25. juli en pragtfuld morgen

Lige så meget det har regnet i nat, lige så smuk er morgenen. Disen står over søen på mit hemmelige overnatningssted. Jeg har haft stedet helt for mig selv og starter med, at vaske hænder og ansigt i det lille vandfald bag teltet. Havregrød og kaffe bliver lavet på Trangia, så det rigtige friluftsliv er tilbage.

Godmorgen

Sejltur og getsjer

Planen for idag er, at forsætte lidt længere ned af kystvejen til Holandsvika, hvorfra der går en lille båd ud til Svartisen. Men ingen længe, kan jeg begynde at se gletjerne deroppe på de prægtige bjerge. Jeg kunne holde masser af fotostop, men ville gerne nå båden kl. 10.00.

Svartisen

Svartisen

Svartisten består af to isbræer på ialt 369 kvm. Den ene bræ arm Engabreen har på et tidspunkt været på havniveau, det er den jeg skal besøge. Det er den jo desværre ikke mere, da disse prægtige naturskabte områder smelter i takt med den globale opvarmning.

Vores båd er på vej

Holandsvika

Bådturen over til Engabreen tager ca. 20 min og er en meget smuk tur ind gennem Holandsfjorden. Fra bådpladsen kunne vi vælge, at vandre eller leje en cykel. For der var ca 4 km hen til foden af området, hvor gletsjeren startede. Jeg valgt at gå. Efter 1,5 km kom lå der en restaurant med en utrolig smuk beliggenhed.  Herfra gik turen rundt om søen Svartisvatnet.

Da vi ankom lå et af Norges 3 skoleskibe for anker i fjorden
Det smukkeste syn

På vej mod gletsjer

Hele tiden havde jeg udsigt mod det smukke store blå ismassiv, der ikke synede ret langt væk. Da søen var passeret, begyndt turen at blive noget mere udfordrende. For de sidste kilometer forgik over klippestykker. Og tydeligvis klippestykker der var formet af denne gletsjer, så på kryds og tvært, op og ned i en times tid. Nogle steder måtte der klatres, andre glides på bagdelene. Men igen var det alle anstrengelserne værd.

Der er da ikke særlig langt ?
Der er stadig langt, selv om det ikke ser sådan ud.

Det smukke blå is.

Da jeg endelig kom derop, blev jeg overvældet over, hvor stort det er, men også trist over hvor meget der smelte af. Der er revner, huller og huler. Jeg måtte ikke gå op på isen uden guide. Der er kæmpe vandfosser, hvor smeltevandet løber fra. Efter en tid begyndte jeg, at gå retur. På et tidspunkt lød der et kæmpe brag bag mig og en mindre stykke af isen brækkede af. Det er enorme kræfter der er på spil. Isen er helt fantastisk smuk.

Jeg bliver så ydmyg i dette kæmpe landskab
Klipperne jeg gik på op til iskappen

Brestua

Retur på restaurant Brestua var det tid til en kop kaffe og en kage, det var velfortjent. Mine knæ har endnu engang været på overarbejde, så de trængte lige til en pause efter i alt 14 km. Måske skulle jeg alligevel have lejet en cykel.

Mod Mo i Rana

Jeg var så heldig, at mine forældres venner har familie i Mo i Rana, der er jeg inviteret på besøg. Der er kun 158 km, men på Google Map´s siger køretiden 3 timer og 40 min. Jeg tænker, at det da må være en fejl. Men nej, det inkludere to færgeture og en masse små veje. I øvrigt passere jeg polarcirklen på den ene af disse færgeture. Så lidt sent ankommer jeg til et overdådigt aftensmåltid inkl. vin og kaffe og en rigtig hyggelig snak. Tagteltet er slået op i indkørslen og en fantastisk solnedgang nydes fra terrassen. Og næste dags planer lægges.

Masser af små færger
Polarcirklen passeres igen … 66 grader

Afsked

Efter en overdådigt morgenbord inkl. madpakke og hyggelig snak forlod jeg mine gæstfrie værter. Turen i dag 26. juli går lidt mod nord til Marmorslottet. En kort lille vandretur på en halv time

Marmorslottet

Vandreturen var jo ganske rigtigt kort, men det sidste stykke ned til fossen, som marmorslottet er var meget stejl og smalt. De sidste par meter, skulle store klippe stykker forceres. Hvis jeg ikke havde fået et solidt skub bagi, så var jeg nok aldrig kommet op igen. Men marmor slottet er 1.000 års slitage af sten, så de skaber de smukkeste formationer. Virkelig et smukt syn.

Marmorslottet

Grønligrottaen

På vej retur kørte jeg lige til Nordens største grotte på 4 km. Her fik jeg en guidet rundtur 400 meter ind i grotten. Der også gennem tusinde år er slebet til. Her var der tale om kalksten. Der var vandfald og fisk inde i grotten. Grotten var fundet tilbage i 1.700 tallet. En fin temperering på en meget varm dag. Tror temperaturen er steget med 15 grader de sidste to dag.

Vandfald i grotten

Lakseforsen

Nu går turen mod Tronhjem. På vejen gjorde jeg lige et stop ved Lakseforsen, der var et meget imponerende vandfald. Der er egentlig en laksetrappe op ad vandfaldet, men den er fortiden lukket, da nordmændende har problemer med sygdom i deres laks.

Lakseforsen

Godnat herfra

Vejret er skøn og i aften sidder jeg ved elven, hvor fiskene springer og skriver dette indlæg. Vi må se, hvad morgenen bringer

Nyhedsbrev

Som altid kan du tilmelde dig mig nyhedsbrev her på siden, så kommer mine indlæg helt automatisk til din mail. Du kan også læse om mine andre rejser her

Legede lidt med spejlinger idag.