Midnatssol eller ?

Vejrudsigten kunne varsle midnatssol på Nordkap.

Min anden nat i tagteltet gik meget bedre end den første. Jeg iførte mig nemlig natbriller og ørepropper og besluttede mig for, ikke at være bekymret for, at ligge helt alene ved en sø. Det hjalp, så rimelig udhvilet satte jeg kurs mod Finland. Jeg var ikke sikker på, hvad tid grænsen åbnede, men denne gang blev jeg heldigvis lukket igennem.

I går havde jeg kørt 1.100 km, da jeg jo gerne ville nå solskin på Nordkap. Så dagens kørsel skulle opdeles i to. Første ca. 450 til Karasjok – Samernes “hovedstad”. Dagens anden rute var til min campingplads på Nordkap plateauet ca. 225 km , hvor jeg skulle have to overnatninger.

Pit stop – men desværre for mange myg

Kaffepause og myggespray

Jeg kørte ikke længe, før jeg mødte en ren i vejkanten. Jeg blev noget overrasket, at den gik der stille og rolig uden at lade sig generet af trafikken.

I øvrigt så jeg en del flere på dagens køretur, de er slet ikke så store som i diverse julefilm. Første stop var dog en butik, der solgte myggespray. Der er helt sindssygt med myg. Det viste sig, at være en samerbutik, med rigtig mange lækre ting. Men også rigtig dyre. Men en kop kaffe og en kage blev det til.

Findland har også smukke strande

Norge lukkede mig ind

Jeg kørte ikke så længe i Finland, før jeg krydsede grænsen til Norge. Så nu har jeg også været i Lapland. Jo længere nordpå jeg kommer, jo smukkere bliver vejret.

Karasjok

Da jeg kl. 14 ankommer til Karasjok er det i shorts og t-shirt. Dog bliver jeg opmærksom på, at alle seværdigheder har lukket, da det jo er søndagen. Så det blev en tur på rundt om Samernes landsting, en fantastisk smuk bygning, inspireret af samernes lavvo.

Landstinget

Der er ca. 80.000 samere tilbage og halvdelen af dem bor i Norge. De gør meget ud af, at holde fast i deres traditioner. Jeg fik også lige aflagt Museet for samernes kultur et besøg. Det var heldigvis åbent.

Finnmarken

Finnmarkes uendelige træer, søer og bakker er enormt fascinerende. Der var mulighed for masser af smukke billeder, men mit mål for dagen er jo midnatssol på Nordkap. Igen gik renerne i vejkanten og gloede dovent på mig.

Nordkap 180 km

Men hvilke 180 km. I det fjerne kunne jeg skimte et bjergmassiv, der rejse sig over Finnmarkes relative lave område. Mon det er Nordkap?

Er det Nordkap i det fjerne?

Da jeg kom hen for foden af dette bjergmassiv, var der forsat 161 km tilbage. Det to 3 timer, da det var bjergkørsel stort set hele vejen.

Smuk men lang kørsel
Den bagerste klippe er faktisk Nrdkap

Der var flere tunneler, den ene på 7 km. Men “køretræt” kom jeg endelig frem til min campingplads i Skarsvåg. Den skulle være min base de næste to dage.

Camping with a view

Igen fik jeg den smukkeste beliggenhed lige ud til bjerge og en sø. Men temperaturen er faldet betragteligt, her er det kun 10 grader og sol. Men usædvanligt smukt og solrigt. Efter et tiltrængt varmt bad og noget mad, gik turen de sidste 13 km mod Nordkap.

Lækkert sted at skrive

Nordkap og midnatssol

De jeg nærmer mig den sidste stigning frem mod Nordkap Plateauet ligger den en mørkt tåget sky ud over hele området. Humøret falder drastisk og jeg overvejer seriøst, at vende om. Men heldigvis køre jeg helt derop. Det blæser meget og er rigtig koldt (4 grader). Tågen driver ind over klipperne, men driver også relativt hurtigt væk igen. Den nordligste punkt i Europa. Næste stop Nordpolen (hvis man overser Svalbarden). Ishaven ligger lige dernede under mig. Det er lidt vildt.

Kvinden der spejder over vandet

Midnatssol

Da klokken bliver 24 står solen stadig relativt højt på himlen, men desværre bag en sky. Jeg så midnatssolen kl. 23.30, gælder det?. Et fantastisk syn. Nu er midnatssol også krydset af på min “must see” liste.  Selv om det ikke helt var midnat, tilgengæld så jeg et glimt af solen igen kl. 00.57, da jeg var på vej hjem.

Smukt
På vej hjem kl. 00.57 – vildt

Hvis du vil læse min beskrivelse fra i går, så gør du der her

Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev nedenfor, så får du mine indlæg automatisk.

2 kommentarer til “Midnatssol eller ?”

  1. Flotte billeder og fin beskrivelse af turen.
    Skal du ud på det nordligste punkt Knivskjelsodden ( du skal afsætte en dag til at gå frem og tilbage, men en dejlig tur)
    Mvh. Brian.

  2. Fantastiske billeder og beskrivelse. Nyder ethvert minut når jeg sidder ned med min kop kaffe og læser hvad du har set og lavet iløbet af dagen 😘

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *