Spanien

Spanien som rejsedestination byder på så meget mere end hoteller og lækre badestrande ved Costa del Sol. Jeg har været i Spanien rigtig mange gange og benytter altid muligheden for små dagsture ud i baglandet. Her finder man stadig det autentiske Spanien.

Jeg har udforsket områderne fra Alicante til Tarife og bliver lige fascineret hver gang. Små hvide byer, bjerge og grønne søer.

Alle mine indlæg om Spanien:

Jeg elsker at tage på vandreture i Spanien. Jeg har familie dernede, derfor kommer jeg så ofte. Tit er det kun på en forlænget weekend eller en uge, hvor jeg har arbejdet med. Men fælles for alle mine ture er, at jeg altid skal på opdagelse i området hvor vi bor.

Ofte er det en vandretur der næsten altid ender i en lille hvid by. En af de små byer hvor det autentiske spanske liv forsat leves, hvor de gamle mænd sidder på torvet og drikker kaffe og snakker, eller der hvor der sælges mandler i sækkevis.

Hver lille by er et lille eventyr for sig. Der er så mange smukke steder når man kommer lidt væk fra de overfyldte turistområder.

Spanien har en helt særlig plads i mit hjerte.