Fishermen’s trail – 2. Dag

Fra Porto Covo til Almograve – Fishermen’s trail

Min medbragte havregrød blev spist på tagterrassen med den smukkeste udsigt mod kysten, hvor bølgerne larmende bankede mod klipperne. I takt med solen stod op, steg temperaturen betragteligt. Endnu en dejlig dag på Fishermen’s trail er på vej. Et fint og hyggeligt hostel med fine faciliteter og en rigtig god placering. 

Godmorgen

Kan vi spare 2 km?

Vi er alle lidt ømme efter gårsdagens lange tur i det tunge sand. De sjoveste løsninger blev fundet til, at aflaste vabler efter tunge rygsække. I dag skal vi kun gå 15 km, hvis vi tager en lille båd over fjorden, kan vi spare 2 km. Alternativet er at gå langs en vej – så det vil vi meget gerne. Efter lidt morgenmad går vi til molen og forlader Vila Nova de Milfontes. 

Den lille båd lægger til
Vores helt egen strand

Turen starter blidt. 

De første kilometer af dagens etape på Fishermen’s trail, går af en støvet vej op langs marker højere op på klipperne. Dejligt, ikke at skulle gå i det tunge sand. Det er varmt idag, så at ruten afveksler mellem direkte sol og vandring i pinjeskove og kæmpebambus, er kun dejligt afvekslende. 

Første pause

Idag støder vi ikke på nogen caféer, så første pause bliver brugt til fotografering, snak og hygge. Og da dagens vandring ikke er så lang, bliver pauserne lidt længere. 

Pause


Sand, sand, sand

Det er nu også slut med fast underlag og den fortsatte vandringen foregår igen i sand. Klipperne og kystlinjen er mere rå og barsk end i går. Det er helt fantastisk, at gå i denne natur, der ikke er spoleret af hoteller og huse. Vi har fundet en god rytme i gruppen, hvor ikke alle går i samme tempo.

Frokosten

Den medbragte mad bliver indtaget med den smukkeste udsigt. De varme tæer bliver luftet, de ømme skuldre slapper af inden den sidste strækning skal vandres.

Frokost view

Badning i Atlanterhavet. 

Kort inden vores mål for dagen, den lille hvide by Almogarve, fik vi en sidste pause på en smuk ensom strand. Her benyttede nogen muligheden for, at bade med de store bølger. 

Værelser fordelt

Vi bor flere forskellige steder i den lille by, så efter fordeling af værelse fandt vi et lille sted, der serverede en god Sangria. Vi fik handlet til i morgen og har tid til lidt afslapning inden fælles spisning i aften. Vi har forskellige “roomies” hver nat, der er rigtig hyggelig og giver anledning til gode snakke. 

Endnu en fantastisk dag, hvor vi forhåbentlig sparrede lidt kræfter til den hårde etape på 22 km i morgen. 

Aften sluttede med fælles spisning og højt humør. 

Du er velkommen til, at tilmelde mig vi nyhedsbrev, så får du mine indlæg direkte til din mail – smart ik?  

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *