Jeg har stadig ømme knæ
Vores sidste vandretur her i Schweiz skulle også være den højeste, så dagens mål var Eiger gletscheren. Som jeg har skrevet om tidligere kan vi se de tre høje bjerge Eiger, Möhen og Jungfrau der har højder fra 3.900 til ca. 4.250. Det er muligt, at vandre på til Eiger Gletcheren der ligger i ca. 2.350 meter
Det er også muligt, at tage toget der op og herudover tage en kabelbane til Top of Europa, nærmere betegnet toppen af Jungfrau. Men der blev vi en smule nærige, for det kostede 150 CHF ekstra i forhold til Eiger Gletscher. Måske vi kommer til at fortryde det.
Bjergtoget
Jeg tog bjergtoget til Wengernalp et stykke oppe af bjerget, da jeg ikke kan gå 1.550 højde meter. Bjergtoget forbinder bjergbyerne Lauterbrunne, Wengen og Grindelwald med Kleine Schediegg, der ligger i 2061 m.o.h. Det der er specielt ved denne bjergbane er, at det der en tandhjulsjernbane, den længste sammenhængende i verden. Den åbnede helt tilbage i 1893 og køre hver halve timer, så nemt og enkelt at komme op i højderne.
Wengernalp
Som skrevet hoppede jeg af toget i Wengernalp og gik til toppe derfra. Der var ca. 500 højdemeter på 2,5 km, det var meget stejlt syntes jeg – så jeg blev udfordret både i akillessener og lunger var på overarbejde, men udsigten fejlede intet.
Min datter og svigersøn stod af i Allmend længere nede og gik derfor 1.000 højde meter. Det er nemt at tilpasse ruten til ens niveau.
Eiger Gletscher
Godt udmattet ankom jeg til Eiger Gletscher, hvor jeg nød udsigten og fik en velfortjent lækker frokostsuppe. Efter at have sundet os lidt begyndte nedstigningen. Jeg gik ned mod Kleine Schedueegg, hvor den smukke bjergsø lå (troede jeg, men det var et reservoir).
Wengen
Jeg fortsatte forbi Wengenalp og ned mod Wengen. Nedstigninger er ikke så hårde som stigningerne, men benene er på overarbejde, specielt knæ og lårmuskler. Jeg besluttede at gå helt i bund, altså til Lauterbrunnen, så efter en nedstigning på 1.550 meget er jeg meget træt. Jeg er sikker på, at knæ og lår nok skal blive ømme i morgen.
Men det var en fantastisk smuk tur i skønt vejr, både op og ned. Så den kan kun anbefales og nemt tilpasses niveau.
Tak for denne gang
Nu går turen hjem mod Danmark og arbejdet igen. Det har været en rigtig dejlig aktiv sommerferie først i England og nu i Schweiz. Jeg har taget rigtig mange billeder, som jeg nu skal hjem og kigge på. Tusinde tak til jer, der har læst med, det er altid en fornøjelse.
Nu bliver der stille her en tid, da næste rejse først er til september, men den bliver tilgengæld også meget spændende. Jeg glæder mig rigtig meget til at fortælle mere om vi 3 ugers tur til Kina, Tibet og Nepal. Jeg håber i hænger på så længe.
Som altid kan i finde mere inspiration eller genlæse indlæg på min hjemmeside – i kan også tilmelde nyhedsbrevet.
Vi skrives ved.
Kære Helle
Igen mange tak for at du tager mig med på dine skønne rejser :)
Fortsat dejlig sommer – Vibeke
Kære Helle
Tak for at du deler og tager mig med på dine rejser
Fortsat dejlig Sommer – Vibeke
Igen en fantastisk tur Helle og så bare en sjat sydover. Nyder dine smukke billeder og bliver så inspireret. Da gemalen ikke kan vandre, kunne en togferie i Alperne være en mulighed 😁
Igen tak for dejlige billeder og super orientering om de områder du fortæller om
Inger-Johanne