Skjoldungestien

Skjoldungestien en vandretur fra Kirke Hvalsø til Lejre

Mor´s dag blev fejret med en vandretur fra Kirke Hvalsø til Lejre. Turen var arrangeret af Opdag Verden, som en gå-sammen dag. Jeg har ikke prøvet denne type af arrangement med Opdag Verden før. Jeg har tidligere været med Opdag Verden på Færøerne og i Portugal, så var lidt spændt på denne tur.

Gå alene eller sammen med andre

Årsagen til, at jeg havde tilmeldt mig turen var, at jeg skulle gå alene. Så her var en god mulighed for, at vandre med andre, som jeg har erfaring med er meget hyggeligt. Men frem til dagen endte vi med, at blive 5 der kendte hinanden, deriblandt min kollega og min datter. Derfor aftalte vi, at have en bil stående i hver ende af vandreturen. Skjoldungestien er envejs vandrerute, der egentlig går fra kirken i Hvalsø til Domkirken i Roskilde. Men i dag skulle vi “blot” går fra kirken i Hvalsø til stationen i Lejre.

Skjoldungestien bugter sig i bakke dal

Vejret var helt perfekt til vandretur. Vi var ca. 25 forventningsfulde vandrere der startede fra kirken i Hvalsø og snart kom vi ud i den skønne natur. Vi gik med den nyudsprunget bøgeskov på den ene side og de gule rapsmarker på den anden. Flottere kulisse kunne vi næsten ikke få.

Den smukkeste natur
Langs skoven

Rygsækken er pakket

Hastigheden var høj fra starten og efter lidt over en times vandring, var det tid til frokost. Vi var jo kommet lidt sent i gang, da mødetidspunktet først var kl. 11.00. Vores guide Camilla kende turen rigtig godt, så hun havde udset sig et spot, hvor der var bænke og endda et lille muldetoilet. Her brugte vi en halvtimes tid på, at spise hvad rygsækken nu havde med, snakke og bare nyde solen.

Frokostpause i solen

Skjoldungestien – hvad er egentlig historien bag navnet

Vores guide fortalte den helt korte version af Skjoldungernes historie. For mange mange år siden, før Danmark fik konger var der mismod, krig og splid i Danernes land. Men i fjorden ved Lejre kom et skib for fulde sejl end dag sejlende roligt ind i fjorden. Skibet var ubemandet men fuld af guld og værdier, samt en lille baby, der lå på et skjold. Dette barn blev bragt op til kongehallerne i Lejre. Det var tydeligt, at dette barn var helt særligt. Han var et gudebarn, bragt af selveste Odin. Han blev døbt Skjold og blev efter sagnet Danernes første konge. Han var den første i rækken af skjoldungerne der havde kongedømme/stormagtsdømme i Lejre

Badesø

På denne vandretur gik vi forbi en badesø, så hvis man vandre hele Skjoldungestien er her mulighed for, at bade. Jeg syntes nu stadig det så meget koldt og mørkt ud, men utroligt smukt.

Mulighed for, at bade

Gruppen deler sig lidt

På nuværende tidspunkt er der en naturlig deling i gruppen, på samme måde som jeg har oplevet på mine vandreferie. Således at tempoet afpasses ens eget tempo. Vores guide går bagerst, således at hun er sikker på, at alle er med. Vi laver små pauser under vejs og samler op, får nye instrukser om, hvor næste stop er – herefter slippes vi løst igen.

Hist hvor vejen slår et bugt……

Ved gadekæret er næste stop

Kaffepausen var planlagt til en lille idyllisk landsbys gadekær, hvor der ingen var borde og bænke. Efter lidt kaffe og noget sød, var rygsækkene ved at være tomme og sidste del af turen kunne sættes i gang. Turen gik langs marker, under jernbanespor, ind i skoven i igen og ind mod Ledreborg Slotspark. Vi gik væk fra Skjoldungestien lige før Ledreborg, da vi ellers ville have været endt i Roskilde, hvilket var en lidt for lang tur.

Ved landsbyens gadekær

Ledreborg Slot

Vi gik gennem slotsparken, hvor slottet tronede højt over vores hoveder. Jeg kender mest til golfbanen på Ledreborg, så det var smukt at gå denne vej. Slottet er bygget i 1740-45 af  Lensgreve Johan Ludvig Holstein-Ledreborg. I dag er det 8. generation af denne slægt, der driver og bebor slottet og i øvrigt en kvinde. Turen slutter ved Lejre Station, hvor vi trætte, glade og med sol på kinderne kan sætte os i bilerne og køre hjem.

Skjoldungestien – med guide

Det har været en rigtig dejlig tur – ca. 16 km er det blevet til. Hvis man går alene, er lidt usikker på ruten, gerne vil snakke, er det en super fin måde, at vandre en tur på. Guiden er hjælpsom, kender ruten, spisestederne og tempoet for, at toget kan nås. Så disse endags vandreture kan bestemt anbefales. For os, der endte med at blive 5 personer, havde vi nok lidt nok i os selv, da vi jo havde masser at snakke om. Men da jeg ikke altid har vandrekammerater, skal jeg helt sikker bruge disse tilbud noget mere. En rigtig dejlig dag.

SÅ har du lyst til, at finde inspiration til vandreture her i Danmark, kan du kigge her. Jeg har også mange andre rejsebeskrivelser på min hjemmeside, som du er velkommen til, at kigge mere på her.

Tusinde tak fordi du læste med

Helle

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *