Wadi Rum den røde ørken

En af de oplevelser jeg har glædet mig til hjemmefra var vores overnatning i Wadi Rum. Wadi betyder floddal og Rum betyder måne, så månedalen. Det er en ørken dal på 720 kvm km der ligger mellem sandstens- og granitklipper. Her er optaget rigtig mange film i ørkenen, da det røde sand og landskabet kan minde om Mars.

Togbanen gennem ørkenen

Da Osmannerne (b.la. tyrkere) havde kontrollen over området blev der bygget rigtig mange jernbaner. B.la blev der bygget en gennem Wadi Rum. Den fungere nu kun til fragt af udvundet jern og kobber, der udvindes i bjergene. Vi gjorde et kort stop ved denne jernebane, hvor nogle af de gamle toge fortsat stod.

Lidt specielt med en togbane gennem ørkenen
Gamle lokomotiver

Beduinerne i ørkenen

Størstedelen af Wadi Rum er befolket af Zalabieh-beduiner. De har tidligere boet i telte, men efter turisternes ankomst har de oprettet små teltlejre rundt omkring i ørkenen, som vi turister kan bo i. Derfor er beduinernes hovedbeskæftigelse ændret sig fra handel til turisme. Der findes fortsat rigtig mange kameler i ørkenen. Kameler er for beduinerne en tegn på mandlig stolthed.

Vi så rigtig mange kameler på vores tur i Wadi Rum
Alle kameler er ejet… der findes ingen vilde kameler i Jordan

Hasan Zawaideh Camp

Vi blev sat af ved visitor centeret og skulle selv gå ud til vores Camp. Det blev en rigtig varm vandretur ud gennem ørkenen. Temperaturen i skyggen var 35 grader og vi var på intet tidspunkt i skygge, så en MEGET varm og smuk vandretur. Man kan blive forundret over, at der faktisk vokser blomster og grønne buske derude, men under Wadi Rum ligger der faktisk et vandspejl, som dog bliver drænet langsomt, da det bruges til vandforsyning i hele landet. Der findes også vilde dyr i ørnene, slanger, hyæner og ulve – vi havde dog ikke held til at se nogen af dem

Vandreturen gennem ørkenen
Slange spor og slange hule

Efter et par timers vandring kom vi til vores Camp, som viste sig mere at være Glamping end camping. Vi fik smukke værelser med eget bad. Frokosten blev indtaget i et kæmpe stort telt og maden var udsøgt, som andre steder i Jordan.

Vores fine lejer
Og som på hele turen, rigtig lækkert mad

Jeep safari gennem ørkenen

Eftermiddagens program stod på Jeep safari gennem ørkenen. Der kom vi rundt til mange smukke steder, så helleristninger som Nabatærerne havde lavet i klipperne for tusinder af år siden, drak te hos en lokal beduinfamilie, så en masse klippeformationer, sandbjerge mv.

Flere tusinde års gamle helleristninger
Sød te hos beduinerne

T.E. Lawrence

I Wadi Rum ørknen kan man ikke komme uden om britten T.E. Lawrence, der har boede og beskrev Wadi Rum ørkenen. Lawrence kæmpede på arabernes side i forbindelse med løsrivelsen fra det Osmanniske rige tilbage i 1917, da briterne og franskmændene havde lovet araberne selvstændighed. Dette løfte blev dog ikke holdt, men nord og syd blev opdelt mellem England og Frankrig. Den mest kendte film fra Wadi Rum er “Lawrence of Arabia” fra 1962, der fortæller om hans liv. Desuden har han skrevet en meget kendt bog “Visdommens 7 søjler”, der er en første håndsbeskrivelse til forståelse af konflikterne i Mellemøsten.

Vi ser flere af de steder, som han har været og boet.

Visdommens 7 søjler – det smukke bjerg ved indgangen til Wadi Rum
Lawrences bro
Månedalen – det laveste punkt i Wadi Rum

Solnedgang i Wadi Rum

Jeepturen slutter med solnedgang over Wadi Rum. Vores lokale guide sikre os første parket på en forhøjning i ørnenen, så vi kan se solen gå ned bag bjergene. Solnedgang en et tilløbsstykke, så der kommer jeep´s og karamelkaravaner fra alle hjørner af ørkenen. Smukt og stemningsfyldt er det.

På plads til solnedgang – Fotocredit til Jørn-Ole Lajer
Så går solen ned over ørkenen
Godnat

Ballon over Wadi Rum

Jeg fik mulighed for, at tilmeldig mig en tur i luftballon over Wadi Rum, den kommende morgen. Sådan en mulighed lader jeg aldrig går fra mig. Så kl. 05.30 bliver jeg afhentet og kørt langt ud i ørkenen, hvor en masse andre forventningsfulde turister venter. Stjernehilsen er så smuk på dette tidspunkt.

Tusindevis af stjerner på himlen

Desværre blæser det for meget, så efter 2 timers venten må vi vende tilbage til vores camp uden denne helt sikkert fantastiske oplevelse. Men selvfølgelig dejligt, at de vægter sikkerhed før penge.

God meget tidlig morgen
Det blæser desværre
Men morgenlyset i ørkenen er stadig smukt
Morgenslyset på sandstensbjergene

Turen går igen nordpå

Efter et døgn i ørkenen går turen igen nordpå. Det har været en fantastisk oplevelse at være der ude, og et døgn mere ville havde været dejligt.

På vores hjemvej ud gennem ørkenen gør vi lige et kort stop ved en lille del af den oprindelige King´s way (altså karavanevejen fra den arabiske golf til europa). Med lidt fantasi kan man godt forestille sig de enorme karavaner der for rigtig mange år siden har gået her.

King´s way

Tak

Endnu engang tak til jer der læser med. Selv om situationen spidser til mellem Israel og Hamas mærker vi slet intet til urolighederne herinde i Jordan. Men Jordanerne mærker desværre rigtig meget til det, da turisterne holder sig væk. Det betyder for os, at der ikke er særlig mange turister alle de steder vi kommer.

Hvis du har lyst til mere inspiration, så kig på min hjemmeside eller tilmeld dig mit nyhedsbrev, der udkommer når jeg har oplevet noget spændende, som jeg har lyst til at dele.