Endelig efter en meget lang flyvetur ankom vi til Sydøen på New Zealand.
Efter en noget turbulent flyvetur, specielt over Australien landende vi endeligt i Queenstown, Sydøen af New Zealand efter 13 timers flyvning. Turen igennem paskontrollen og indskrivning hos biludlejningsbureauet gik knap så tjept, som i Singapore. Så tre timer senere stod vi klar med vores lille camper klar til eventyr. Vi havde helt bevist valgt, at starte på Sydøen af New Zealand, for her skulle efter sigende være flere aktion præget oplevelser.
Vi havde helt bevist valgt en lille camper, dels for at kunne komme rundt i bjergene og på smalle veje, men også fordi vi ikke tidligere havde prøvet at køre sådan en. Herudover er der venstrekørsel på New Zealand, så hjemmefra havde vi besluttet, at det var tilstrækkelig med en lille camper. Og venstrekørsel skulle vi snart få prøvet. For lige ved siden af biludlejningsfirmaet lå en supermarked, hvor vi fik handlet til de kommende dage. På vej ud af parkeringspladsen mistede vi fuldstændig højre/venstre orienteringen, hvilket inkasserede en del dyt fra vores medtrafikanter.
På lige vej
Så snart vi kom ud af Queenstown gik det væsentligt bedre og meget hurtigt opfandt vi den hjælpereglen, at
den der var fører bilen, skulle sidde midt på vejen,
men når også vinduesvisker og blinklys havde byttet plads, havde vi mange sjove episoder. Det skulle vise sig, at den lejede GPS var til stor hjælp, specielt rundt i rundkørsler. De første 100 km gik ud af lange lige veje, med meter høje klippede hække langs vejkanterne. Vi snakkede om, at det lignede et engelsk landskab vi kørte rundt i. Til forskel var der dog masser af får på markerne.
Er skønheden på New Zealand opreklameret?
Vi var ikke voldsomt imponeret over landskabet vi kørte igennem. Er Sydøen af New Zealand blot goldt og ikke særligt særpræget. Vi have jo hørt rigtig mange fortælle om, hvor smukt der skulle være på New Zealand og vi var ved at blive enige om, at det da vist var noget opreklameret. Vi satte kurs mod Twizel en lille by inde midt på sydøen, der skulle være vore overnatningssted første nat. Vi kørte hen over en bakketop – og en helt fantastisk udsigt ramte os
Den smukkeste turkise sø med bjerge i baggrunden. Vi måtte simpelthen gøre hold og nyde denne skønhed. Vi var sikker på, at vi havde set den smukkeste sø på New Zealand, men det skulle viste sig, at der var rigtig mange af disse magiske steder. Vi var helt euforiske.
Vi kørte til vores første campingplads, hvor jetlaget lige skulle overvindes. Det tog dog lidt tid, for tidsforskellen er 12 timer, det klares ikke for mit vedkommende på et par dage. Vi havde valgt en rigtig campingplads til første overnatning. Ved at vi havde lejet en lille camper, var der ikke toilet i. På New Zealand er der eller fri camping, men kun hvis man er “self contained” , hvilket betyder at man har et toilet, og at camperen kan opsamle kloakvand.
Vores camper var indrettet således, at når vi åbnede bagsmækken, så var der gas, vand og køleskab installeret. Indenfor var der sofa og bord, der kunne omdannes til en seng. Men det var kun første morgen vi omdannede den til sofa/bord igen, ellers var den bare slået ud som seng, da vi kunne spise uden for til alle måltider.
Allerede næste morgen fik vi smag for den frihed, som en camper medførte. For vi kørte et par timer, fandt et smukt sted og spiste vores morgenmad, inden turen gik videre.
Ringenes herre
Vi kørte forbi Lake Wakatipu mod en meget lille by Glenorchy, hvor vi skulle starte vores eventyr blid, med en lille ridetur.
Vi fik udleveret vores heste og skulle med guide rundt til nogle af de lokationer hvor Ringenes Herre var optaget. Da både Stine og jeg havde set filmene, var det en utroligt spændende tur rundt i denne helt fantastiske natur.
Da vi kom retur efter 2 1/2 times dejlig ridning skulle vi selv sætte hestene på fold. Jeg må erkende, at dyrene på New Zealand har nogle væsentligt bedre forhold en hjemme i Danmark. Der er kæmpe græsarealer, hvor der går heste og køer mellem hinanden.
Herefter ville vi gerne se mere af Ringenes Herre. Jeg havde læst i en guidebog, at Paradise, skoven hvor Kløvedal elvernes land var optaget, ikke lå langt derfra. Men jeg må sige, at vi endte i en kæmpe skov, på helt små grusveje – uden at se skyggen af Kløvedal. Så med en lidt lang næste kørte vi retur med Queenstown, dog med en pause undervejs til lidt sen frokost.
Så en dejlig dag i dette gudsmukke land slutter på en naturcampingplads, hvor Stine bader i det kolde gletschervand, mens jeg plejede min ømme bagdel. Naturcampingpladser er mere primitive overnatningssteder, hvor eneste facilitet er et toilet. Det er billige og så ligger de ofte ude i den smukkeste natur.
Vil du læse mere om hele vores rejse rundt på fantastiske New Zealand – så kan du blot kigge her
