Vandretur i bjergene omkring Algarrobo og Arenas til Castillo de Benthomiz
Muligheden for at besøge min familie i Sydspanien opstår med jævne mellemrum, da de ofte bor hernede i lidt længere perioder. Denne gang har de lejet et hus 15 min. kørsel fra kysten op i bjergene. Dette var med til, ikke at gøre beslutningen særlig svær. Jeg holder meget mere af naturen, udsigten og roen der er sådan et sted frem for turister og strandpromenade.
Nerja
Moral er godt, dobbelt moral er dobbelt så godt. For der findes jo ikke en “regel” uden undtagelse. En af de små byer ved vandet, hvor der både er turister og strandpromenade er Nerja. Nerja er oprindelig en gammel fiskerby. Den kendt for sine klipper og sin smukke arkitektur og har bevaret sin charme med små snævre gader. Nerja har også den smukkeste lille strand. Denne strand har jeg været på 4 år tidligere og ville gerne besøge den igen. Så en dejlig eftermiddag med familien blev brugt der.
Morgenvandring
Området vi bor i ligger mellem to små hvide byer Algarrobo og Arenas. Vi bor ca. i 400 meters højde, men den smukkeste udsigt over kystlinjen mod Malaga og over bjergene, hvor terrasserne med oliven og mandeltræer dominer. Huset er lejet gennem Airbnb. Dette område skulle udforskes fra morgenstunden. Jeg startede ud allerede kl. 7.00, da det er meget varm hernede. Dagens mål for vandreturen er Castillo de Benthomiz.
Solopgang
Vores hus ligger på skyggesiden af bjerget indtil ca. kl. 10.00 om formiddagen, men jeg skal blot gå 50 meter opad, så er det muligt at se bjergene mod øst, hvor solen stiger op. Jeg stod et øjeblik og nød dette syn, inden det gik opad. Godt nok gik jeg på en beton vej, men stigninger var nogle steder over 15%, hvilket sagtens kunne mærkes i anklerne. Så hastigheden var afpasset der efter og der måtte mange hvil til under vejs. Dog fejlede udsigten intet.
Doggy
Min familie har nu boet her i 3 uger og i alt den tid, har det haft en tilløber hund, der åbenbart syntes de behandler den pænere end dens ejer. Så den fulgt mig på vej. Jeg troede fejlagtigt, at den ville vende om undervejs, men den gik med hele turen. Det var nu hyggeligt med selskab, også selv om det var af en krøltop af en hund. Langs vejen var der massevis af smukke blomster og buske i alle nuancer af rød, lilla, gule og hvide.
Castillo de Benthomiz
Fra vores have kan vi se en slotsruin højt hævet på bjerget ovenfor. Det er Castillo de Benthomiz, der er målet for dagens vandretur. Slotsruinen er resterne af et af de største slotte i regionen og ligger i 710 meters højde, hvor der er en fabelagtig udsigt ind i bjergene med de små hvide byer, samt hele kyststrækningen til Malaga. Slottet er bygget i den muslimske tid tilbage i det 11 århundrede. På dette tidspunkt var området kendt for sin silke og sine rosiner. Castillo de Benthomiz var trods sin forfald et smukt mål.
Ømme ankler – klar til nedstigning fra Castillo de Benthomiz
Efter at have nydt udsigten og det storslået i at, vores forfædre kunne bygget så stort så højt skulle hunden og jeg nedad igen. Som sagt har vi gået fra 400 – 700 meter, det lyder måske ikke af så meget, men når det var på relative stejle stigninger, så kan det mærkes i anklerne. Så skulle man tro, at turen nedad ville være nemmere, men her er det lårmusklerne der kommer på overarbejde.
Microeventyr kan også noget
Dagens vandretur er ikke beskrevet i turistguider, men den var en smuk tur. Jeg mødte ikke andre mennesker, men nød til gengæld solen, roen og fuglens sang. Udsigten var fantastisk hele turen – og da jeg kom hjem var der morgenkaffe og morgenmad. Hvad mere kan man ønske sig?
Tak fordi du læste med
Hvis du ønsker at læse om, andre af min rejser, vandretur eller lignende er du velkommen til at kigge rundt her