En vandretur i en regnskov efterfulgt af et tådyp i Stillehavet

En ægte amerikansk diner

Efter en mindre god nat på motel i Forks (lider stadig af jetlag) blev morgenmaden indtaget på en ægte amerikansk diner “The In Place”. Her fik vi en meget stor, kalorietung morgenmad – men det smagte fantastisk.

En ægte amerikansk diner

Hoh Rainforest

Ikke så langt fra vores motel i Forks ligger Hoh Rainforest, der er en tempereret regnskov. Hoh Rainforest ligger i Olympic National Park. Regnskoven er opkaldt efter den nærlæggende flod Hoh, der på det oprindelige sprog betyder “fast moving water”. I regnskoven falder der op til 300 mm regn om året, men vi var heldige tågen trak sig tilbage og solen begyndte at skinne, da vi ankom. Hoh Rainforest er en af de smukkeste bevarede tempereret regnskove.

Morgendisen ligger over parken
Velkommen til den første nationalpark på vores tur

The hall of Mosses

Vi gik to vandretur i skoven, den først førte os gennem en meget anderledes verden, en verden af mos. Mos der hænger ned fra træerne, der gror op af stammerne. Utroligt smukt og fredfyldt. Det minder om en fortryllet skov, da mossen skaber en masse naturlige skulpturer. Vandreturen er 1,2 km.

Mos
Et lille spindelvæv er fanget
Skønheden er svær, at indfange på billeder

The Spruce Nature Trail

Den anden vandretur er på ca. 2 km og fører os, af snoede stier ind i skoven og ned til Hoh floden. En dejlig afveksling på den lidt kaotiske dag i går. Fred og fuglesang og utroligt smukt vejr for årstiden.

Kæmpe rod, hvor træerne blot gror ud fra
Hoh River

The Ruby Beach

Herefter kørte vi mod Stillehavet, nærmere bestemt Ruby Beach. Jo tættere vi kom på stranden, des mere trak tågen sammen. Det første view, jeg fik ned over den ikoniske strand med klipperne i vandet var helt spøgelsesagtigt pga. tågen. Her gik vi rundt og nød den smukke og meget anderledes strand. Utroligt som vejret kan veksle på en times kørsel.

Den mest spøgelsesagtige spejling
Ruby Beach
Stillehavet

Mod Mt. Rainer

Herefter var der en lang biltur ned mod Mt. Rainer, den aktive vulkan. Vi bor ganske tæt på den og skal kigge nærmere på den i morgen på en noget hårdere vandretur. Vi er i nat indlogeret på et logde, der har en noget bedre standard end i går.

Hyggeligt sted

Amerikanerne venlighed

Jeg bliver så glad over at møde amerikanernes venlighed. Uanset om det er på tankstationen, i køen ved vejarbejdet eller kassedamen er de alle interesseret i at vide, hvem vi er, om vi nyder deres land mv. Deres imødekommenhed blev også vist i går, da vi havde indbrud i bilen – der var hotellets personale og nogle af gæsterne meget bekymret for os. Måske vi danskere skulle arve lidt af det.

Nyhedsbrev.

Hvis du har lyst til, at modtage mit nyhedsbrev helt uden reklamer, så tilmelder du dig på her på siden. Ellers kan du måske finde inspiration til din næste rejse eller vandretur her.

TUSINDE TAK FORDI DU LÆSTE MED, DET SÆTTER JEG MEGET STOR PRIS PÅ

HELLE