Efter en blæsende og regnfuld nat i vores lille telt, næsten 450 kilometer nord for Polarcirklen, vågnede jeg op med godt ømme ben efter gårsdagens lange vandretur. Heldigvis er der varmeapparater i vores telt, så vi havde sovet godt og varmt. Dagens program på en kortere tur, hvor målet var at komme helt tæt på Eqi Gletsjeren. Selvom vejret stadig bød på regn, var det en oplevelse, jeg ikke ville gå glip af.
Regntøjet kom på, og myggenettet blev fundet frem. Selvom man er så langt mod nord, er der overraskende mange myg om sommeren, så en bredskygget hat og et myggenet er næsten uundværligt.

Selv om det regner fejler udsigten intet
Vandring til Eqi Gletsjeren
Vandreturen var heldigvis langt mere overkommelig end den foregående dage. Det sidste stykke gik op over morænen – de enorme mængder sten, grus og ler, som gletsjeren gennem tusindvis af år har skubbet foran sig.
Da vi kom over kanten, lå Eqi Gletsjeren lige foran os. En næsten lodret isvæg, hvor man virkelig fornemmer naturens enorme kræfter.
Vi satte os i stilhed og betragtede gletsjeren. Med jævne mellemrum lød de dybe drøn, når store stykker is brækkede af og styrtede i vandet. Først hører man braget, derefter ser man isen falde, og til sidst kommer bølgerne rullende gennem fjorden. Det er en stor oplevelse, at se naturens kræfter i fuld aktion.

Helt tæt på Gletsjeren

Regntøjet er fundet frem
Fakta om Eqi Gletsjeren
Eqi Gletsjeren – eller Eqip Sermia på grønlandsk – er en af Vestgrønlands mest aktive udløbsgletsjere. Den er omkring 3,5 kilometer bred og fungerer som en kæmpe transportvej for is fra Grønlands enorme indlandsis og ud i fjorden.
Fra Glacier Lodge Eqi er der blot omkring 10-15 kilometers vandring ind til selve indlandsisen, som dækker omkring 80 % af Grønland. det var derind vi gik i går.
Gletsjeren bevæger sig omkring fire til fem meter i døgnet, og derfor sker der hyppige kælvinger, hvor enorme isblokke styrter i vandet med et brag, der kan høres flere kilometer væk. Når vi kommer tættere på er disse brag endnu højere.

Oppe på morænen
Et landskab i konstant forandring
Undervejs på vandringen var det tydeligt at se, hvordan landskabet har ændret sig gennem årene.
De nøgne klippeflader højt oppe på bjergsiderne viser, hvor højt isen tidligere har ligget. Eqi Gletsjeren har, ligesom mange andre grønlandske gletsjere, trukket sig tilbage og er blevet tyndere gennem de seneste årtier. Den samme forandring der er set mange steder i verden – menneskeskabte ændringer. Det er så skræmmende. Dog har afsmeltningen her ikke været så stor de sidste år, som de var for 10 år siden.

Fin jævn tur retur til Logden.
Sejlads mellem isbjergene
Tilbage ved Glacier Lodge Eqi var der tid til en kop kaffe, inden båden hentede os til den cirka fire timer lange sejlads tilbage mod Ilulissat.
Jo tættere vi kom på byen, desto bedre blev vejret, og solen fik de enorme isbjerge til at vise alle deres farver.
Nogle var kridhvide, fordi de består af sammenpresset sne. Andre havde en dyb blå farve af gammelt ferskvandsis, mens enkelte havde grå og brune nuancer fra jord og sten, som gletsjerne har ført med sig.
Naturens egne kunstværker drev stille gennem Diskobugten. Mange af dem fortsætter deres lange rejse mod Canadas østkyst, hvor de først smelter ud for Newfoundland flere tusinde kilometer herfra.

Så det tid at sige farvel til den lille logde

Farvel og tak for denne gang

Den lille båd kommer og henter os
En oplevelse jeg sent vil glemme
Nogle fantastiske dage ved Eqi Gletsjeren er nu slut.
Det har været oplevelser langt ud over det sædvanlige, hvor naturens kræfter virkelig kommer til deres ret. De sidste dage af rejsen skal nu bruges tilbage i Ilulissat, inden turen går hjem.
Helles 5 hurtige
- Hvor ligger Eqi Gletsjeren? Omkring 80 kilometer nord for Ilulissat i Vestgrønland.
- Hvordan kommer man dertil? Vi kom med båd fra Ilulissat. Sejlturen tager cirka 3-4 timer hver vej gennem Diskobugten.
- Er vandreturen svær? Turen langs gletsjeren er forholdsvis let, og tilbydes gratis af logden hverdag kl. 9.00
- Skal man tage myggenet med? Ja – ja – ja.
- Hvornår er det bedst at besøge Eqi Gletsjeren? Fra juni til september, hvor Glacier Lodge Eqi er åben.

Den fineste tur hjem

Det vildeste lys
Find inspiration
Som i ved samler jeg på oplevelser, både stort og små. Jeg prøver at få skrevet om de vigtigste og derfor køber jeg du kan finde lidt inspiration ved at kigge lidt rundt på min hjemmeside. De fleste af de store rejser jeg har været på er blevet beskrevet, men også rigtig mange af disse så vandreoplevelser.
Du er også velkommen til abonnere på disse nyhedsbreve.
Tak fordi du følger med.
Der venter kun endnu vildere oplevelser
Læg en kommentar