Rundrejse i Peru

Lommetyve og jordskælv

En veninde og jeg havde besluttet at rejse til Peru i efteråret 2017. Mit primære mål var, som som mange andre, at se Machu Picchu. Vi valgte en organiseret rundrejse med dansk guide, da ingen af os kunne tale tilstrækkelig spansk. Vi var blandt de yngste i en gruppe på 20 personer. Der vil nok gå nogle år, inden jeg igen vælger denne rejseform. Ikke fordi at min medrejsende ikke var søde og sjove, og heller ikke for vores guide ikke var dygtig og vidende. Men det gik simpelhel for langsom efter min smag. Vi vente og indgik kompromis hele tiden. Vi havde lokale guider, der fortalte det hele på engelsk, hvorefter vores danske guide fortalte det samme på dansk. Det var ikke et godt samspil med min i forvejen manglende tålmodighed.

Lima

Vi startede vores rejse fra Lima, Peru´s hovedstad med knap 9 mio. indbyggere. Vi fik en guidet rundtur i byen, hvor vi så alle de bygninger man burde se.

• 

Nu er jeg ikke for alvor fan af storbyer, så for mig var Lima ikke en overvældende smuk by. Stilarterne var meget blandede og der var relativt mange fattige, der tiggede eller sov på gaden.

• 

Peruvianerne er meget lave, så de kiggede en del på os høje europæere. Prisniveauet var dog godkendt. En god frokost inkl. en cola kostede 35 kr.

• 

• 

Lommetyve eller…

Eftermiddagen havde vi på egen hånd, hvorfor vi begav os ud på eventyr. Vores eventyr førte os ud i den fattige del af byen. På et tidspunkt kom en kvinde med et barn hen til os og siger, at hun syntes at vi skal pakke vores kameraer langt ned i rygsækken og så følge med hende ud af kvarteret. Det råd fulgte vi naturligvis og pludselig får vi en fornemmelse af, at der står mænd i indhak og døre der holder øje med os. Om det er rigtigt eller bare en følelse finder vi aldrig ud af. For vi følger selvfølgelig kvindens råd og går sammen med hende ud af området. Hun fortæller at Lima pga. deres lave levestandard, er plaget af tyveri og specielt på turister. Hvor var vi dog glade for, at vi mødte netop denne venlige kvinde.

• 

Jordskælv

Vi var indkvarteret på et hotel i midtbyen, hvor vi havde værelse på 3 sal. I løbet af natten vågnede jeg en enkelt gang ved, at jeg syntes min seng rystede. Min veninde sov trygt, så jeg tænkte, at det nok bare var noget jeg havde drømt. Næste morgen til morgenmaden var der en masse snak, for der havde været jordskælv i Lima om natten. Jordskælvet blev målt til 4,8 på richterskalaen. Der var styrtet et hus sammen på gågaden ikke lange fra vores hotel. Så kan jeg da bedre forstå, at min seng rystede.

Mini Galapagos-øerne

Herefter gik turen sydpå og dagens første stop var en lille havneby Paracas, hvorfra det var muligt at sejle ud til Islas Ballestas, der er nogle små ubeboede klippeøer ude i Stillehavet. Øerne er kendte for deres helt unikke dyrelive, det er også derfor de bliver kaldt Mine Galapagos øerne. Det er ikke tilladt at gå i land på øerne, så måske er det derfor at dyrelivet er intakt. Vi var endnu engang heldige, for vi kom i den sidste speedbåd, der sejlede derud på grund af blæsevejret. Jeg må erkende, at det blæste faktisk rigtig meget, så kan godt forstå at alt sejllads efterfølgende blev indstillet. Det første vi mødte på vej derud, var en kæmpe kandelaber i sandet. Ingen ved rigtig hvorfor den er lige der, men man forstiller sig, at det har noget med Nazca linjerne at gøre (som jeg fortæller om senere).

• 

Arkæologerne anslår at motivet er ca. 2.000 år gammelt og riset indt i klipperne. Figuren er kæmpestor – 180 Meter høj og kan ses på langafstand.

• 

Den noget turbulente sejltur fortsatte mod de forskellige klippe formationer. På en af øerne ligger der et ammoniak indsamlings sted, da alle disse fugles efterladenskaber er det rene ammoniak. Det er eneste menneskelige aktivitet, der er på øerne. Det blev fortalt, at der skulle være ca. 150 forskellige arter. Vi så bl.a. skarv, gribbe og pelikaner.

• 

En af årsagerne til, at dyrlivet har så gode vilkår på disse klippeøer er, at her ingen rovdyr (eller mennesker) er. Ud over masser af fugle, så vi sæler, søløver og tusindevis af pingviner, der med sin sjove gang var utrolig charmerende.

• 

• 

• 

Drivvåde og med søgang i knæene kom vi sikker i havn igen. Men havde fuld forståelse for, hvorfor vi var sidste hold den dag og alt øvrig sejllads blev indstillet.

• 

Pan American Highway

Herefter fortsatte vores tur ned af Pan American Highway, der er den vej der forbinder Alanska med Ildlandet (spidsen af Argentina). Vi havde et frokosttop på en lille vingård, der producerede Peru´s mest populære drik Pisco (41%). Vi fik smagt på en del forskellige, så godt at vi blev kørt videre i bus.

Vi kørte i mange timer med Stillehavskysten på den ene side og ørkenen på den anden. Et betagende syn.

• 

• 

På et tidspunkt skulle vi have en lille pause på den langs køretur. Her gjorde vi hold ved den eneste bebyggelse, der var i mange kilometers omkreds. Bebyggelsen af en lille bar, et meget ulækkert toilet, en kirke og en kirkegård. Da fik jeg virkelig en følelse af, at være i “no mands land”. Vores lokale guide “ofrede” lidt til guderne for, at vi kunne få en god og sikker fortsat rejse. Han forklarede, at det vi kalder overtro er helt normalt i Peru.

• 

Nazca linjerne

Om eftermiddagen kørte vi gennem Nazca ørkenen med sand og sand bjerge, så langt øjet rakte. Nogle af disse sandbanker kunne være op til 2.000 meter høje, det var et utroligt fascinerende syn. Når vi så kiggede ud mod kysten, kunne vi se små sølle blikskure, der lå med spredte mellemrum. Vores lokal guide fortalte, at det var familiefædre, der boede dernede i lange perioder for, at supplere familiernes indtægt med en smule fiskeri.

• 

Sidst på eftermiddagen kom vi til Nazca linjerne. Vi kravlede op i et tårn, så vi bedre kunne se disse oldgamle geometriske figurer, som Nazca folket af uforklarlige grunde har lavet i ørkenen for ca 2.000 år siden. En af teorierne er, at de skulle angive vandføringer af kilderne i ørkenen. Men endnu er mysteriet ikke fuldt opklaret. I området findes der masser af figurer, hvoraf langt de fleste er formet som planet eller dyr. Der findes dog også en teori om, at det er Aliens fra det ydre rum, der har skabt dem. Området og linjerne er naturligvis en del af Unescos verdens arv.

• 

• 

Solnedgangen er fantastisk

En meget lang køredag var ved at være slut, men vi belønnet med den mest fantastiske solnedgang inden vi slutter vores dag på en hacienda, der dukker op midt ude i ørkenen. Denne hacienda skulle være vores overnatningssted.

•