Oeschinken søen

Endnu en bjergvandring

Målet for dagens vandretur er Oeschinken søen, der ligger på den anden side at de bjerge vi bor ved nu. I fugleflugtslinje er der ikke særlig langt, men vi bliver nød til at køre ud af dalen mod Interlaken og derfra ind i næste dal mod Kandersteg.

Kandersteg

Kandersteg er endnu en bjerglandsby dog lidt større med omkring 1.000 indbyggere. Alle husene er hyggelige træhuset og byen ligger i 1.200 m.o.h. Byens hovedaktivitet ud over turister er landbrug. Her kan du sagtens komme til med bil, der findes mange parkeringsmuligheder. Byen er omgivet af høje bjerge og har udsigt det Blümlisalp massivet.

Kandersteg er en meget hyggelig by

Fra Kandersteg havde jeg to ting på min ønske liste Oeschinken søen eller Bluesee, valget faldt på den første, da vi desværre ikke kunne nå begge dele.

På vej op mød vandrestigen

Oeschinken søen

Oeschinken søen ligger ca. 450 højdemeter højere end byen og det er muligt enten at vandre derop (ca. 5 km) eller tage en kabelbane. Igen valgte vi det første.

Så går vi deropad

Den første del af vandreturen var relativt stejlt, så mine lunger og ankler kom igen på overarbejde. Men med små skridt og passende antal af pauser kom jeg op til søen. Den smukkeste bjergsø, men igen skal man nok være tidligt på færre, hvis man vil undgå for mange turister. Men da søen er stor er der plads til alle

Den fineste udsigt ned over byen

Søen ligger i 1.578 m.o.h. ved foden af Blümlisalp, der på vindstille dags spejler sig i søen. Søen er en af de største bjergsøen, da den forsynes men vand fra de bjerge der ligger omkring. Det er muligt at bade i søen, dog var det alt for koldt for mig. Herudover er der mulighed for at leje små robåde, købe mad mv.

Så fin en sø
Lidt spejling er der da –
Koen ville spise vores madpakker….

Turen op er rigtig fin (trods stigningerne) da jeg gik med udsigt til de mange vandfald. Blomster er der mange af b.la. Edelweiss, herudover er der græssende køer, der dog er lidt nærgående.

På rette vej

Vi valgt også at gå ned, hvilket i sagens natur er meget nemmere. Vi sluttede en dejlig vandredag af med et godt måltid mad på en af de mange fine spisesteder i Kandersteg.

Så starter vi nedad

Tak

Det var den næst sidste vandredag i smukke Schweiz. Vi har stadig det højeste til gode. Tak fordi du læser med, det sætter jeg stor pris på. Som vanlig kan du finde inspiration til andre rejseformer og steder på min hjemmeside. Du kan blot klikke på den fede skrift, så kommer du direkte til min hjemmeside. Alternativt kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev, så kommer disse indlæg når jeg har oplevet noget ekstraordinært.

Et billede fra mit aftenstur

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *