Fra Chivay til Puno
Dagen i dag skal bla. bruges til en vandretur i Colca kløften (Canon del Colca). Dagen starter med, at vi køre ud af Colca dalen og ind i Colca kløften. Denne kløft er dobbelt så dyb, som Grand Canyon og er mellem 1.000 og 2.000 meter dyb og er dermed den næst dybest kløft på jorden. Kløften blev først verdenskendt, da den blev opdaget af udlændinge i 1980´erne.
Vandreturen langs kløften
Turen ind i kløften startede meget tidligt og var fantastisk smuk i morgenlyset. Med rygsækken på ryggen gik vi langs kløftekanten på en dejlig times vandring. Kløften er i alt 170 km lang og ligger i 3.700 meter højde. Derfor foregik vandringen i ganske roligt tempo, da vi jo helt naturligt blev forpustet i denne højde.
Chinchilla og kondorer
På turen så vi enkelte chinchilla´er og en masse kondorer der svævede i kløften. Disse prægtige Andetskondorer er verdens næst største fugl med et vingefang på op til 3 meter. Fuglene svævede elegant over vores hoveder og brugte opdriften fra kløften. En fantastisk smuk oplevelse og en rigtig dejligt morgen.
Over højdesletten mod Puno
Efter vandreturen forsatte vi op på højdesletten igen i 4.910 meters højde. Som tidligere nævnt, er denne slette den næst højeste beboede højdeslette i verden. Det er mig stadig ubegribeligt, at mennesker kan leve under disse forhold og i den højde. På vejen mod Puno køre vi forbi en sø med pelikaner i 4.450 meters højde. Pelikanerne er dog ikke lige så lyserøde, da de får en anden føde. Vi handler uldvarer i 4.410 meters højde og holder picnic i en lille by i den højde.
Quechua
I den lille by vi spiste vores frokost i, kunne vi ikke tale med indbyggerne. De talte ikke spansk, men det gamle Inka sprog Quechua. Vi så terrasser på bjergsiderne helt tilbage fra inkatiden (ca. 1300 års tallet). Vi kunne godt mærke højderne, da vi havde lidt hovedpine, men det forsvandt da vi nåede til Puno, der “kun” ligger i 3.800 meters højde.
Titicacasøen
Fra Puno sejlede vi ud på Titicacasøen, der er lige så stor som Sjælland. Titicacasøen betyder stedet, hvor solen blev født. Det er verdens højeste beliggende sejlbare sø, der ligger i 3.800 meters højde. Vejret er skønt og turen sættes mod Uros folket.
Uros folket
Uros folket lever på flydende sivøer ude på Titicacasøen. Det har det gjort i generationer. Det er et helt lille samfund med skole, kirke, læge mv. Alt er fremstillet i siv. Øerne er 2 meter tykke og skal fornyes med nye siv ofte, da de rådner fra bunden.
Uros folket lever af fiskeri og naturligvis af os turister. Vi bliver modtaget af 4 familier, der bor på de øer vi besøger. Deres sprog er aymara, der er et urgammelt sprog fra før inkatiden. De fortalte om deres levevis og viste os deres kunsthåndværk. Hvert hus ligger på en lille ø, så hvis man bliver træt af sin nabo, kan de blot flytte deres ø over til nogle andre. Det er da meget smart, syntes jeg.
Det var en meget speciel oplevelse, da jeg var lidt i tvivl om, hvad der “bare” var lavet for turister og hvad der var ægte. Men de var ærligt og erkendte, at deres lille samfund, nok ville “uddø” i løbet af ganske kort tid, da der ingen unge mennesker blev på øerne.
Hvis du vil læse mere om mine eventyr, så vælg her Ebsentraveling.dk. Hvis du bare har lyst til, at mine indlæg kommer automatisk i på din mail, så tilmeld dig mit nyhedsbrev, så går det helt automatisk.
Tak fordi du læste med.
Helle
