Vi går ikke ned før vi kan se udsigten!!
Dagens nøje udvalgte vandretur bragte os til byen Glossop midt i kirketiden. Kirkeklokkerne bimlede da vi snørede vandreskoene for, at begive os op til nedfald stedet for en B-29 bombefly i 1948. Men først måtte vi lige op ad en lille bakke.
Lidt lang indledning
Turen frem til hvor vandreturen rigtig starede var lidt lang ca. 2,5 km. Årsagen hertil var, at der kun var parkering i byen, så turen bød på de samme 2,5 km både frem og tilbage. Når vi er godt vandt, er det jo lidt kedeligt.
Vejret har en betydning
Sorte skyer havde i horisonten truet et stykke tid. Jeg troede vi for en kort bemærkning var heldige, men da stigningerne for alvor begyndte åbnede himlen sig. Ikke som i går med en kort byge – men sådan for alvor regn med en meget lav sigtbarhed. På et tidspunkt troede vi det havlede, så store var vanddråberne.
Vi bliver her til vi kan se udsigten
Lidt kæk har men jo lov til at være. Så min løsning på det rigtig rigtig dårlige vejr, var at vi bare blev på toppen til vejret blev bedre. Men jeg skulle blive klogere, for jo højere vi kom op jo koldere blev det også. Tempoet blev sat ned, for stien var meget mudret og steder meget stejl. Vi skulle også gå tættere sammen fordi sigtbarhenden var usandsynlig dårlig. Godt vi havde All Trail app´en til at sikre vi var på rette vej, for vi kunne ikke se noget af omgivelserne overhoved.
Våde og kolde kom vi på toppen
Jeg har mine sko på, da støvlerne står hjemme i Danmark. Det er fejl nr. 1. Vi var våde, selv vores gore-tex jakker og bukser kunne ikke holde alt regnen ud, men toppen nåede vi da. Kolde og våde, nu var jeg ikke særlig kæk længere.
B-29 crash site
Ikke langt fra toppen ligger der er stort område, hvor resterne af en B-29 bombefly ligger spredt ud. Det skulle vi naturligvis se og da vi kom til stedet skete det forunderlagt, at skyerne lettede og solen tittede frem. Helt symbolsk. Flyvet var det største og mest avancerede amerikanske bombefly der blev brugt under 2. verdenskrig. I 1948 styrtede flyver af uforklarlige årsager ned her på en rutinemæssig flyvning fra en base til en anden. På grund af dårligt vejr og fejlnavigering ramte flyet bakkerne og alle 13 besætningsmedlemmer døde.
Solen kom gennem skyerne
Hvor ser verden forandret ud i solskin, helt bogstavelig talt. Vi kunne nu se vor smukt der var på toppen (ca. 622 m.o.h) og vores nedstigning blev med en meget bedre sigtbarhed. Men hvor var der meget mudder og vand, så vores balance og spring færdigheder stod sin prøve.
Lyng og sol
Meget hurtigt fik vi varmen igen og vores tøj begyndte at tørre. Men man skal være opmærksom på, hvor hurtigt vejret kan ændre sig i dette område. Da vi kom længere ned gik vi i bakker, hvor lyngen så småt var begyndt at blomster. Jeg tænker det bliver usandsynligt flot senere på sæsonen.
TAK
Dagen i dag startede meget meget vådt, men sluttede heldigvis i sol. Vandreturen var dejligt og kan kun anbefales (i godt vejr). Nedfaldsstedet for B-29 flyet var en specielt oplevelse, men et besøg værd. Så turen har mine anbefalinger. Hvis du ønsker mere inspiration, så kig lidt på min hjemmeside, eller tilmeld dig mit nyhedsbrev.
Endnu en vandredag tilbage her i Peak District – ny dag nye oplevelser (så håber jeg bare mine sko bliver tørre)
