En moderat vandretur til Spaniens 3. længste hængebro – Sendero El Saltillo
På anbefaling skulle jeg i dag ud på en vandretur, der ligger højere oppe i bjergene fra Vélez-Málaga. Vandreturen hedder Sendero El Saltillo og har udgangspunkt i bjergbyen Canillas de Aceituno. I fugleflugts linje fra vores bjerg er der 20 km, men i bil tog de ca. 40 minutter at køre derover.
Canillas de Aceituno
Canillas de Aceituno er endnu en lille hvid by i bjergene. Denne her ligger i ca. 700 meters højde. Byen ligger i kløften mellem bjergene Sierra Tejada og La Maroma et bjerg i 2.000 meters højde. Dette bjerg er det muligt at vandre til, men den stigning er nok “lige” i overkanten til mig. Udsigten deroppefra er sikker helt fantastisk. Efter nogle kilometers bjergkørsel fandt jeg en offentlig parkeringsplads i byen. Byen er lidt større end Arenas, som jeg besøgte i går. Den ser også mere interessant ud.
Sendero El Saltillo
Sendero El Saltillo er en en-vejs vandrerute, hvilket betyder at jeg går samme vej frem og tilbage. Det er dog muligt, at vandre til den lille bjergby Sedella, men stien skulle på det sidste stykke være meget vanskelig. Udgangspunktet for min vandring er den lille kirkegård højt over byen, så igen blev min ben sat på en hård prøve. Stien startede som en bred fin sti, men den smukkeste udsigt over den lille by med ca. 1.800 indbyggere.
Bjergged eller ?
På vejen ovenover byen så jeg et dyr balancere rundt på klipperne. Umiddelbart tænkte jeg, at det var en bjergged, men jeg syntes altså den var for stor… et rådyr måske? Da jeg kom forbi byen ændrede stien sig til et vandløb – eller en kanal, hvor bjergvandet blev ledt ned i byen. Jeg følger denne vandingskanal, der går gennem områder med stenopbyggede terrasser med oliven-, mandel-, og frugttræer og masser af blomsterne kæmpebuske.
El Albercon
Stien er rimelig jævn uden den store stigning. Udsigten er betagene ud over bjerglandskabet, de små hvide klatter af byer, en smule af havet langt ude og det høje bjerg Maroma, som jeg bestiger end dag jeg er i væsentligt bedre form. Efter en halv times vandring langs disse vandkanaler, så kommer jeg til en stort pool, Al Albercon hvor vandet fra bjergene opsamles, inden det løbet videre ned i dalen.
Stigning på turen
Herefter starter en kort med relativ hård stigning, hvorefter det jævner sig ud og jeg forsætter ind og ud af bjergslugter. Jeg undre mig over de ruiner, der ligger på skrænterne. Hvem har boet der, hvorfor og hvordan er de kommet derop? Vejret er fantastisk og jeg er eneste vandre på ruten. Jeg er også startet tidligt netop af samme grund. Efter 1 1/2 times vandring, med masser af fotostop kommer jeg til et lille hus, hvor vandet bliver afkalket. Herefter er der bygget metalbroen uden på klippeskrænten. Hvis man lider af højdeskræk er dette ikke at anbefale (50 meter ned). Men udsigten er betagende dels ned i kløften, hvor en hængbro kommer til syne, men også mod de stejle klipper, der rejser sig over mig.
Puente Colgante El Saltillo
Puente Colgante El Saltillo er en hængbro mellem de to klipper med et spænd på 54 meter. Efter sigende skulle det være Spaniens 3. længste hængebro og jeg var der helt alene. Ingen andre turister – kun to arbejdsfolk, der sikrede for klippeskred. Men først skulle jeg fra vandrestien ned til hængbroen, det var rimeligt hårdt for knæene, da der var meget fald og høje/dybe trappetrin. Jeg gruede allerede for opstigningen, inden jeg var helt nede. Men ned kom jeg og også ud på broen. Den gyngede overraskende meget, men udsigt gennem kløften var fantastisk.
Ruten mod Sedella
Jeg er nysgerrig – nysgerrig på hvad der ligger om næste hjørne. Så da jeg havde fået kæmpet mig op på stien igen, forsatte jeg lidt videre af vandreruten. Men min nysgerrighed blev hurtigt stillet, for stien snævrede rigtig meget ind, men direkte fald nedad. Min søn havde inden turen formanet mig om, ikke at gøre noget overilet. Så med hans ord i tankerne vendte jeg om og gik retur mod Canillas de Aceituno.
Canillas de Aceituno
På hjemvejen mod byen mødte jeg en del andre vandrer, så det var godt jeg kom tidligt afsted. Jeg kom også en anden vej ned til byen, så efter en masse trapper nedad, endte jeg på den hyggeligste lille plads. Her blev vandreturen afsluttet med kaffe, juice og brød. Prisen var 4,5 euro. I turistbyerne ville prisen være over det dobbelt. En rigtig dejlig vandretur, der kan gennemføres af alle. Det tog ca. 3 timer og jeg gik ca. 10 km med ca. 300 højdemeter.
Tak fordi du læste med
Mangler du inspiration til næste rejse, til næste vandretur eller har du bare lyst til at læse mere, så læs her
