Sidste vandredag i Peak District National Park
5. og sidste vandredag varslede solskin og INGEN regn. Efter gårsdagens store mængde af regn var det meget tiltrængt. Vi kørte til Hayfield lidt kortere end i går, dog samme retning
Kinder Scout
Vi skulle idag gå til Peak District højeste punkt Kinder Scout på 633 m.o.h. Det ville også blive den længste af de vandreture vi havde gået med ca. 15 km. Nu er ingen af os jo super vandrede, så 500 højdemeter og 15 km er tilstrækkeligt for vores niveau. Men når solen skinner er motivationen høj. Det tegnede til at blive en rigtig dejlig dag.
Kinder Resorvoir
Med udgangspunkt fra den offentlige parkeringsplads lige i starten af turen (betalings parkering 4,75£ for hele dagen) startede vi dagens vandretur venstre om Kinder Reservoir. Som jeg har beskrevet i et tidligere indlæg, opsamles der rigtig meget vand i Peak District, hvor det ofte regner.
Stigningen op forbi Kinder Reservoir var moderat, men efter reservoiret snævrede stien sig ind og blev til en lille smal sti op igennem kløften mod bjergkammen. Det var en utrolig smuk tur, da vi gik lang rislende vandløb og mange steder måtte springe hen over det. Jo højere vi kom op jo stejler blev det.
Udsigen på toppen i solskin var mageløs. Hele tiden var vand reservoiret dybt i dalen vores peglemærke.
Vi brugte meget tid på toppen dels til at nyde udsigten men også til pauser, fotosessions og så beundre en modig klippeklatre. Vi troede vi var på toppen, men vi skulle blive klogere.
Parkens højeste vandfald
Vi gik langs med bjergkammen op og ned og først lige inden vi begyndte nedstigningen kom vi til det højeste punkt (eller næsten for vi manglede 3 meter). Men vi kunne ikke komme ind til det højeste punkt, da det lå et stykke inde på plateauet. Vi var også fint tilfreds med 3 meter lavere. Vores frokost blev nydt sammen med nysgerrige geder ved nationalparkens højeste vandfald (30 meter)
Kinder Scout
Området var tilbage i 1932 udgangspunkt for en stor protest fra vandrer. Protesten omfattede privat ejendomsret til ikke, at englænderne kunne vandre frit på tværs af landet. Denne protest medførte b.la. at grænserne og den private ejendomret blev ændret, således at det er muligt at vandre på tværs af landet. Herudover medførte det oprettelse af den første National Park i England – Peak District.
Panecake rocks
Hele toppen er dækket af panecake rocks, der er så fascinerende i deres former og figurer. Mange ligner ganske simpelthen en stabel pandekager, deraf navnet. Klipperne er lavet af kalksten, der er relative bløde sten, derfor disse sjove figurer.
Herefter går det ned af mod Hayfield igen med en lille fejltur. Stierne i Peak District er ikke særlig godt markeret i forhold til andre steder jeg har vandret. Så App´en All Trail har været guld værd. Det er egentlig lidt underligt, når parken er brugt så meget til vandring.
Tak
Nu går turen så hjem mod Danmark igen og ny ferie venter i Schweiz. Denne gang i min lille mini camper (VW Caddy). Vi har vandret ca. 75 km og 2.500 højdemeter på 5 dage. Vi har boet AirBnB i Buxton, hvilket har været et rigtig godt udgangspunkt for vores ture. Der er gode bus forbindelser til de kendte vandresteder, men jeg har været meget glad for, at vi har haft bil til rådighed.
Peak Dictrict National Park overraskede mig positivt. Der er mange smukke og afvekslende vandreture, det er nemt og relativt billigt at komme der til. Tak fordi i fulgt med. Vi ses igen i Schweiz.
For mere inspiration er i velkommen til at kigge på min hjemmeside eller tilmelde nyhedsbrevet.
