Lhasa

2. – 4 oktober

Lhasa “The place of gods”.

Lhasa er hovedstad og buddhistisk centrum i Tibet. Lhasa ligger i vest Kina i 3.650 m.o.h. og har en historie, der går mere end 13 århundreder tilbage.

Vi har været så heldige, at få hotel i den gamle del af Lhasa, da der er stor forskel. Rigtig mange han-kinesere er “flyttet” til Lhasa yderområde, der bære præg af en masse kinesisk nybyggeri, hvilket ikke er særlig charmerende. Men den gamle bydel er helt fantastisk. Her kan man blot gå rundt og nyde de smukke huse og den meget anderledes kultur.

Vores hotel, så centralt

Buddhisme

I Tibet har man en  særlig Tibetansk buddhisme, der har formet og ændret siger over mange tusinde år. Jeg må erkende, at jeg har rigtig svært ved, at forstå omfanget af buddhisme, da det er så komplekst. Derfor har jeg valgt ikke at skrive mere om det her. Men jeg lytter og lærer.  

Budismen praktiseres over alt – en bedende kvinde

Højdesyge

Vi skal være 3 dage i Lhasa for at akklimatisere.   Lhasa ligger i 3.650 m.o.h. og det kan sagtens mærkes, heldigvis har jeg endnu ingen symptomer. Men på gaderne her er det meget normalt at gå med ilt, hvilket kan købes for meget små penge.

Daske rundt i gaderne

Programmet for vores besøg i Lhasa er selvfølgelig klostre, paladser og templer, da det er så stor en del af den Tibetanske kultur. Derfor bruger jeg de ledige timer til, at slentre rundt i gaderne og blot opfatte stemningen og kigge på mennesker. Det er en helt fantastisk by i hver tilfælde den gamle bydel.

Tibetansk kvinde
Fine gader med masser af butikker

Der er meget streng kontrol ved alle pladser og parker, hvor vi skal vise pas og have gennemlyst vores bagage før komme ind. Det er forbudt, at fotografere militær eller politi og dem er der rigtig mange af. Men ud over det er Lhasa en rar, tryg og meget smuk by at gå rundt i (alene).

Tibet er lukket land

Det er umiddelbart meget svært at få en tilladelse til at rejse ind i Tibet. Derfor er der meget får (som næsten ingen) vesterlændinge på gaderne. Jeg til tro, at jeg på de tre dage måske maksimalt har mødt 10. Det betyder også, at vi bliver stoppet meget ofte, for at de på meget gebrokken engelsk vil spørge, hvor vi kommer fra og have taget billeder med os. Danmark er der ingen der kender og rigtig mange kender heller ikke Europa.

På tempelpladsen

Drepung Klosteret

Først kloster besøg gik til Drepung Klostret, der ligger lidt ude for byen. Drepung Klosteret har engang været verdens største klostersamfund med 7.000 – 10.000 munke, da det var på sit højeste. Munkene led dog en meget hård skæbne under den kinesiske revolution og i dag der kun 500 munke tilbage. Klosteret fylder 250.000 kvm og er kæmpe stort. I tidligere tider rummede klostret 7 kollegier, hvor der kunne studeres forskellige retninger af den tibetanske buddhisme.

Klosteret er rigtig rigtig stort

Drepung på Tibetansk betyder, at samle ris. Hvis man står og kigger op på de mange bygninger, der ligger placeret over hinanden op gennem bjergslugten, kunne det godt ligned et aks med ris, deraf navnet.

Fine bygninger – der må ikke fotograferes inden for
Klostergården med munkecellerne til højre og venstre

Klostret blev etableret i 1416 og blev Dalia Lamas vigtigste kloster. Vi gik rundt i det mægtige bygningsværk og så mange af de smukke steder. Vi var inde i rum og sale, hvor munke sad og læste, andre sang strubesang og endnu flere indsamlede donationer. Udsigten over Lhasa og de bagvedliggende bjerge var magisk.

Den smukke cermonisal
Udsigten over Lhasa fejler intet
Traditionel tibetansk klædedragt
Munkene er der også
Bedemøller

Ændringer i rejseplaner

Vi har fået besked fra vores rejseselskab Kipling, at der er kommet en ændring i vores rejseplan. Efter vores dage i Lhasa skal vi op i bjergene med retning mod Mount Everest Base Camp. Herefter skulle vi krydse grænsen mod Nepal.

Men Katmandu dalen har fået unormalt regn, hvilket har gjort at grænsen mellem Nepal og Tibet er blevet lukket. Heldigvis fungere Kipling rigtig godt, så efter Mt. Everest køre vi retur til Lhasa og flyver til Katmandu. Hvad vi så skal lave der vides endnu ikke. Hurra for et godt rejseselskab.

Tak

Som i sikkert har bemærket er der rigtig mange dages forsinkelse på disse nyhedsbreve, men de internet tjenester jeg (og de fleste europæere) bruger er spærret her i Kina. Men håber stadig i følger med på min fantastiske rejse. Tilmeld dig mit nyhedsbrev eller følg mig på Instagram, der lægger jeg endnu flere billeder op, så snart jeg kommer hjem.  Alternativt kan du jo som altid finde inspiration på min hjemmeside, der ligger snart mange forskellig rejsemål.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *