gamle Smedje. Det var dog en restaurant/cafe. Jeg kom ind i en hyggelig krostue, hvor de lokale inkl. hunde havde øl pause. Efter en rigtig god æblekage og en kop kaffe, havde jeg travlt med det sidste stykke retur til færgen.
Jeg ville gerne nå det inden regnen for alvor nede den lille ø. Det nåede jeg ikke, men på et galleri fik jeg lov at låne en sæk, som kunne agere regnfrakke.
Skippers styrhus
På vej retur til Alrø var jeg igen eneste passagerer, så jeg fik lov at komme ind i varmen i skippers styrhus og fik lidt flere røverhistorier. Vejret var ikke så godt, men så var det jo dejligt, at kunne komme retur til en bil, hvor jeg kunne sidde lunt og godt.
Efter regn
Efter regn kommer sol og aftenen her blev rigtig fin. Jeg har besluttet mig for, at blive her på parkeringspladsen uden i enden af Alrø og overnatte. Der er flere end mig der har fået samme idé, så min eventyrbil er lille ved siden af de store autocampere. Men skidt – jeg har det jo godt.
Nyhedsbrev
Hvis du tilmelder mit nyhedsbrev, så får du disse indlæg automatisk til din mail, nemt og enkelt. Du kan også finde inspiration til andre rejser eller vandreture på min hjemmeside.
Leave A Comment