
Indflyvningen er så smuk
Min Grønland rejse begynder
Endelig. Endelig. Endelig.
Dagen var kommet, hvor jeg skulle på en af de rejser, der i mange år har stået allerøverst på min ønskeliste. Denne Grønland rejse bringer mig de næste ti dage til området omkring Ilulissat, hvor storslået natur, isbjerge og grønlandsk kultur venter. Rejsen bliver en skøn kombination af kultur, vandring og sejlture, hvor vi kommer helt tæt på både historien, lokalbefolkningen og den enestående natur.
Rejsen begyndte med en flyvning fra København til Nuuk, inden turen fortsatte mod Ilulissat med en mellemlanding i Aasiaat. Allerede fra flyet kunne man ane det landskab, der gør en Grønland rejse til noget helt særligt.

Et mindre propelfly til resten af vejen
Ankomst til Ilulissat
Da vi landede i Ilulissat, blev vi mødt af det smukkeste solskinsvejr. Temperaturen var overraskende behagelig, himlen var skyfri, og lyset var næsten helt magisk.
Vi er blevet indlogeret på Hotel Hvide Falk, som ligger direkte ud til Ilulissat Isfjord. Jeg ved faktisk ikke, om jeg nogensinde har boet på et hotel med en smukkere udsigt. Isbjergene driver stille rundt i det dybblå vand, solen skinner døgnet rundt, og det hele føles næsten uvirkeligt.

Bliver udsigten smukkere?
Ilulissat Isfjord
Ilulissat betyder “isbjerge” på grønlandsk, og det giver virkelig mening, når man står her. Ilulissat Isfjord er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og er kendt for at producere nogle af verdens hurtigst bevægende gletsjere. Hvert år føres millioner af tons is ud i Diskobugten, hvor de enorme isbjerge driver rundt – et syn, der er svært at beskrive med ord.
- Det er allerede tydeligt for mig, hvorfor så mange drømmer om en Grønland rejse.

Sommer på Grønland
Første aften på Hotel Hvide Falk
Vi ankom sent til hotellet, så resten af dagen blev brugt i et roligt tempo. Vi nød en fantastisk middag med frisktilberedt fisk i hotellets restaurant, inden vi satte os med udsigt over isfjorden. Jeg tror ikke, man bliver træt af den udsigt.
Jeg ved godt, at vi nok ikke kan være lige så heldige med vejret resten af turen, men hvis det kun var i dag, vi fik lov til at opleve Grønland på denne måde, så var det alligevel det hele værd.

Den lækreste aftensmad

Den smukkeste aften
Midnatssol over Ilulissat
Klokken 22 gik vi en aftentur. Det føltes næsten surrealistisk, at solen stadig stod højt på himlen og blændede os. Havde det ikke været for de små myg – som heldigvis ikke var alt for slemme – kunne man sagtens have gået rundt i T-shirt.
Vi gik op til Knud Rasmussens mindesmærke, hvor vi stod med en helt fantastisk udsigt over Ilulissat Isfjord. De enorme isbjerge lå badet i midnatssolens gyldne lys, og det var et af de øjeblikke, hvor man bare står helt stille og forsøger at tage det hele ind.

Byens kirke i midnatssolens skær

Midnatssol
Første dag på min Grønland rejse
Nu er det tid til at sove, så vi er klar til endnu en dag i dette utroligt smukke land.
Min første dag på denne Grønland rejse sluttede ved isfjorden, badet i midnatssolens varme stråler.
Hvilken dag.

Udsigt fra restaurant
Find inspiration
Som i ved samler jeg på oplevelser, både stort og små. Jeg prøver at få skrevet om de vigtigste og derfor køber jeg du kan finde lidt inspiration ved at kigge lidt rundt på min hjemmeside. De fleste af de store rejser jeg har været på er blevet beskrevet, men også rigtig mange af disse så vandreoplevelser.
Du er også velkommen til abonnere på disse nyhedsbreve.
Tak fordi du følger med.
Det her var kun første dag i Grønland, jeg er allerede helt forelsket i den smukke natur

Læg en kommentar