
Argentina
Argentina er sikkert et fantastisk rejseland med dens imponerende variation af landskaber og oplevelser. Landet strækker sig fra Iguazú-vandfald i nord til de isdækkede bjergtinder i Patagonien og Tierra del Fuego i syd. Buenos Aires, Argentinas pulserende hovedstad, byder på tango, historiske kvarterer og en livlig kulturscene.
Argentina er også kendt for sin lækre bøf, passion for fodbold og varme samt gæstfri befolkning. Uanset om du søger storbyliv, naturvidundere eller kulturelle oplevelser, har Argentina noget for enhver rejsende. Desværre fik vi meget lidt af det, da vi besøgte landet.
Læs om mine oplevelser her:

En forlænget weekend i Buenos Aires var alt hvad det blev til. Vores livs eventyr blev ødelagt af Corona virus. Aldrig har vi været så skuffede, aldrig er der grædt så mange tårer over en rejse. Men netop Corona virus var der ingen der kunne stille noget op imod i dens start.
Vores oprindelig plan var at bruge nogle dage i Buenos Aires for herefter at rejse til Ushuaia, en af verdens sydligste byer. Her skulle vi bruge nogle dage på at vandre i bjergene, samt ud og se nogle gamle fæstningsværker mv.
Herefter skulle vi påmønstre et skib med kurs mod Antarktis. Vi skulle dog først passere Drage Passagen et af verdens mest turbulente have (da koldt og varmt vand mødes netop der). Vi skulle bruge 2 dage på at komme over, hvorefter vi havde 5 dage i og omkring Antarktis.
Men denne fantastiske rejse blev der så brat sat et punktum for. Vil vi gøre det på et andet tidspunkt, måske – hvem ved?
