Bømlo og Lysefjorden

Bømlo

Søndag den 1. august er sidste dag på Stord og jeg beslutter mig for at genbesøge Bømlo igen. Jeg er virkelig fascineret af naturen på Bømlo med alle deres små skærgårdsøer. Vejrudsigten sagde overskyet, dog uden regn.

Siggjo

Først ville jeg dog gå til toppen på Bømlo´s højeste fjeld, Siggjo på 474 meter. Det startede fint, af en skovej, men jeg havde overset den lille sti opad. Det opdagede jeg først, da jeg havde gået nedad en tid. Men så fik knæene også noget at arbejde med. For turen opad var igen meget stenet. Endnu engang var jeg glad for mine lidt stive støvler, der gør det rigtig godt i sådan et terræn. På toppen var der selvfølgelige en smuk udsigt over skærgården, men også ind over Stord, hvor jeg kunne se kranerne på havnen, samt broen til Bømlo.

Brandasund

Efter fjeldturen kørte jeg samme tur som dagen før. Her lå skærgården til forskel fra i går i sol. Fjeldet var fyldt af blomstrende lyng og gule blomster. Det var en rigtig smuk køretur, med masse af fotostop.

Turen går mod Stavanger

Efter at have hentet Stine på hendes arbejdsplads, gik turen mod Stavanger. Her skulle hendes fødselsdag fejres med lidt god mad. Vi gik en kort tur på havnen af Stavanger, der umiddelbart så hyggelig og indbydende ud.

Prædikestolen

Vores plan var, at gå op til prædikestolen næste morgen, så vi skulle finde overnatning så tæt på som muligt. Vi kørte lige helt op, for at høre hvor tidligt vi måtte gå op. Da vi kom der op, var prædikestolen lukket pga. en ulykke. Det gjorde, at jeg sov rigtig dårlig den nat. Jeg har egentlig ikke højdeskræk, men 604 meter direkte ned gør altså et eller andet med tankerne.

Meget tidlig morgen.

Vækkeuret ringede 03.30 da vi gerne ville se solopgang på toppen og helst uden de massevis af turister der normalt er deroppe. Vi gik med pandelygter og mødte ikke en eneste på vej på. Men desværre blev tågen eller skyerne tykkere og tykkere jo højere vi kom. Stien der op var rigtig godt anlagt i forhold til andre ture jeg har gået. Selvfølgelig var der stigninger, knæ og lunger kom på overarbejde, men en rigtig fin tur.

Udsigten

Da vi nåede toppen var sigtbarheden rigtig dårlig. Men vi var optimistiske og forventede, at solen kunne brænde tågen væk. Men efter 2 timers venten opgav vi. I øvrigt frøs vi rigtig rigtig meget. Men til gengæld havde vi fået en meget anderledes oplevelse uden særlig mange turister. Da vi gik ned vil jeg tro, at vi passerede mellem 100 – 200 der var på vej op.

Fossmork

Vi kørte mod Fossmork, hvor vi fandt en helt fantastisk lille plet på den modsatte side af Lysefjorden. Her blev vi hele dagen og også natten med.

Sidste på dagen gik vi på Stines eventyr. Vi fulgte ingen sti, men gik bare over fjeldes mod Lysefjorden. Her kunne vi stå og kigge over på Prædikestolen. Først der blev vi beviste om, hvor højt vi egentlig, havde været oppe til morgen.

Sidste dag i Norge

Jeg havde bestilt cruise i Lysfjorden, men Stine tog endnu en fjeldtur. Vi havde det smukkeste vejr til en tur i den 42 kilometer lange fjord, hvor fjeldene tårner sig op over os. Vi er så uendelige små i denne fantastiske natur. Fjorden er i øvrigt nogle steder næsten 500 meter dyb, så det er koldt mørke blå vand vi sejler i. Vi sejler forbi en grotte, hvor røvere gemte sig for politiet (godt jeg ikke skulle kravle op der), vandfald og under prædikestolen. Fra dette perspektiv kunne vi tydeligt se, hvor højt oppe og langt ude vi havde stået. Vist meget godt, at jeg gjorde denne tur efter vores tur oppe på Prædikestolen.

Stavanger

Dagen sluttede med lidt sigtseen i Stavanger, hvor jeg brugte lidt tid på Norges første gågade. I Stavangers gamle bydel er alle træhusene hvide, men på kajen er der flotte farvede gamle huse. En enkelt gade Øvre Holmegata er meget farverig og smuk. Stine taget bussen tilbage til Stord og jeg forsætter til Kristianssand, hvor jeg skal med færgen til Danmark i morgen tidligt.

Hvis du vil læse om mine tidligere rejser kan du gøre der her. Hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev, får du automatisk mine indlæg når jeg tager på tur igen.