Roadtrip Vestkysten

Roadtrip Vestkysten førte os fra Klitmøller til Vedersø. Hele turen forgik så tæt på Vestkysten som muligt.

Corona havde ændret mine rejseplaner så mange gang i 2020, men heldigvis har jeg venner, der som jeg er omstillingsparate. Så jeg planlagt en golftur op gennem Jylland og en roadtrip Vestkysten ned igennem Jylland. Vores golftur indbefattede Vejle, Himmelbjerget, Holstebro, Nordvest jysk og afslutningsvis Marbæk banen. Men dette indlæg kommer IKKE til at handle om vores golftur.

Klimøller første stop på Roadtrip Vestkysten

I Klitmøller havde vi lejet os ind i et sommerhus gennem AirBnB. Det var et gammelt sommerhus med masser af plads beliggende på en helt fantastisk grund. Dette var vores base et par dage, hvor vi udforskede Klitmøller og Cold Hawaii. Klitmøller er det perfekte udgangspunkt for vores Roadtrip Vestkysten, for med Vesterhavet på den ene side og Thy Nationalpark på den anden er der basis for masser af naturoplevelser.

Fiskerbådene i Klitmøller – Udgangspunktet for Roadtrip Vestkysten

Som i naturligvis er bekendt med er Klitmøller et anerkendt surferområde, hvilket kom til sin ret de dag vi var her. Vejret er ægte dansk sommervejr med blæst, regn og skyer så surferne fik virkelig noget at arbejde med.

Det er fantastisk at sidde på stranden og se hvor atletisk de kan surfe i de høje bølger. Man kan undre sig over, hvor mange hundrede af timer de har øvet sig for at komme dertil. Der er både vindsurfing, kitesurfing og så paddelsurfing.

Flot ser det ud
Nr. Vorupør

Turen fra Klitmøller til Nr. Vorupør går gennem det mest fantastiske klit og lyng landskab. Her er et utal af vandreruter, som jeg bestemt skal udforske en dag. Men jeg havde hørt, at de bedste is der kunne opdrives langs vestkysten var i Nr. Vorupør. Problemet var bare, at det slet ikke var is vejr. Det stormede en halv pelikan og det var koldt. Men vi skulle naturligvis ned og se stranden med fiskerkutterne. Nr. Vorupør er et lille fiskerleje, hvor der har været drevet kystfiskeri fra de sidste flere hundrede år.

Kutterne er trukket op på stranden

Nede langs stranden er der nogle små butikker og fiskeriudsalg, der sælger de lækreste specialiteter. På stranden lå kutterne ganske rigtigt trukket op på stranden, jeg tænker at bølgerne var for høje til fiskeri, den dag vi var der. Molen var lukket af pga. storm. Vesterhavet er vildt og fascinerende i sådan et vejr. Og en lækker is, blev det selvfølgelig også til.

Dansk sommer ved Vesterhavet
Stensbjerg Landingsplads

Tredje stop på Roadtrip Vestkysten var Stensbjerg Landingsplads, der er den tidligere landingsplands for kystfiskerne. Her ligger en samling af små hvide redskabshuse, som fiskerne bruget til at håndere deres fangst i inden det blev solgt videre. Området bliver ikke brugt mere, men der er et lille museem, der beskriver den barske virkelighed for lystfiskerne tilbage i tiden. Herudover er der en regnskabsstation, hvorfor forliste skibes besætning kunne bjerges. Bygninge er idag en af de frede bygninger.

Stensbjerg Ladingsplads
Lodsbjerg Fyr

Lodsbjerg Fyr ligger også i Thy Nationalpark og er bygget i 1880´erne. Fyret ligger ensomt ude i et stort hede plantageområde. Det var muligt, at komme op i fyre, hvorfra man havde en mageløs udsigt i et 360 graders panorama over Vesterhavet og det store hedeområde.

Det blæser en frisk vind – højt hår

Fyren er tændt hver nat, til stedkendingsmærke for skibene der går op langs kysten. Vi gik en tur ud til Vesterhavet, turen gik gennem klitplantagen der endte ude ved kystskrænten, der nogle steder var 10 meter høj. Selv om det stadig blæste rigtig meget var der et særligt lys derude.

Lodsbjerg Fyr
Agger

I min søgen efter seværdigheder vi kunne kigge på faldt jeg over “de sorte huse” i Agger. Det skulle have være arbejdsplads for de mennesker, der var med til at bygge de høfder, der skulle sikre, at havet ikke nedbrød kysten. Men det var slet ikke køreturen værd. Til gengæld fik vi ud over lidt mad samt en vandretur på høfderne, der skærmer byen for havet.

Turen gik herefter ned over Agger tange, der var til gengæld mere interessant – med Vesterhavet på den ene side og Limfjorden på den anden. Agger Tange er den sydligste del af Thy Nationalpark og er kendt for sit rige dyreliv. På Limfjorden siden, var der masser af flade vandområder og strandenge, hvor det var muligt for massevis af fugle af yngle og opholde sig i fred for naturens rasen. Vi kørte ned til færgelejet, der skulle bringe os til Thyborøn.

Sneglehuset i Thyborøn

Vi lagde vejen forbi sneglehuset, der er et hus udelukkende dekoreret med tusindevis af skaller, muslinger og konkylier. Huset er helt unikt, om det er smukt kan diskuteres. Fisker Alfred Chr. Petersen havde lovet sin kone en hus, som ingen havde magen til. Han startede dekorationen i 1947 og sluttede først i 1974. Huset er i dag et museum og indeholde store samlinger af det mest fantastiske og kæmpe store skaller og konkylier fra hele verden.

Sneglehuset
Vedersø og Søndervig

Roadtrip Vestkysten fortsatte ned mod Vedersø og Søndervig. Vi overnattede på Vedersø Strandhotel, der er et nøglehotel med en fantastisk beliggenhed. Hvis i kommer på de kanter, skal vi spise et måltid mad på campingpladsens restaurant. Det lyder måske ikke af noget særligt, men de havde det mest lækre og overdådige stjerneskud, med massevis af friske rejer. Så lækkert. Det blæste forsat på vores aftens vandretur, men det barske liv ved vestkysten er fascinerende. Da jeg var barn, havde min mormor sommerhus i dette område, og jeg kan huske vores somre i disse smukke klitter. Jeg kan også huske, at vi fik en snor om maven, når vi skulle bade. Det hav er meget mere vildt end det vi er vandt til på Sjælland.

Bunkers ved Vedersø
Fascinerende
Bunkers ved Søndervig

Jeg syntes, at bunkerne langs Vestkysten er en vigtig del af Danmarks historie. Min farfar var tvangsudskrevet af tyskerne til at bygge disse bunkers, dog ikke her ved Søndervig med omkring Hirtshals. Men de fortæller også en historie om naturens kræfter, da alle disse bunkers blev bygget oppe i klitterne som værn mod invasion fra Vest. Langt de fleste bunkers ligger nu ude i vandet og bliver stille og roligt “ædt” op.

Bunkers langs Vestkysten
Lyngvig fyr

Sidste stop på Roadtrip Vestkysten var Lyngvig Fyr. Lyngvig Fyr er det højeste beliggende fyr i Danmark og blev bygget i starten af 1900 tallet på baggrund af en tragisk kæntring, hvor 24 norske søfolk mistede livet. fordi det kom for tæt på brændingen. Siden har fyret reddet mange sømænds liv. Det lyser forsat og sender skibene på rette vej op langs kysten. Selve fyret er smuk og når de 228 trin fra foden af bakken til balkonen er besejret, bliver vi belønnet med et storslående udsigt.

Lyngvig fyr

Trappen indvendig i fyret er en historie for sig – det er så smukt.

Trappeopgangen
Afslutning

Selv om Corona ændrede mine rejseplaner flere gange var Roadtrip Vestkysten en dejlig oplevelse. Der er skønt derover ved Vesterhavet også selv om vejret ikke viste sig fra sin bedste side. Da jeg nu også godt kan lidt at vandre, er det helt sikkert, at jeg en dag kommer tilbage til Thy for at vandre.

Hvis du vil læse mere om mine vandreture i Danmark, så klik her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *