Røsnæs Rundt

Blandt klokkefrøer og vilde orkideer Røsnæs rundt

Røsnæs rundt eller Roadtrip i Amerika?

Meningen var, at jeg skulle have vandret rundt i nogle af de amerikanske nationalparker, men i stedet endte jeg med at gå Røsnæs rundt, Sjællands vestligste punkt. Ja, corona virus betyder store ændringer for mange mennesker og rigtig mange aflyste rejseplaner. Når vilkårene nu engang er sådan, så er det jo fedt, at rejsetiden kun er 45 minutter før jeg ankom til min destination.

Jeg parkerede ved Naturrummet lige efter Kalundborg golfklub. Her snørede jeg støvlerne og sikrede mig, at rygsækken indeholder nok til hele dagen. Naturrummet er en bygning, hvor der er mulighed for, at læse om den natur der er på Røsnæs og planlægge dagens vandring hele Røsnæs rundt. Jeg starter med at gå på sydsiden af Røsnæs med udsigt mod Kalundborg fjord og Asnæs. Turen starter rigtig smuk med stien der snor sig op og ned i Kongstrup Klinter et landskab, der er skabt af istiden. Personligt syntes jeg nok det var den smukkeste og mest anstrengende del af ture. Vejret er helt perfekt og skyerne spejler sig i det helt stille hav.

Sydsiden af Røsnæs

Stien går videre langs vinmarker, da klimaet på Røsnæs er optimalt til at dyrke vin i Danmark. Sydskrænterne ved Horsedalen får meget sol og kun lidt regn og frost hvilket er perfekt forhold for vin. Dyrehøjgård vingård er bestemt et besøg værd både med en rundvisning i vinproduktionen, men også som spisested. Men det var blot en lille sidebemærkninger, for der kommer jeg ikke forbi denne gang.

Jeg går i den smukkeste natur med masser af sjældne vilde blomster, blandt andet møder jeg vilde
gule orkideer på skrænterne. Lige efter vinrankerne står der nogle shelters til dem der ønsker
overnatning på turen.

En klog ide?

Herefter går jeg lidt på landevej til Røsnæs Kirke og ned til Sønderstrand, hvor afmærkningen snyder mig lidt. Meningen er, at jeg skal gå nogle kilometer på landevej bla forbi Ulstrup Mølle, men som altid syntes jeg det er kedelig at gå på landvej. Så hvorfor ikke bare følge stranden, så rammer jeg stien nogle kilometer længere fremme. Troede jeg ……

Som sagt så gjort, det går også fint fra starten kommer forbi et lille fiskerleje og nogle enkelt sommerhuse inden stien ophørte. Jeg måtte gå nede på stranden i masser af rullesten. På et tidspunkt kunne jeg godt se, at jeg ikke kunne fortsætte langs stranden, da vandet kommer for langt op og stranden bliver til en klint, så jeg må søge op på klinten for at gå. Det går fint et stykke tid, for selvfølgelig er der en grund til, at den officielle sti går en anden vej. Jeg stod foran et kæmpe stort brombær krat, som det på ingen måde er muligt at komme igennem. Det endte med, at jeg gik over en mark, igennem en have og ud på nogle markveje inden jeg kommer på rette vej igen. Resultat meget våde fødder (her har jeg så kun gået ca. 6 km).

Røsnæs fyr i sigte

Jeg vandrede forbi den mest fantastiske gamle gård, hvor indgangspartiet stort set var helt overgroet med efeu. Efter jeg har passeret en sø med klokkefrøer, går turen igennem et sommerhusområde. På den anden side er der fuld udsigt til spidsen af Røsnæs og fyret. Et fantastisk syn.

Ude på spidsen af Røsnæs ligger Danmarks bedste beliggende shelter, direkt bygget ind i klinten under fyret. Jeg tror ikke der er rart at sove i regnvejr, tror ikke der er meget læ. Ved fyrets cafe var det tid til dagens første pause, en kage og en kop kaffe og….. nogle tørre sokker.

Fra Røsnæs fyr er der udsigt til Samsø. Fyret er fra omkring 1850 og bestemt et besøg værd. Fyret har en lille fin udstilling, ligesom det er muligt at komme op og nyde 360 graders panorama.

En fin lille sten der viser jeg er på rette vej Røsnæs rundt
Norsiden af Røsnæs

Herefter går turen retur men på nordsiden af Røsnæs. Nordsiden er væsentligt mere flad, men med en betagende udsigt mod Sjællands Odde. En del af turen går på stranden, hvor der er en del sten at går i. Jeg går langs marker med køer og heste, kommer forbi bunkers og jættehøj inden jeg kommer til Aktivitetshuset ved Røsnæs havn. Et fantastisk hus med masser af aktivitet b.la. sauna og vinterbadning. Her nød jeg min madpakke i eftermiddags solen. På det tidspunkt havde jeg gået 17 km.

Røsnæs Havn – på vej Røsnæs rundt

Den sidste del af turen startede fint langs stranden, forbi nogle helt små fiskerhytter og derefter ind i et gammelt sommerhusområde. De sidste 4 -5 km gik på tværs af halvøen direkte på landevej. Det var nogle hårde kilometer syntes jeg, da jeg meget bedre kan lide at gå på naturstier. Men efter 7 timers vandring stod jeg med våde tæer, træt og stivbenet med meget glad ved min bil, med 25 km på kontoen.

Røsnæs rundt er en fantastisk tur, den kan også gøres kortere, dels op med overnatninger – men bestemt et besøg værd.

Få inspiration til andre vandreture her

Røsnæs Rundt – dagens rute


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *