Sydamerika

Sydamerika som kontinent rummer alt fra Amazonas regnskov til Andesbjergenes vilde højder og Patagoniens vilde vidder. Kontinentet er hjemsted for Machu Picchu, Iguazú-vandfaldene og verdens største saltslette, Salar de Uyuni.

Kulturen er en farverig blanding af oprindelige traditioner og rester fra kolonitiden. Moderne storbyer som Buenos Aires og Santiago møder gamle inkabyer og levende markeder.

Jeg har desværre kun rejst rundt i Peru og en del af Amazonas, da min rejse til Argentina og Antarktisk blev stoppet brat af Corona virus.

Læs mine indlæg her:

Peru - Læs her

Oktober 2018

I 2017 begav vi os ud på en rejse gennem Peru. Fra hovedstaden Lima fulgte vi den barske vestkyst langs Stillehavet og ørkenlandskabet strakte sig mod horisonten. Vi besøgte Paracas og de magiske Ballestas-øer, hvor der var masser af søløver, pelikaner og pingviner. Vi kom til Nazca for at se de mystiske linjer fra luften.

Herefter drog vi op i højderne til Titicacasøen, verdens højst beliggende sejlbare sø. Vi overnattede hos en lokal familie på Amantaní-øen, hvor vi oplevede den enkle livsstil og en isende kold nat i 4.000 meters højde.

Rejsen fortsatte mod Cusco, hvor vi sugede inkaernes historie til os blandt brostensbelagte gader og farverige markeder. Højdepunktet var Machu Picchu. Vi gik rundt på terrasserne og lod os betage over fortidens bygningskunst.

Vi besteg Rainbow Mountain, en krævende vandretur i tynd luft, men belønningen var et syn af farvestrålende bjerge, Afslutningsvis havde vi tre dage i Amazonas jungle. Alt var en kæmpe oplevelse.

Egentlig skulle vi i 2022 have været på vores livs rejse, lidt rundt i Argentina med og som højdepunktet til Antarktis. Men Corona satte en stopper for det, og vi blev fanget i Buerno Aires.