Findes der en nationalpark på New Zealand ?
Ja, der findes flere nationalpark på New Zealand. Den mindste af dem hedder Able Tasman Nationalpark og ligger ved havet helt nordligste på Sydøen. Vi havde planlagt nogle afslapningsdage i dette område, da vi har kørt mange kilometer rundt på sydøen. Vejrudsigten lover sol og varme, så mon ikke en nationalpark med et strandområde er det perfekte sted at opholde sig.
Da vi ankom til området undrede vi os over, at rigtig mange sejlbåde lå oppe på stranden. Efter 6 timer efter lå de fleste igen i vand, så forskellen på tidevandet er åbenbart meget markant. Det viser sig, at tidevandet stiger 5 meter pr. time. Det skal vi så også få at mærke på et senere tidspunkt.
Tropeø og hvidt sand
Standen vi ankommer til Sandy Bay, der lå meget tæt på vores campingplads var helt fantastisk. En lille bugt med hvidt sand, turkis/grønt vand og omgivet af bregnepalmer og klipper. Ude i bugten kunne vi se en lille ø Fisherman Island, øen var øde. Det så ikke ud til, at der var særlig langt derud. Så dagens program måtte være, at nyde et lille bitte hjørne af denne lille fantastiske smukke nationalpark på New Zealand.
Kajak og ømme arme
Med madpakkerne i vandtættet poster, lejede vi en dobbelt kajak og satte kursen mod den øde ø. Som tidligere skrevet, så det ikke ud til, at der var særlig langt derud. Ingen af os var særligt erfarne med kajakroning, så inden længe havde vi ondt i vores armmuskler. Men vi havde jo leje kajakken hele dagen, så det var bare fremad. Da vi kun fri af bugten, var der modvind og modstrøm. Bølgerne var ikke særlig store, men det betød bare, at vi skulle lægge endnu flere kræfter i. Efter halvanden times hårdt arbejde komme vi frem til “vores” ø, hvor vi rigtig skulle slappe af. Vi hev vores kajak op på standen, badede lidt og nød solen. Vi satte os på stranden og nød det privilegiet det var, at være på vores helt egen Bounty ø midt ude i det turkis grønne vand.
Tidevandet
Vi havde lige fundet vores madpakker frem, da en bølge slog ind over os og vores håndklæder – tidevandet. Det havde vi bestemt glemt at tage højde for. Så efter et godt grin, fik vi hængt vores våde tøj og håndklæder til tørre.
Vi fandt et højere sted at spise vores medbragte mad. Vi nød meget den afslappe stund og plejede vores skavanker. Vi havde rigtig ømme arme efter kanoturen. Jeg havde også en hævet fod efter sandflue bid, og Stine havde en 2 gradsforbrænding af solen. Ozonlaget er tyndere omkring New Zealand, hvorfor solens stråler er meget skarpere. Så solfaktor 50 brugte på det meste af turen.
Klipper og sæler
Vi sejlede lidt rundt om øen for at kigge efter sælkolonier. Vi fik dog ikke set nogen sæler, selv om vi kunne høre deres kalden. Hjemturen var væsentligt nemmere end udture, vi sejlede langs med klippevæggene og var inde og se et par klippehulet.
Resten af dagen blev blot brugt på at nyden denne helt vidunderlige strand, bade, slappe af i de ømme arme og nyde livet. I øvrigt havde min far fødselsdag den dag, så vi sad på denne smukke strand og ringede til min far på den anden side af jorden, det er altså en speciel oplevelse.
Læse mere om vores Road Trip New Zealand her.
Leave A Comment