Hvalsafari giver hval feber og søsyge

Hvalsafari – Østkysten af nordøen

Able Tasman Nationalpark på toppen af Nordøen forlades efter et dejligt døgn med hvide sandstrande og varmt vand. Turen går mod østkysten af nordøen til byen Kaikoura. Der skulle det være muligt, at se kaskelothvaler relativt tæt på kysten. Det skyldes at der er meget dybt 5-6 km ude fra kysten, så disse mægtige dyr kan søge ind mod kysten for at finde føde. Efter sigende skulle det kun være handyr, da hunnerne og ungerne holder sig længere ude. Derfor har vi booked os på en hvalsafari tur, hvor der dog ikke er hvalgaranti.

En blaffer

Vi havde en lang køretur foran os og for at skabe lidt forandring tog vi en “blaffer” med i bilen. Det var en “a real Kiwi”, altså en indfødt Newzealænder. Herudover var hun hip/hop DJ. Det gav hun et eksempel på undervejs. Hun var en rigtig sjov oplevelse, hun fortalte bla. en del om at være ung på New Zealand.

På sådan en køretur ser vi mange sjove ting. Der er skilte for “får på vejen”, “pingviner på vejen”, så er der masser af hegn, hvor der hænger massevis af hængelåse, hegn med sko og sågar hegn med BH’er. Det snakkede vi en del om, hvad det mon skulle betyde.

Sælkoloni

På vej ned af østkysten opdagede vi sælkolonier. Vi stoppede flere steder, hvor der var massevis af sæler og sælunger. Det var rigtig sjovt at se dem vildtlevende i deres rette element.

Naturcampingpladser er en genial opfindelse

Aftens naturcampingplads lå i en afsides dal med det sjove navn Puhi Puhi Valley. Her var et toilet (læs hul i jorden) og vask af hænder foregik i floden, der løb lige forbi. Det der forbavsede mig mest ved sådan en køretur, er det skiftende landskab. På 300 km har vi kørt langs turkisblå hav, gennem regnskov, bjerge med grantræer, vinmarker, abrikos- æble- og kirsebærplantager. Vi har kørt i golde bakker, der slutter ved havet med klipper og stor bølger. Vi har set køer, får, rådyr, sæler, en påfugl og en masse rovfugle. Naturen er så alsidig hernede.

Dagen efter var det hval dag, dagen for hvalsafari. En af de dage som jeg har set frem til i mange måneder. Som sagt var der mulighed for, at se Kaskelothvaler ved Kaikouras kyst. Årsagen er nogle helt specielle undergrunds forhold, der er på netop dette sted. Vi skulle forvente af se en max. to hvaler på sådan en tur, da de svømmer enkeltvis. Vi glæder os til hvalsafari.

Søsyge…

Inden turen tog både Stine og jeg en søsygepille, da vi fik forklaret, at pga. den store vanddybde, kunne der også være store bølger. Vi tog afsted i en 20 meter lang båd, hvor der var guider med ombord, der fortalte om Kaskelothvalerne og deres måde at leve på. Efter en times sejlads blev der annonceret i højtalerne, at der var en hval i sigte. En neddykket hval laver en overflade cirkel, hvor vandet er fuldstændigt roligt. Normalt holder de sige under vand i ca. 10-20 min, så vi kunne bare vente i spænding. Da den første hval brød overfladen, var det helt magisk og den var kæmpestor. På størrelse med den båd vi sejlede i ca. 20 meter.

Og vi nøjes ikke kun med en hval, vi så 5 hvaler i alt. Hvaler er mageløste dyr, som vi skal værne om. Vi var totalt overvældet og euforiske. Herudover så vi en albatros. der skulle løbe sig i gang over bølgerne, for at kunne lette. Disse fugle er kæmpe store.

Sikke da en oplevelse, den er helt klart på min top 5 over fantastiske naturoplevelser. Det var alt søsygen værd, for vi blev søsyge lige som resten af båden, der var bestemt bølger derude på dybet – men en helt fantastisk oplevelse. – hvis du vil læse flere af mine rejsebeskrivelser fra New Zealand, så gør det her