En oplevelse for livet

At vandre hele vejen fra Glacier Lodge Eqi til Indlandsisen var uden tvivl en af de største naturoplevelser på vores rejse til Grønland. Efter 23,5 kilometer, ni timers vandring og min. 650 højdemeter stod vi endelig på verdens næststørste iskappe – en oplevelse, der er svær at beskrive.

En drøm går i opfyldelse

Nogle dage på en rejse får en større betydning end andre . I dag var én af dem. Udover et helt fantastisk vejr stod dagens absolutte højdepunkt på en vandretur til selveste Indlandsisen – en oplevelse, jeg har glædet mig til længe – og frygtet lidt.

Indlandsisen er den største iskappe på den nordlige halvkugle og verdens næststørste iskappe efter Antarktis. Den dækker omkring 1,7 millioner kvadratkilometer, er mellem 700 og 800 kilometer bred og strækker sig cirka 2.500 kilometer fra nord til syd. De tykkeste steder er isen op mod tre kilometer tyk, og noget af isen er mere end 100.000 år gammel.

Det er næsten umuligt at forstå de enorme dimensioner, ikke engang når man står der selv. De fleste af Grønlands store gletsjere løber mod vestkysten, fordi de højeste bjerge ligger i den østlige del af landet. En af dem er den imponerende Eqi-gletsjer, som var udgangspunktet for dagens vandretur.

Fra Glacier Lodge Eqi mod Indlandsisen

Vi startede dagen fra Glacier Lodge Eqi. Efter en god morgenmad fik vi udleveret madpakker, og så var det ellers tid til at snøre vandrestøvlerne igen. Vi havde på forhånd fået at vide, at turen ville tage omkring ni timer, være lidt over 20 kilometer lang og byde på cirka 650 højdemeter.

Det lød overkommeligt på papiret – men vi fandt hurtigt ud af, at stigningerne begyndte med det samme. Stien førte os op gennem fjeldet i et stenet terræn, hvor gode vandrestøvler virkelig er et must. Undervejs passerede vi små krystalklare søer, hvor vi kunne fylde drikkedunkene med iskoldt vand – det smagte skønt.

Jo højere vi kom, desto mere fantastisk blev udsigten over Eqi-gletsjeren og den lagune, som ligger foran gletsjerfronten. Vidderne er enorme. Som en ekstra bonus fik vi også øje på ryper med deres unger, der hurtigt bevægede sig rundt mellem stenene.

Frokost med udsigt i den grønlandske natur

Efter omkring fire timers vandring fandt vi et lille vandløb, hvor vi holdt frokostpause og nød vores medbragte madpakker. Det gav lidt ny energi til den sidste del af turen. Inden vi nåede selve Indlandsisen, skulle vi dog krydse et område med moræner.

Moræner består af sten, ler, grus og jord, som isen gennem tusindvis af år har skubbet foran sig og efterladt, når den har trukket sig tilbage. Det er et fascinerende landskab – men er ikke det letteste at gå i.

Endelig stod vi på Indlandsisen

Cirka en time efter frokosten nåede vi endelig målet.

Vi trådte ud på Indlandsisen.

Så langt øjet rakte, var der kun is. En endeløs, hvid verden. Det er svært at beskrive følelsen af at stå på noget, der har eksisteret i titusinder af år, og som samtidig spiller en afgørende rolle for hele Jordens klima og økosystem.

For mig var det lige så stort som at stå og kigge op på Mount Everest. Ikke fordi højden kan sammenlignes, men fordi følelsen af at opleve noget så enestående er den samme.

Tænk, at jeg faktisk stod på Indlandsisen – og ovenikøbet havde vandret hele vejen derop.

Da vi var kommet fri af bjergene og ud på selve iskappen, kunne vi også mærke temperaturen falde markant. Heroppe var vinden koldere, og vi blev hurtigt mindet om, at vi befandt os på en gigantisk iskappe. Efter at have nydt udsigten og ladet indtrykkene synke ind, begyndte vi turen tilbage.

Turen tilbage til Glacier Lodge Eqi

På nedturen oplevede vi landskabet fra en helt ny vinkel. De samme bjerge, søer og dale så pludselig anderledes ud, og udsigten over Eqi-gletsjeren var mindst lige så imponerende som på vejen op.

Vi så efterladenskaber fra en ekspedition til indlandsisen tilbage i slut 1940’erne.

Efter ni timer og omkring 23,5 kilometers vandring var vi endelig tilbage. Benene var trætte, kroppen var brugt. Det var uden tvivl en af de hårdeste vandreture, jeg har været på. Men det var også en af de mest mindeværdige. Nu venter endnu et lækkert måltid i restauranten, og jeg er ret sikker på, at vi kommer til at sove usædvanligt godt i nat.

Helles 5 hurtige om vandreturen til Indlandsisen

• Sværhedsgrad: En lang og krævende vandretur med ca. 23,5 km og minimum 650 højdemeter.
• Varighed: Ca. 9 timer inklusive pauser.
• Største oplevelse: At træde ud på Indlandsisen og stå på verdens næststørste iskappe – en oplevelse, man aldrig glemmer.
• Det skal du vide: Gode vandrestøvler, vindtæt/varmt tøj, snacks og en fyldt drikkedunk er et must. Du kan fylde rent smeltevand undervejs.
• Ville vi gøre det igen? Ja – uden tøven. Det er en hård og lang tur. Måske skulle formen have været bedre.

Find inspiration

Som i ved samler jeg på oplevelser, både stort og små. Jeg prøver at få skrevet om de vigtigste og derfor køber jeg du kan finde lidt inspiration ved at kigge lidt rundt på min hjemmeside. De fleste af de store rejser jeg har været på er blevet beskrevet, men også rigtig mange af disse så vandreoplevelser.

Du er også velkommen til abonnere på disse nyhedsbreve.

Tak fordi du følger med.

Der venter kun endnu vildere oplevelser