Madaba – mosaikkernes by

Vi fravalgte at besøge Jordans hovedstad Amman. Årsagen hertil er, at udenrigsministeriet varsler potentielle uroligheder i forbindelse med palæstinensernes demonstrationer mod Israel. Derfor har vi valgt, at bruge en ekstra dag i Madaba.

En hyggelig by at bruge en dag i

Uroen i mellemøsten

Det skal lige nævnes, at vi intet har mærket til krigen mellem Hamas og Israel ud over, at der stort set ingen turister er. Det er så synd for jordanerne, da de primært lever af turistindtægter. I dag i Madaba var det meget tydeligt i forhold til for 8 dage siden, hvor vi også var kort i byen.

Vi har det stort set for os selv, så synd
Her er så fint

Madaba

Madaba er både en muslimsk og en kristen by. Desuden er den kendt for alle sine fine mosaikker, helt specielt er et smukt mosaik over det Hellige land. Dette smukke mosaik blev fundet i forbindelse med restaurering af gulvet i en græske ortodokse kirke Saint George. Mosaikken kan dateres til omkring år 600 og er lavet af 2.000 små stykker og betragtes som det ældste kort over det hellige land.  

Saint George kirke
De originale gamle mosaikker over det hellige land

I kirken på toppet af Nebo bjerget, der ligger ved Madaba (som jeg har skrevet om tidligere) findes der også smukke mosaikker. Der findes mange mosaikker forskellige steder i Madaba.

Fine Mosaikker
Hvor har de været dygtige

Johannes døberens kirke

I den gamle bydel af Madaba ligger Johannes døberens kirke. Dette er en romersk katolsk kirke. Det er muligt, at komme ned under kirken og se Akropolis museet, der ligger under kirkens gulv. Her kan nogle af ruinerne dateres 3.000 år tilbage. Kirken er udsmykket med meget smukke malerier af Johannes døberens tragiske skæbne (halshugning).

Johannes Døbers kirke
.
De gamle hvælvinger under kirken

Vi afsluttede kirkebesøget med en tur i tårnet, hvor udsigten over Madaba var rigtig god.

Den smukke udsigt og Aqaba by

Madaba´s gamle bydel

Vi brugte dagen til, at trave rundt i gaderne og kigge. Her er så mange kontraster, store biler også Tesla´er blander sig med totalt tildækket kvinder. Moderne kvinder og gamle rynkede mænd, der sidder op fortovet og ryger tobak. Der er så meget at kigge på og så mange billeder der kunne tages (hvilket jeg dog ikke gør).

Kontrasternes by
.
.

Af Bjarke vores guide i sidste uge, have vi fået anbefalet af aflægge boghandlen Kewon et besøg. Det var virkelig et besøg værd. En helt anden verden åbnede sig for os, da vi kom ind i denne Madaba´s første boghandel. Her var bøger fra hele verden også fra Danmark. Bagved boghandlen var der en rigtig fin café.

Den fineste boghandel
.
Hyggeligt i haven bagved

Maden i Jordan

Har jeg husket at nævne at maden i Jordan er rigtig god. Jeg havde virkelig frygtet, at vi skulle spise får eller ged hele ferien, men det kunne man sagtens komme uden om. Maden var rigtig lækker og velsmagende uden at være for stærk.

Så lækkert mad

Slut for denne gang

Nu går det snart hjemad og rejsen til Jordan er slut. Det har været en stor oplevelse og anderledes oplevelse at rejse her. Jeg er blevet en smule klogere på alle de konflikter, der er her i mellemøsten. Jeg har set steder, der er beskrevet i biblen. Jeg har set steder, der er flere tusinde år ældre end vores tidsregning. Jeg har mødt en helt anden og meget anderledes kultur. Jeg har mødt så mange søde jordanere der alle siger “Welcome to Jordan”, der bare gerne vil hjælpe.

Jeg bliver en smule klogere, måske lidt mere rummelig for hvert nyt land jeg besøger. For der findes jo ikke kun en måde at gøre tingene på.

Tusinde tak

Tusinde tak til jer, der har fuldt mig gennem denne rejse. Det sætter jeg stor pris på. Jeg håber, at i selv finder inspiration til lignende rejser. I er altid velkommen til at kontakte mig, hvis der er noget i vil vide mere om.

Ellers kan i finde mere på min hjemmeside. Og hvad så nu? Hvor går næste rejse hen? Jeg ved det faktisk endnu ikke, for først skal jeg lige nyde at være hjemme i Danmark. For hvor er jeg heldig, at være født i et land som Danmark.

Jordan du smukke venlige land