Småture i Sitio de Calahonda og omegn

Karneval i Benalmadena

Søndag er der karneval på strandpromenaden i Benalmadena. Benalmadena ligger 20 minutters kørsel fra Calahonda. Karneval i Spanien svarer til fastelavn i Danmark, dog bliver der ikke slået katten af tønden. Det er et festligt optog af udklædte voksne og børn, der danser igennem byen under ledsagelse af en orkester. Optoget slutter på stranden, hvor der bliver tændte et bål, som afslutningen på karnevallet.

Flotte Barbi-piger i baggrunden

Vi tog opstilling på stranden og så de sjove udklædninger og ikke mindst bålet. Bålet var en drage – en helt speciel drage, nemlig en Corona-drage. Rundt om dragen, stod symboler på alle de forskellige vaccine typer – så Spanierne brændte Corona-dragen af i søndags. Et super fint symbol.

Corona – dragen bliver brændt af

Barranco Blanco

Mandagens udflugt, i selskab med mit 5 årige barnebarn gik til Barranco Blanco. Det ligger ca. 30 min. kørsel ind i bjergene fra kysten og fra Calahonda. Barranco Blanco er et vandreområde inde i bjergene, hvor der er små vandfald og små søer. Vejen derud gik af grusveje og af smalle bjergveje. Målet var ikke en lang vandretur, men Johs ville rigtig gerne have sin Bedstemor med på klatretur.

Her starter det lille vandfald

Efter en lille gåtur kom vi til en bro, hvor under et smukt lille vandfald faldt ned gennem sandstenene, der havde de smukke formationer, som vandet giver. Vi prøvede, at klatre ned under broen, men der hvor vandet faldt, blev der for stejlt og vi kunne vi ikke komme længere ned.

Det er ikke nemt, at se – men det går stejlt ned lige fremme

Jeg var klar på at opgive, men Johs var sikker på, at vi kunne finde en vej ned. Han havde fuldstændig ret, for et stykke henne af vejen fandt vi en sti ned. Ikke en helt almindeligt sti, men en lille og stejl sti. Flere steder måtte jeg sætte mig ned og glide nedad, med Johs bagefter. Men som sædvanlig belønnede anstrengelserne os. Vi kom ned til, små søer, små vandfald og helt ro i en form form af spansk urskov.

Vores egen lille urskov

Turen opad er altid nemmere, Bedstemor

Citat Johs, 5 år

Castillo de la Mota

På vejen ud fra vandreområdet kunne vi se en slotsagtig spøgelsesruin på en bjergtop. Johs fortalte, at han havde været der og at de faktisk havde sovet der engang (i deres bil, da de kørte Europa rundt). Vi kørte et stykke op af vejen og måtte gå resten af vejen

Igen lidt udfordringer på vej op, men Johs er en sej lille fyr

Men skindet bedrager. Castillo de la Mota er slet ikke en gammel slotsruin, men en bygning der er bygget i 1993 og som oprindeligt skulle bruges som kontor, lager og vandforsyning for de 7 golfbaner, der skulle anlægges i området. Der er kun blevet anlagt en enkelt golfbane, hvorfor denne prægtige bygning forfalder.

Udsigten fejler intet

Igen ville Johs på eventyr, så vi skulle selvfølgelig op i toppen. Dog havde jeg en fast hånd i ham, da der manglede gelænder og rækværker mange steder. Mange steder, var der meget meget langt ned. Men udsigten var betagende ud over bjergene i alle retninger.

“vi gjorde det Bedstemor”

Forfaldne huse

Der er rigtig mange forfaldne huse i baglandet til Costa del sol. Disse huse ligger ganske ofte utroligt smukt, men er bare forlad med lidt indbo. Vi har været på opdagelse i disse huse idag – det er altid sjovt og lidt spændende.


Altid et lille eventyr derude

Alle disse småture i indlandet af Sydspanien kan noget helt særligt. Det er lidt som tempoet bliver helt anderledes end på strandpromenaderne og de store hoteller.

Eventyrerne ligger der bare og venter på, at blive opdaget.

Aftensolen

Solen kom frem til aften, den blev nydt på stranden i Calahonda, med en af mine yndlingsbeskæftigelser – at lede efter sten eller muslingeskaller til samlingen hjemme. I morgen går turen allerede hjem, men der er så mange muligheder for småture her i Sydspanien. Også hvis man vil se andet end strandpromenader og golfbaner.

Dejlig aften med familien på stranden
Fine ting

Firewatch Cabin

Tirsdag formiddag, inden hjemrejsen mod det kolde nord, skulle solen og familie lige nydes en ekstra gang. Turen gik op i baglandet til Calahonda. Den lille lejebil blev presset lidt hårdt på de små grusveje, men vi kom op til en Firewatch Cabin. Det er et lille hus, hvor brandmændene for år tilbage kunne have overblik over en kæmpe område. Huset var nu kun en ruin, men udsigten var storslående. En dejlig måde, at nyde den sidste formiddag i Calahonda på.

Udsigt over kysten
Udsigt mod Mijas – den hvide by i bjergene

Hvor går næste rejse hen?

Det vides ikke endnu, men jeg er ved at ombygge min bil til en minicamper – så der skal nok kommer flere små spændende eventyr inden sommerferiens vandretur i Skotland.

Hvis du vil modtage mine nyhedsbreve på mail, så tilmeld dig neden for.

Hvis du vil læse mere om andre af mine ture, så gør du det her.

Tak fordi du læste med

Ferien man ikke vil hjem fra

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *