Ford Augustus

Vandretur i omegnen af Ford Augustus

Guidet rundtur i Ford Augustus

Morgensamling inden afgang

Ford Augustus er som sagt en lille by, der ligger i den sydlige ende af Loch Ness midt mellem Ineverness og Ford Williams. Caledonian Canal på 60 mils skærer hele vejen gennem The Great Glen (den store dal). I Ford Augustus er der intet mindre end 5 sluser, der hjælper skibene ud i kanalen.

Ford Augustus
Lock Ness

Dagens vandretur gik ned gennem byen, så vi lige kunne orientere os lidt bedre. Vi startede ved Ford Augustus, der engang i tidernes morgen faktiske har været et Ford, men nu omdannet til et fint beliggende hotel. Vi går op langs de fem sluser og over på den anden side af kanalen.

De 5 sluser

Langs kanalen

Dagens vandretur forgår i starten langs kanalen i den smukkeste skov, hvor alle nuancer af grønt kan findes. Vi finder både vilde modne hindbær og brombær på vores vej. Det er et udsædvanligt smukt vejr for det Skotske højland i dag. Hedebølgen har ramt England og også fundet til Skotland. Det er dejligt, at gå i skygge i skoven.

Torr Dhuin

Dagens vandretur er en af de letteste i forhold til stigninger for ugen. Men første pause skulle indtages med udsigt, derfor er det jo nødvendigt at gå opad. Vi gik op til ruinerne af Ford Torr Dhuin der anslås til af være bygget for ca. 2000 år siden. Og hvilken udsigt. Ud over Loch Ness med lyng, der så små er begyndt at springe ud. Smukkere kunne det næsten ikke blive. At Alexander, vores guide så tog kage op ad rygsækken gav kun ekstra point.

Det smukkeste sted at holde pause

Urskov

Herefter fortsatte vi gennem lidt alternativ terræn. Vi gik gennem bregner der var højere end os selv, over vandløb og gennem folde med får. Men afvekslingen gør kun turen mere interessant.

Halløj hvor er du
Våde fødder – nej da

Bridge of Oich

Længst ude på dagens vandretur gik vi forbi en gammel hængebro fra 1854, der dog var lukket for gennemgang, så vi måtte en smule længere før vi kunne komme over en nyere bro. Herefter fulgte vi kanalen på den ene side og floden på den anden indtil vi kom til endnu en sluse.

Den gamle hængebro

Frokost

Her spise vi vores lækre madpakke, som vores hotelejer havde smurt til os. Der var udover sandwich, både frugt, chips og chokolade. Vi kunne sidde og kigge på skibene, der blev sluset igennem, med de meget varme fødder i vand.

Bådene sluses igennem

Hvad skulle jeg vælge?

Lidt længere fremme var det muligt, at vælge to ruter hjem. Den direkte langs kanalen ned til byen eller en afstikker med lidt højdemeter, hvor det var muligt, at se ud over Loch Ness.

Det 15. kors bakke

Min nysgerrighed valgte selvfølgelig udfordringen, hvilket betød gennem mudder, over marker og endnu en stejl stigning inden vi stod på det 15. kors bakke med den skønneste udsigt over Loch Ness og Ford Angustus. På vej ned passerede vi de 14 andre kors, som symbolisere Jesus vej til korset.

Den 15. kors bakke
Så går det hjemad – med Lock Ness i forgrunden

21 kilometer i meget varme og sol

Hjemme igen med 21 kilometer i benene. Det har været en lang tur i den varme. Jeg vil skønne at det har været mellem 25-30 grader. Den kolde cola vi købte var guld værd, ligesom det kolde brusebad ved hjemkomsten.

Men bestemt en dejligt tur. Hvis fødderne ellers kan slæbe mig afsted, står den på byen bedste Fish and Chips.

Hvis i er nysgerrig efter mere, så tilmeld nyhedsbrevet eller læs her.

TUSINDE TAK FORDI I LÆSTE MED – DET HAR VÆRET EN MEGET VARM DAG.

Dagens selfie

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *