Vandretur på Isla of Skye (indre Hebrider)

Morgenmaden, tjek af vejrudsigt og afsted

Efter en rigtig god morgenmad hos Chris og Johanne, gik det to timer med bus til Isla of Skye, DER er en ø vest for Skotlands fastland. Faktisk er Isla of Skye en del af øgruppen Hebriderne, som en del af os kan huske fra farvandsmeldingerne i radioen som børn.

Klar til afgang

Dagens vandretur er ikke den længste, men derimod den mest udfordrende pga. stierne og underlaget. Vejrudsigten lover både sol og regn, så rygsækken bliver pakket med lidt af det hele.

Eilean Donan Castle

Vi gjorde dog et stop på vejen ved Donan Castle. Eilean betyder ø på Gælisk, som der forsat undervises i skolerne. Borgen er fra 1300 tallet, hvor den blev bygget til, at forsvarer sig mod vikingerne. I 1700 tallet blev Borgen blev boboet af spanske soldater, der hjalp Jacobitterne. Den engelske regering fik nys om den mulige opstand og endte med at bombe hele borgen.

I øvrigt var borgen hovedkvarter for MI6 i James Bond “The World is not Enough”. Det var et utroligt smukt sted, hvor vi godt kunne bruge længere tid end de afsatte 30 minutter. I øvrigt fik vi også set en skotte med kilt og sættepibe. Sikkert kun for turisterne, men en ganske flot fyr.

Isla of Skye

Herefter gik turen af meget smalle veje ud til Isla of Skye, hvor vi blev sat af ved en stigning. Her var det så meningen, at vi skulle gå hen over toppen og ned til vandet på den anden side. Vejret var fantastisk smuk, så det var en rigtig dejlig tur. Vi havde en kagepause (igen tryllede vores vandreguide) på toppen, hvor vi kunne nyde udsigt over bjerge, grønne bakker og dale og havet.

Det går opad
Kage pause
På vej ned mod havet

Frokost

På den anden side af bjerge lå havet. Ved havet lå et ubemandet vandrehjem, hvor vi havde mulighed for at spise vores medbragte mad. Vores guide diskede op med grønt, pålæg og frisk brød fra bageren, så det var muligt at smøre et landgangsbrød. Sådan et smager bare fantastisk, når vi har gået op over en bakkekam. Men vi kunne ikke hvile ret længe, for de lovede regn. Og faktisk en del regn.

Frokoststedet

En anden type vandring

De næste 3 timers vandretur var en helt anden type af tur end den om formiddagen. Eftermiddags turen gik mod den lille by Elgol, men på en meget smal sti helt ud til skråningen ned mod havet. Derfor var det muligt, at vælge om man ville gå tilbage af samme vej som om formiddagen eller udfordre sin balance og højdeskræk. Jeg lider heldigvis ikke af højdeskræk, så jeg ville gerne med det sidste stykke.

Dagens udfordring.

Vejret var desværre ikke med os, så regnen tog til, det gjorde jo ikke vandreturen i dette terræn lettere. Vi gik ca. 50 meter over havet med den smukkeste udsigt, men stien var smal, meget smal. Så vi skulle gå forsigtigt.

Et skridt af gangen
Farten er ikke høj

På halvvejen kom vi ned til et strand, hvor vi lige tog et kort hvil, inden vi forsatte endnu et par kilometer i endnu mere udfordrende terræn.

Pause
Smukt var der selv om det regnede

På den første stykke var der træer og store buske vi kunne holde fast i. Her på det sidste stykke var der kun lyngplanter. Men det gik, alle komme sikkert og meget våde ned til den ventende bus.

Udsigten til slut

Aftensmad

På vej hjem var vi inde og spise aftensmad på en fin lille restaurant, hvilket så også betød at vi først landede på hotellet kl. 21.30. En lang dag blev til 10-12 udfordrende kilometer og ca. 420 højde meter. Benene har det godt, så er helt sikker klar på mere i morgen. Dog håber jeg regntøjet og støvler når at blive tørt, for de lover også regn i morgen

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, hvis du er nysgerrig eller læs her

TUSINDE TAK FOR DU LÆSTE MED (ELLER KIGGEDE BILLEDER) – DET ER DEJLIGT.

Dagens våde selfie