14. oktober 2024
45 kilometer tager 2 timer
Så langt tid tager det, at køre ud gennem Kathmandu dalen og op i baglandet og bjergene. Vi skal besøge endnu et kloster højt oppe i bjergene. Køreturen der op er meget anstrengende. Vejen er i så dårlig stand i vi hopper rundt i bilen.
Mudderskred
Som jeg tidligere har skrevet har Nepal fået ekstraordinært meget regn for sin årstid, hvilke betyder at dele af vejen er revet væk på grund af jord og mudderskred.
Vi ender oppe i en lille by Namobuddha, hvor disse jordskred taler der alt for tydelige sprog. Huse er ødelagte, ejendele ligge blandet med mudder. Det er godt nok et trist syn.
Namobuddha klosteret
Namobuddha Klosteret er et relativt nyt tibetansk buddhistisk kloster, kun ca. 40 år gammelt. Det ligger utroligt smukt højt oppe på bjerget og uanset hvor vi kigger hen, er der den smukkest udsigt. Vi går rundt i Namobuddha klosteret og beundre de smukke bygninger og udsigten. På dette kloster er der ca. 250 munke, hvoraf mange er helt unge drenge..
Legenden om stedet fortæller, at en prins for 6000 år siden under en udflugt møde en meget udsultet tigermor med hendes 5 unger. Tigeren var ude afstand til, at finde føde pga. af udmattelse efter fødslen. Den unge prins snittede i sig selv, for at give tigeren frisk blod og styrke, men det resulterede i at han blev ædt af tigeren. Senere blev hans knogler fundet og begravet under stupaen der efterfølgende blev rejst i den lille by. Derfor er stedet et af de vigtigste pilgrimssteder for buddhisterne i Nepal. Prinsen blev genfødt til det himmelske rige på grund af sin generøse gestus.
Vandretur
Vi har i dag mulighed for, at gå ned fra bjerget i stedet for, at køre med bussen. Det er en rigtig dejligt mulighed, som de fleste af os tager imod. Det er varmt at gå der i solen, men til gengæld oplever jeg tingene mere intens.
Vi vinker til glade børn, kigger på konen der slæber hø hjem til gederne, snakker med store drenge, beundre en mands ko kort sagt vi ser mere at det helt almindelige, men meget fattige liv her i bjergene.
Her ser vi også konsekvenserne af klimaforandringerne endnu engang. Det bliver jeg ofte konfronteret med, når jeg rejser til lidt fattigere lande. Her i Nepal er det ekstraordnært meget regn. Andre steder alt for lidt regn. På vores korte 10 km. vandretur ser vi konskevensen på tæt hold for disse meget fattige familier.
Over 200 mennesker er døde efter den meget regn, der er kommer for ca. 14 dage siden.
Det der er så paradoksalt er, at de mennesker der er mindst skyldige i klimaforandringerne, er dem der der får den hårdeste konsekvens at føle.
Efter 10 kilometers vandring kommer vi til byen Panauti, der har endnu et tempelområde, der gerne vil på Unescos verdensarv liste. Men jeg tænker der går noget tid endnu, da de massive mudderbølger/oversvømmelser har været har været rigtigt hårdt ved området. Vandet har stået ca. 1 meter op af væggene. Mudder og affald ligger rundt over det hele, et meget trist syn.
Tak
Nu er dagene i Nepal ved at være talte. Jeg er ved at vænne mig til dette glade og venlige samfund, trods ikke mange materielle værdier. Jeg vil gerne tilbage hertil en anden gang og gerne for at komme mere ud i naturen. Naturen her er smuk, husene farverige men enkelte, menneskerne imødekommende og umiddelbare glade. Nepal går i hjertet
Tak fordi du stadig læser med, i morgen rejser jeg hjem til Danmark igen. Men endnu et indlæg mangler. Som altid, find mere på min hjemmeside.