Mojácar

Dagstur fra Mojácar over bjergene til La Parata. 

Golffri

Jeg er egentlig på golfferie i Valle Del Este ca. 2 timers kørsel syd for Alicante, men den første dag i det nye år skulle bruges på et minieventyr.

Golf resort

Vi havde en golffri dag til, at komme os over den spanske fejring af nytåret i går. Derfor valgte jeg en vandretur i området. 

Mojácar

I taxi ankom jeg til den lille hvide bjerby Mojácar. Mojácar er en ganske lille by på ca. 6.000 indbyggere. Byen var også helt stille denne nytårsmorgen. 

Fra byens torv er der en smuk udsigt over landskabet der ligger 150 meter længere nede. Kirkeklokkerne kimer til gudstjeneste, mens jeg gik rundt i de små snørklede gader.

Højeste punkt

Jeg søger højest op i byen for at finde den smukkeste udsigt, hvilket bringer mig til et smukt udsigtspunkt. Herfra kan jeg se til havet, det ligger 3-4 km længere nede.

Mojácar

Men jeg kan også se en top, med antenner. Deroppe er der vel en endnu smukkere udsigt. Så opad det går af små stier og langs gamle terrasser. 

Bjerget med antennerne

Udsigten er fantastisk lige som vejret. Tænk at så i t-shirts og sol nytårsdag og bare nyde udsigten. En fantastisk måde, at starte de nye år på. Min egentlige tanke var bare, at gå retur til byen og så af landevejen til stranden. 

Nysgerrighed

Men nysgerrigheden på hvad der er, om det næste hjørne driver mig videre. For hvis nu det er muligt, at gå gennem naturen og bjergene ned til kysten er det jo bedre. Jeg finder en meget lille sti, der går på langs af bjergskråningerne i den rigtige retning. Jeg kan jo altid gå tilbage, hvis det ikke er rigtigt.

Små stier

Ingen vej tilbage

Men efter et par timers vandring af meget små stier, der er afmærket med stenopsats (varter) er der vist ingen vej tilbage.

Men heldigvis er min fornemmelse rigtig, for jeg kommer ned til nogle huse. Herefter går det af meget stejle veje ned til kysten. 

Belønning

Med trætte ben finder jeg en lille beværtning, hvor jeg kan få en sandwich, en kop kaffe og frisk presset juice. Byen hedder  La Parata.


Her efter gik jeg yderligere 6 km til Garrachua langs stranden inden jeg fik fat i en taxa til, at køre mig det sidste stykke.  

Et godt nytår

En fantastisk måde, at starte et nyt år på. Jeg håber, at 2023 kommer til at rumme mange flere af disse “hverdagseventyr” for jeg elsker det. 

Rigtig godt nytår til jer der har læst med. Må 2023 blive fyldt med lykke og glæde. 

Følg mig

Hvis i vil læse mere kan i tilmelde jer nyhedsbrevet neden for, så får i automatisk mine indlæg tilsendt. I kan også følge mig på Instagram eller tjekke min hjemmeside for inspiration til ferier eller dagsture. 

Dagens selfie

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *