Knudshoved Odde

Knudshoved Odde en vandretur på 19 km i det smukkeste landskab.

Pinsen blev brugt i tagteltet ved Marielyst og turen hjem skulle lige krydres med en lille vandretur.

Så blev hele set-up´et testet og godkendt

En vandretur, som jeg har hørt meget godt om ved flere lejligheder. Jeg skulle gå frem og tilbage af Knudshoved Odde. Det er en lille halvø syd for Karrebæksminde og 15 km nord/vest for Vordingborg.

Knudshoved Gods

Jeg kørte forbi Knudshoved Gods og ud af en masse små veje før jeg kom til en lille parkeringsplads i skoven. Her kostede 20 kr. at parkere. I lighed med mange andre parkerede jeg bilen der. Jeg pakkede rygsækken med vand, madpakke, snørede vandreskoene og begav mig på vej.

Knudskov

De første par kilometer gik ad skovvejen gennem Knudskov. Her nød jeg solen, fuglenes sang og så flere rådyr. Skoven var dog lukket i perioden 15. maj – 15. juni pga. jagt, så det var ikke muligt, at gå ind i skoven ad mindre stier. Da skoven sluttede gik jeg langs åbne marker, hvor der var køer der græssede. Der var masser af små vandhuller med svaner, ænder osv..

Mange små fine søer

Jeg undrede mig lidt over, at der kørte en del biler ud af halvåen, da jeg jo mente den var fredet for biler. Det vise sig, at jeg havde taget en ekstra lang vandretur den dag, da der lå endnu en parkeringsplads længere fremme. Så den samlede tur frem og tilbage på Odden kunne være 15 km.

Fredet område

Tilbage i 2019 skabte Vordingborg Kommune b.la. sammen med Rosenfeldt Gods et fredet område på odden på 180 hektar. Her er der blev skabt 25 nye søer, tilplantet områder med blomstrende enge. Formålet er naturligvis at lave bedre levevilkår for fugle og padder. Der er b.la. en del klokkefrøer i området. Området veksler mig mellem engområder, moseområder, skove, bakker mv. Et meget varieret landskab.

Udsigten ud over halvøen fejlede intet

Høj eller lavvandet

Efter nogle kilometers vandring skal jeg over Draget. Draget er en meget lavtliggende tange der forbinder Knudshoved Odde med Knudshoved. Hvis det er højvandet, kan man ikke komme tørskoet over. Men heldigvis for mig var det lavvandet, så jeg kom over tangen uden problemer.

Draget

Myg

Jeg havde fået øje på nogle “vilde” heste, som jeg ville op og kigge nærmere på. De var meget urolige og sprang rundt omkring mig. Men det kan jeg godt forstå, for de var omgivet af 10.000 vis af myg. Det var lige som slemt, som på en skidt dag i Sverige. Det var helt umuligt, at stå stille og kigge sig om, for så blev man angrebet af alle de myg. Mange af de andre vandrere vente straks om og gik retur til myggefrit område.

Stakkels heste, de var mildest talt omsværmede

Knudshoved

Jeg vente ikke om, for jeg tænkte, at det var pga. de lavt liggende vandhuller, at der var så mange myg. Jeg fik ret, længere fremme hvor jeg kom ud i mere frisk luft, var der ikke flere myg. Dog stødte jeg lejlighedsvis på dem på min tur ud mod Knudshoved, som spidsen af halvøen hedder. Der var utroligt smukt. Vejret var perfekt for vandring, sol en let vind og dejlig varme.

Da jeg endelig nåede spidsten var det også tid til madpakker. Efter 10 km er det også velfortjent og på det tidspunkt gør en kold cola underværker.

Knudshoved i sigte
Den yderste spids

Efter jeg havde holdt en pause og luftet mine varme fødder, satte jeg kursen retur. Dog valgt jeg, at gå på nordsiden af halvøen hjem. Der var underlig nok slet ingen myg. På hele den yderste spids ligger der kun et enkelt hus, noget isoleret fra omverdenen.

Afvekslende natur
Hvidtjørn i blomst

Knudshoved Odde er et besøg værd

Efter 19 km ankom jeg til min bil igen, træt i fødderne men utrolig glad. Det var en rigtig dejlig vandretur, som jeg bestemt kan anbefale. Dog vil mit vigtigst råd vær – HUSK MYGGESPRAY

Hvis du har lyst til at finde mere inspiration til vandreture i Danmark kan du gøre det her

TUSINDE TAK FORDI DU LÆSTE MED

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *