Vandretur på Nexelø

Vandretur på Nexelø var planen for dagens udflugt – hvem havde troet, at der kunne være så meget natur på en lille ø i Danmark?

Nexelø er ganske enkelt en lille naturperle, der ligger blot 20 minutters sejllads fra Havnsø. Nå, jeg fik startet med konklusionen for dagens indlæg. Men en vandretur på Nexelø er altså noget helt specielt. På et tidspunkt fik jeg faktisk lidt den tanke, at Nexelø mindede en lille smule om Færøerne. Selvfølgelig ikke så dramatisk, men alligevel.

Husk at bestil billetter på forhånd.

Færgen har kun plads til 40 gæster, så derfor skal i reservere billetter i forvejen. Det er gratis at sejle over og tager kun 20 minutter. Vi ankom i god tid til det lille færgeleje i Havnsø, så der blev tid til en kop kaffe i den nærliggende café, inden turen gik mod Nexelø.

Fakta om Nexelø.

Nexelø er en lille på på 2,2 kvm der ligger i Sejerøbugten. Der er kun færgeforbindelse fra Havnsø på Sjælland. Der er omkring 20 fastboende personer på Nexelø. Det første der undrede os var, at der kørte et par ramponerede biler rundt uden nummerplader. Nexelø er privat ejet og ejes af øens beboere. Naturen på Nexelø er meget kuperet og derfor ikke for gangbesværede eller klapvogne.

Vandreturen begynder.

Velankommet med den lille færge til vores vandretur på Nexelø startede ved toilettet ved molen. Her læste vi, at vi ikke må gå på stranden, da det er yngletid for fuglene. Så frem til 15. juli er vandreruten øen rundt en smule kortere end ellers. Vi beslutter, at gå højre om øen, da de fleste af de andre fra færgen går venstre om. Vi starter med, at følge en grusvej gennem den smukkeste natur.

Blomstrende buske på den ene side og køer, der græsser arealerne helt ned til vanden på den anden side. Vejret er ikke helt fantastisk, men der er stadig lærkesang og viber der laver luftakrobatik. Der er overhoved ingen asfalt veje på Nexelø, så jeg er godt tilfreds. Vi går mod nordspidsen af øen, men netop der har vi ikke mulighed for, at komme helt ud pga. yngletid for fugle. Her er rigtig mange fugle, masser af måger og gæs der ligger og ruger.

Frokosttid

Frokosten indtages netop på den nordligste del af øen, hvor det er tillad at vandre. På en dejlig skråning, hvor udsigten er fantastisk. Her er der udsigt til et lille fyrtårn, til små søer, hvor alle disse fugle ligger på deres reder. En madpakke og en kop kaffe er dejligt i disse omgivelser.

Vestsiden af øen

Vores vandretur på Nexelø forsætter efter frokost ned af vestsiden af øen. Her får vi bakker, masser af bakker. Her er rigtig meget terræn, forblæste træer, blomster og klinter ud mod havet.

Nexelø er en fredet ø

Som jeg har forstået det, er Nexelø en fredet ø. Det betyder b.la. også at der ikke drives egentlig landbrug på øen, men at øens oprindelige udseende skal bevares. Der græsser godt nok kvæg, men der er ingen egentlig udnyttelse af jorden. Det betyder også, at hele øen er grøn, måske det er det som giver mig association til Færøerne. Nexelø er et af de steder, hvor der falder mindst nedbør og som har flest solskinstimer (bare ikke mens vi var der). Det betyder også, at der er flere og mere sjældne blomster på Øen. Jeg har ikke forstand på, hvad blomster hedder – men smukke de var de. Her er også klokkefrøer, men de var også stille i dette ikke alt for varme majvejr.

En lille læ krog

Vi fandt en lille læ krog, hvor kaffen kunne nydes med udsigt til hav på begge sider. Vi går i mange bakker nu og pulsen komme lidt på arbejde, specielt også fordi der bliver snakket lidt undervejs. Der er bænke undervejs, hvor det er muligt at nyde den smukke udsigt. Vi møder nu, dem der var på færgen som gik den modsatte vej rundt, så vi er ca. halvvejen rundt om øen.

Den sydlige spids

Turen langs vestsiden af øen er som skrevet meget smuk og kuperet. Vi kommer ned til det højeste punkt på øen, der ligger på den sydligste del af øen. Igen må vi ikke gå helt ud til spidsen pga fuglenes yngletid, men fra dette høje punkt, har vi et godt overblik.

Troldebakkerne og Troldeskoven

Den østlige del af øen går gennem Troldebakkerne og Troldeskoven. Bakkerne er smukke og føre os fra det højeste punkt på øen, forbi nogle forfaldne gårde og fordi øens lille kirke, hvor den næste gudstjeneste om 3 uger. Herefter ned igennem den grønneste skov, men sjove forkrøblede træer, langs stranden og tilbage til færgelejet.

Nexelø er en lille naturperle

Vandretur på Nexelø, har været en helt fantastisk oplevelse. Turen er ikke særlig lang ca. 7 km – vi havde 4 timer mellem færgetiderne, så vi havde masser af tid til, at nyde den fantastiske natur. En solskinsdag vil det være oplagt, at vandre turen igen. Bestemt en tur der kan anbefales. Selv om den ikke er så lang, så har vi gået en del etage meter, så det kan godt mærkes lidt i benene.

Hvis du vil læse mere om mine vandreture her i Danmark kan du gøre det her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *