Tromsø – Arktisk hovedstad

Kært barn har mange navne. Men byen der ligger 590 km nord for polarcirklen skulle besøges denne vinter.

Lidt naivt – måske. Men den væsentligste årsag til, at vi er taget herop i mørket er for, at få en chance for, at se nordlys. Vejrudsigten tegner dog ikke for positivt, da nordlys kræver klar himmel og vejrudsigten siger sne, sne, sne.

Tromsø by Night

Jeg ankom sent, så aftenen er blevet brugt til, at gå rundt i Tromsø’s smukke gader, der er en charmerende by blandet af nye og gamle huse. Byen er pyntes med en masse lys i denne mørke tid.

Gågaden i Tromsø

Jeg mødtes lige kort med Trine min rejsemakker, der kom i går. Vi bor ikke samme sted og skal ikke helt på samme ture. Jeg fortsatte min tur rundt i byens gader den smukke aften. Vejret er meget omskifteligt heroppe nordpå. Der kan komme en snebyge og et øjeblik efter er vejret klart igen. Der ligger dog mange tunge skyer over byen, så nordlyset er ikke lige inde for rækkevidde.

Små hyggelige pladser som skal udforskes de næster dage.

Tromsø havnepromenade

Normalt går man i sydens sol og varme, når man går langs havnepromenaden. Men ikke her i Tromsø. Her går jeg i snevejr på isglatte veje og nyder den kolde klare frostluft. Det er jeg vild med. Egentligt er det ikke særligt koldt, kun lige omkring frysepunktet, men det blæser lidt.

Den smukke havnepromenade eller noget af dem. Kan i se en der bader i det grønne lys?

Ishavskatedralen

Men denne blæst skal jeg få at mærke mere tydeligt. Turen over til Ishavskatedralen går over den 1 km lange bro, der forbinder Tromsø. Her oppe på det højeste punkt, slår sneen og blæsten hårdt ind på mig. Men lige derude ligger den smukkeste kirke Ishavskatedralen.

Ishavskatedralen er et arkitektonisk mesterværk, der ligger højt så kirken kan se mange steder fra. Kirken kan godt minde lidt om et isbjerg i forskellige niveauer. Hele bagsiden er prydet med det mest fantastiske mosaik, der viser guds hånd, der udsender tre livgivende stråler. Her på denne aften, var fotoforholdende ikke helt perfekt. Men en smuk oplevelse.

Det smukke mosaik på den ene side af Ishavskatedralen
Ishavskatedralen – den smukke kirke

Nordlys i aften?

Nej, så heldige var vi desværre ikke. Men vejret er jo ikke en bestillingsvarer. Jeg fik dog en masse dejlige oplevelser allerede her på første aften. Så nu er jeg spændt på, hvad de næste 4 dage skal bringe.

Hvis du har lyst til, at følge mig på min forsatte rejser, kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev, så får du det serveret i din mailboks. Ellers har du mulighed for, at læse mere på www.ebsentraveling.dk

Tak fordi du læste med

Helle